DA
Rue Belliard/Belliardstraat 99 — 1040 Bruxelles/Brussel — BELGIQUE/BELGIË
Tlf. +32 25469011 — Fax +32 25134893 — Internet: http://www.eesc.europa.eu
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Bruxelles, den 11. februar 2015
PLENARFORSAMLINGEN
DEN 21. OG 22. JANUAR 2015
OVERSIGT OVER VEDTAGNE UDTALELSER
|
Dette dokument er tilgængeligt på alle de officielle EU-sprog på EØSU's hjemmeside:
http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.documents#/boxTab1-2
De omtalte udtalelser kan konsulteres online via udvalgets søgemaskine:
http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.opinions-search
|
Indhold:
1.KONKURRENCEEVNE / DET INDRE MARKED / INDUSTRIELLE ÆNDRINGER 4
2.SUNDHED OG SIKKERHED 5
3.MILJØ / LANDBRUG OG FISKERI 7
4.BESKÆFTIGELSE / SOCIALE ANLIGGENDER 10
5.TELEKOMMUNIKATION 11
6.EKSTERNE FORBINDELSER 13
I plenarforsamlingen den 21. og 22. januar 2015 deltog Vaira Vike-Freiberga, tidligere lettisk præsident, som talte om økonomisk vækst og social solidaritet i Europa, og statssekretær Zanda Kalniņa-Lukaševica fra det lettiske udenrigsministerium, som fremlagde det lettiske rådsformandskabs arbejdsprogram.
Følgende udtalelser blev vedtaget på plenarforsamlingen:
KONKURRENCEEVNE / DET INDRE MARKED / INDUSTRIELLE ÆNDRINGER
Sjette samhørighedsrapport
Ordfører: Paulo Barros Vale (Arbejdsgivergruppen – PT)
Referencer: COM(2014) 473 final – EESC-2014-04756-00-00-AC-TRA
Hovedpunkter:
Rapporten gør status over EU's bestræbelser på at gøre Europa bedre, men den peger også på vanskelighederne ved at gøre det. Krisen har øget de økonomiske og sociale forskelle og dermed forværret skævhederne mellem medlemsstaterne.
Samhørighedspolitikken bør vedblive med at forfølge det mål – hvoraf den udspringer og som er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde – om fremme af social, økonomisk og territorial samhørighed gennem samarbejde og solidaritet til gavn for en harmonisk udvikling, der kan skabe velstående samfund.
Samhørighedspolitikken, som i mange tilfælde er den vigtigste kilde til investeringer, skal være mere ambitiøs eller endog grundigt revideres, så længe der ikke er tegn på noget opsving i vækst og beskæftigelse. Samhørighedsmidlerne er klart utilstrækkelige til at løse de virkelige problemer. Der bør derfor findes alternative former for finansiering af konvergensbestræbelserne, således at samhørighedspolitikken kan bringes ind i en ny fase.
Samhørighedspolitikken bør vedblive med at forfølge målet om fremme af økonomisk vækst og konkurrenceevne uden at forglemme de sociale mål om en intelligent og inklusiv vækst.
Kontaktperson: Magdaléna Carabin Belarova
(Tlf.: 00 32 2 546 83 03 – e-mail: magdalena.carabinbelarova@eesc.europa.eu)
SUNDHED OG SIKKERHED
Human- og veterinærmedicinske lægemidler / Det Europæiske Lægemiddelagentur
Ordfører: Renate Heinisch (Gruppen Andre Interesser – DE)
Referencer: COM(2014) 557 final – 2014/0256 (COD) – EESC-2014-06070-00-00-AC-TRA
Hovedpunkter:
EØSU går overordnet set ind for Kommissionens forslag, men mener imidlertid, at der på en række områder er behov for forbedringer med henblik på reelt at opfylde målene om at øge udbuddet af veterinærlægemidler, reducere den administrative byrde, fremme innovation og konkurrenceevne og forbedre den måde, det indre marked fungerer på.
Kontaktperson: Claudia Drewes-Wran
(Tlf.: 00 32 2 546 80 67 – e-mail: claudia.drewes-wran@eesc.europa.eu)
Foderlægemidler og veterinærlægemidler
Ordfører: José María Espuny Moyano (Arbejdsgivergruppen – ES)
Referencer: COM(2014) 556 final – 2014/0255 (COD)
COM(2014) 558 final – 2014/0257 (COD) ‑ EESC-2014-05960-00-00-AC-TRA
Hovedpunkter:
Efter EØSU's opfattelse er det både nødvendigt og fornuftigt at opdatere EU's lovgivning om foderlægemidler for at sikre ensartede betingelser for produktion, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler og derigennem beskytte dyrenes sundhed og velfærd, samtidig med at forbrugernes forventninger indfries. EØSU så gerne, at mindre udbredte dyrearter og akvakultursektoren, hvor udbuddet af veterinærlægemidler er begrænset, kan få adgang til foderlægemidler, og at barriererne for en smidig produktion og distribution mindskes. EØSU er bevidst om, at der forekommer overslæb fra et virksomt stof i et foderlægemiddel til et ikke-målfoder. Grænseværdien for et sådant overslæb bør imidlertid fastsættes i henhold til ALARA-princippet ("så lavt, som det med rimelighed er opnåeligt"). EØSU understreger endvidere behovet for at fastlægge kriterier såsom målværdier for at sikre, at foderlægemidlet har en passende homogenitet.
EØSU bemærker, at dyrlægerne og de kvalificerede og akkrediterede fagpersoner bør leve op til deres ansvar og ikke rutinemæssigt gennemføre forebyggende behandlinger med antimikrobielle stoffer, selv om der selvfølgelig er tilfælde, hvor det er nødvendigt med en forebyggende behandling med antimikrobielle stoffer for at sikre dyrenes sundhed og velfærd og dermed folkesundheden.
Dyresundheden påvirker dyrenes helbred og velfærd, folkesundheden og fødevaresikkerheden, miljøet og landdistrikternes økonomi og har derfor en strategisk betydning. Derfor er det afgørende, at der er adgang til godkendte veterinærlægemidler, så dyrlæger og kvalificerede og akkrediterede fagpersoner har de nødvendige redskaber til deres rådighed med henblik på kontrol, forebyggelse og behandling af sygdomme hos dyr. Efter EØSU's opfattelse er adgangen til sikre og effektive antibiotika en essentiel del af de værktøjer, som dyrlægerne i den forbindelse råder over.
EØSU mener, at de nuværende regler indebærer en lang række administrative begrænsninger for industrien og dermed har en negativ indflydelse på den nødvendige innovation. Derfor glæder udvalget sig over indførelsen af forenklede bestemmelser i forbindelse med godkendelsesprocedurerne og den efterfølgende overvågning, ændringerne af markedsføringstilladelserne osv. med henblik på at reducere de nævnte administrative begrænsninger, selv om der stadig er områder, hvor forslaget kan forbedres.
Kontaktperson: Stella Brozek-Everaert
(Tlf.: 00 32 2 546 92 02 – e-mail: stella.brozekeveraert@eesc.europa.eu)
Effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer
Ordfører: José Isaías Rodríguez García-Caro (Arbejdsgivergruppen – ES)
Referencer: COM(2014) 215 final - EESC-2014-05569-00-01-AC-TRA
Hovedpunkter:
EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på koordineret vis og hurtigst muligt at arbejde i den strategiske retning, der foreslås i det dokument, som er genstand for udtalelsen.
EU's medlemsstaters sundhedssystemer bør baseres på principper og værdier såsom universalitet, tilgængelighed, lighed og solidaritet for at sikre bedst mulig sundhed for borgerne. Uden disse grundlæggende principper kan EU ikke få en social dimension, og de skal derfor bevares og beskyttes i alle EU's politikker, der vedrører borgernes sundhed.
Det er EØSU's faste overbevisning, at den økonomiske krise ikke kan løses med tiltag, som begrænser den ret til sundhedsbeskyttelse, EU's borgere har. Sundhed er trods prisen på sundhedsydelser ikke en handelsvare og kan derfor ikke være afhængig af borgerens økonomiske formåen.
For at kunne styrke sundhedssystemernes effektivitet skal man værne om ressourcerne og sammenkæde den videnskabelige-tekniske kvalitet med effektivitet og bæredygtighed som en central dimension i sundhedssystemets organisation og faglig praksis. Samtidig skal der hele tiden tages størst muligt hensyn til patienten.
EØSU finder det ikke acceptabelt, at vi her i starten af det 21. århundrede må erkende, at vi mangler sammenlignelige data. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bane vej for indførelsen af et system af pålidelige indikatorer, hvormed man kan analysere og indføre foranstaltninger på EU-plan.
EØSU mener, at bekæmpelsen af uligheder på sundhedsområdet skal gives høj prioritet. Eksisterende forskelle af social, økonomisk og politisk karakter bestemmer fordelingen af sygdomme. Derfor er det nødvendigt, at medlemsstaterne forpligter sig til, at sundhedstjenesterne ydes på lige vis.
Tekniske og videnskabelige uddannelser af høj kvalitet er en nødvendig forudsætning for at kunne råde over højt uddannede fagfolk, som fuldt ud kan imødekomme de plejebehov, EU's borgere har.
EØSU mener, at en styrkelse af primær sundhedspleje som grundlæggende element i den sundhedspleje, som bliver leveret af sundhedssystemerne, kan være et instrument til at forbedre disse systemers sundhedsresultater og et udgiftsbesparende element, som kan øge systemernes finansielle bæredygtighed.
EØSU finder det nødvendigt at gøre en indsats for at begrænse udgifterne til medicin og avancerede teknologier, som er elementer, der har afgørende betydning for sundhedssystemernes bæredygtighed.
Kontaktperson: Irina Fomina
(Tlf.: 00 32 2 546 80 91 – e-mail: irina.fomina@eesc.europa.eu)
MILJØ / LANDBRUG OG FISKERI
Land grabbing – et advarselssignal for Europa og en alvorlig trussel mod familielandbrug
Ordfører: Kaul Nurm (Gruppen Andre Interesser – EE)
Initiativudtalelse: EESC-2014-00926-00-00-AC-TRA
Hovedpunkter:
Enkelte EU’s politikker har direkte eller indirekte konsekvenser for land grabbing i EU og på verdensplan, f.eks. politikkerne for bioøkonomi, handel og landbrug. I første række nævnes EU's krav om øget anvendelse af biobrændstoffer og mulighederne for at drive sukkerhandel uden told og kvoter, hvilket har været den udløsende faktor for projekter med tilknytning til land grabbing i Asien og Afrika.
Ifølge oplysninger fra forskellige kilder ejes op mod 10 % af landbrugsarealerne i Rumænien nu af investorer fra tredjelande og yderligere 20-30 % kontrolleres af investorer fra EU. I Ungarn har hemmelige kontrakter resulteret i, at en million hektar jord nu kontrolleres af kapital fra først og fremmest EU-medlemsstater. Selvom udlændinge ikke kan købe jord i Polen før maj 2016, er det kommet frem, at udenlandske erhvervsdrivende primært fra EU-lande allerede har opkøbt 200.000 hektar jord.
For at familielandbrug kan udgøre et holdbart alternativ til industrilandbrug og land grabbing som en følge af sidstnævnte, må der træffes praktiske foranstaltninger til beskyttelse af familielandbrugene, bl.a. ved hjælp af støtteforanstaltninger møntet på producentorganisationer og foranstaltninger mod illoyal handelspraksis. Politiske foranstaltninger på EU- og nationalt niveau kan bidrage til at gøre familielandbruget mere bære- og modstandsdygtigt.
EØSU opfordrer alle EU-medlemsstater til at gennemføre de frivillige retningslinjer for ansvarlig styring af jordbesiddelser (VGGT) og aflægge rapport til Kommissionen og FAO om anvendelsen af VGGT i deres jordforvaltningspolitikker.
EØSU anmoder om, at Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab overvejer om den fri bevægelighed for kapital også skal være sikret ved køb og salg af landbrugsarealer og landbrugsbedrifter – navnlig set i forhold til tredjelande, men også internt i EU.
Kontaktperson: Arturo Iñiguez
(Tlf.: 00 32 2 546 87 68 – e-mail: arturo.iniguez@eesc.europa.eu)
Situationen efter afviklingen af mælkekvoteordningen i 2015
Ordfører: Padraig Walshe (Gruppen Andre Interesser – IE)
Initiativudtalelse: EESC-2014-05123-00-00-AC-TRA
Hovedpunkter:
EØSU finder, at afskaffelsen af mælkekvoteordningen pr. 31. marts 2015, der blev besluttet i 2008, er en grundlæggende forandring. Siden denne omfattende produktionskontrol blev indført den 1. april 1984, er det med tiden blevet stadig mere klart, at mælkepriserne og indtjeningen i landbruget ikke kunne støttes og stabiliseres tilstrækkeligt effektivt, og mens mælkeproduktionen i EU er faldet, er den steget betydeligt på verdensplan.
EØSU går ind for, at EU’s mælkepolitik efter afviklingen af mælkekvoteordningen, dvs. efter 2015, ikke blot skaber betingelser for vækst og udvidelse, men også skal hindre, at mælkeproduktionen opgives, og sikre, at der ydes støtte til mindre landbrugere, især i ugunstigt stillede områder og bjergregioner. Politikken må give landbrugerne i EU og i sidste ende EU's økonomi mulighed for at drage fordel af de voksende globale markeder for mejeriprodukter og samtidig anerkende og fremme det lige så værdifulde økonomiske og sociale bidrag fra små vanskeligt stillede mælkeproducenter i mange regioner i EU.
Efter EØSU's opfattelse er det imidlertid helt sikkert, at budgetterne og foranstaltningerne under søjle II og foranstaltningerne i mælkepakken, der nu indgår i den fælles landbrugspolitik for 2014-2020, ikke vil være tilstrækkelige til at beskytte sårbare mælkeproducenter hverken i ugunstigt stillede områder, bjergområder eller andre steder. Der kan blive behov for supplerende foranstaltninger for at garantere disse landbrugere en indkomst, de kan leve af, og en rimelig andel af markedsafkastet. De bør også kunne trække på rådgivningstjenester om produktionseffektivitet, diversificering og omskoling, der kan hjælpe dem med at træffe de beslutninger, der er bedst for deres egen og deres efterfølgeres fremtid med tanke på de vanskeligt stillede virksomheders begrænsede indkomstskabelseskapacitet.
EØSU finder det ligeledes vigtigt at sikre, at store og konkurrencedygtige mælkeproducenter i alle områder, herunder også områder med bedre betingelser for bæredygtig og konkurrencedygtig mælkeproduktion til eksport, gives mulighed for at udvide deres virksomhed for at følge med den hurtigt voksende globale efterspørgsel og dermed skabe øget beskæftigelse og indtjening til økonomien i EU's landdistrikter. Den største udfordring for disse landbrugere bliver imidlertid de enorme udsving i indkomst som følge af volatiliteten i både mejerivarepriserne (og dermed producenternes mælkepriser) og inputomkostninger. Det er absolut nødvendigt, at EU gør det muligt for medlemsstaterne og industrien at udvikle skattemæssige løsninger og enkle sikringsinstrumenter, som f.eks. kontrakter med faste marginer, der er letanvendelige for landbrugerne.
EØSU henstiller kraftigt, at de for lavt satte "sikkerhedsnetbestemmelser" under den nye fælles landbrugspolitik revurderes og løbende tages op til revision for at sikre, at de i højere grad afspejler de faktiske produktionsomkostninger.
Kontaktperson: Arturo Iñiguez
(Tlf.: 00 32 2 546 87 68 – e-mail: arturo.iniguez@eesc.europa.eu)
BESKÆFTIGELSE / SOCIALE ANLIGGENDER
Integration af indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet
Ordfører: Béatrice Ouin (Arbejdstagergruppen – FR)
Initiativudtalelse: EESC-2014-04856-00-01-AC-TRA
Hovedpunkter:
Denne udtalelse har til formål at supplere EØSU’s arbejde på indvandrings- og integrationsmarkedet ved at se på de specifikke problemstillinger i forbindelse med indvandrerkvinders stilling på arbejdsmarkedet. Øget beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder er en prioritet, som kun vil styrke deres integration i samfundet og bidrage til økonomisk vækst og social samhørighed.
På et arbejdsmarked, hvor kvinder generelt er dårligere stillet (løn, adgang til beslutningstagende stillinger, osv.), støder indvandrerkvinder på vanskeligheder, både fordi de er kvinder og indvandrere.
EØSU opfordrer i forslag til udtalelse EU-institutionerne og medlemsstaterne til at tage positive initiativer, der tager hensyn til de kvindelige indvandreres forskellige situationer, deres kvalifikationsniveau, deres kendskab til værtslandets sprog og tilhørsforhold til den første eller en efterfølgende generation af indvandrere.
På europæisk plan opfordrer EØSU til at drage bedre nytte af det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger samt strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015 med det sigte at forbedre indvandrerkvinders stilling på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at fremme iværksætteri.
EØSU anmoder derfor om, at EU-instrumenterne harmoniseres for at give alle, der opholder sig lovligt på det europæiske territorium, umiddelbar adgang til beskæftigelse og personlige rettigheder til bolig uafhængigt af civilstatus.
Forslaget til udtalelse indeholder også en række specifikke henstillinger til medlemsstaterne, herunder:
at organisere sproglige uddannelser, der opfylder indvandrerkvinders særlige behov, sigter mod, at de finder arbejde, og som er tilgængelige for dem
at fremskynde processen med at anerkende kvalifikationer og erfaring fra udlandet, så kvinderne kan finde arbejde, der passer til deres kompetencer og forventninger
at undgå kvalifikationstab, som betyder tab af menneskelig kapital
at tage i betragtning, at arbejdet i visse sektorer (rengøring, børnepasning, ældrepleje, hoteller, caféer og restauranter, landbrug osv.) kan åbne muligheder for lavt kvalificerede indvandrerkvinder, hvis disse sektorer fjernes fra markedet for sort arbejde, at det kan gøre kvinderne professionelle og give dem værdi, at det kan uddanne dem til ovennævnte erhverv, og at det kan give dem mulighed for udvikling i deres karriereforløb
at støtte kvindelige iværksættere og sætte skub i iværksætteruddannelse for indvandrerkvinder
at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i udarbejdelsen og gennemførelsen af politikkerne.
Endelig opfordrer EØSU arbejdsmarkedets parter til bedre at integrere indvandrerkvindernes særlige situation i arbejdsprogrammet for den europæisk sociale dialog og til at lette anerkendelsen af indvandrerkvinders kvalifikationer i de kollektive overenskomster.
Kontaktperson: Ana Dumitrache
(Tlf.: 00 32 2 546 81 31 – e-mail: ana.dumitrache@eesc.europa.eu)
TELEKOMMUNIKATION
Hen imod en blomstrende datadreven økonomi
Ordfører: Anna Nietyksza (Arbejdsgivergruppen – PL)
Referencer: COM(2014) 442 final – EESC-2014-05300-00-00-AC-TRA
Hovedpunkter:
EØSU bifalder Kommissionens meddelelse, hvori der opfordres til, at der etableres en blomstrende datadreven økonomi og dermed en digital økonomi i Den Europæiske Union ved hjælp af informationsteknologi.
Udvalget understreger, at udbredelsen af informationsteknologi inden for alle områder af samfundet, økonomien, kultur og uddannelse vil give store udviklingsmuligheder, men at det er nødvendigt at støtte it-relateret forskning og udvikling inden for såvel de tekniske som de sociale og økonomiske videnskaber. EØSU beklager den væsentlige nedskæring af de midler, der er afsat til digital infrastruktur inden for Connecting Europe-faciliteten, og opfordrer kraftigt til, at man drager de relevante konklusioner. Den nye investeringsplan, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker fremlagde i december 2014, og som sigter mod at mobilisere yderligere offentlige og private investeringer for mindst 315 mia. euro på centrale områder, såsom digital infrastruktur, er et velkomment politisk tiltag
EØSU understreger til slut, at der er behov for samarbejde mellem de offentlige myndigheder på nationalt og europæisk plan med ansvar for databeskyttelse og informationssikkerhed og de regulerende myndigheder med ansvar for elektronisk kommunikation og forbruger- og konkurrencebeskyttelse.
Kontaktperson: Luca Venerando Giuffrida
(Tlf.: 00 32 2 546 92 12 – e-mail: LucaVenerando.Giuffrida@eesc.europa.eu)
Elektromagnetisk overfølsomhed
Ordfører: Bernardo Hernández Bataller (Gruppen Andre Interesser – ES)
Initiativudtalelse: EESC-2014-05117-00-01-AC-TRA
Hovedpunkter:
EØSU anerkender og er bekymret over forekomsten af elektromagnetisk overfølsomhed. Udvalget bemærker, at SCENIHR (Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici) i de senere år har beskæftiget sig indgående med dette spørgsmål og om kort tid vil færdiggøre sin seneste udtalelse baseret på omfattende offentlige høringer.
EØSU forstår, at hovedkonklusionen i denne rapport ikke i det væsentlige vil afvige fra den foreløbige udtalelse fra 2013, hvori anførtes: "Overordnet er der dokumentation for, at eksponering for elektromagnetiske felter ikke forårsager symptomer eller påvirker menneskers kognitive funktioner. Den Videnskabelige Komités tidligere udtalelse konkluderede, at radiobølger ikke forårsagede nogen negative virkninger for forplantningsevne og udvikling ved eksponeringsniveauer under de tilladte grænser (...)."
Den foreløbige udtalelse bemærkede endvidere, at ny dokumentation, som er kommet til efter den tidligere udtalelse fra 2009, underbygger den konklusion, at eksponering for radiobølger ikke forårsager symptomer.
Ikke desto mindre opfordrer EØSU – for at imødekomme den fortsatte folkelige bekymring og under anvendelse af forsigtighedsprincippet – Kommissionen til at videreføre sit arbejde på dette område, navnlig da der fortsat er brug for videre forskning for at indsamle dokumentation om eventuelle potentielle sundhedsmæssige konsekvenser af langvarig eksponering. Visse mennesker ser forekomsten af elektromagnetiske felter (EMF) som en trussel – på arbejdspladsen, i hjemmet og på offentlige steder. Tilsvarende grupper er lige så bekymrede over eksponering for kemiske stoffer, udbredt fødevareintolerans eller eksponering for partikler, fibre eller bakterier i omgivelserne. Sådanne mennesker har brug for støtte, ikke kun for behandling af faktiske sygdomssymptomer, men også i forhold til de bekymringer, de har over det moderne samfund.
EØSU bemærker, at symptomerne hos dem, der lider af elektromagnetisk overfølsomhed, er reelle. Der bør gøres en indsats for at forbedre deres helbredstilstand med fokus på at reducere funktionsnedsættelserne som beskrevet i "Biomedicine and Molecular Biosciences COST Action BM0704".
Kontaktperson: Andrei Popescu
(Tlf.: 00 32 2 546 91 86 ‑ e-mail: mailto:andrei.popescu@eesc.europa.eu)
EKSTERNE FORBINDELSER
Antidumpingforanstaltninger
Kategori C-udtalelse
Referencer: COM(2014) 318 final – 2014/0164 (COD) – EESC-2014-07101-00-00-AC-TRA
Hovedpunkter:
Da EØSU går ind for forslagets indhold og ikke har nogen bemærkninger, besluttede det at afgive en udtalelse til støtte for Kommissionens forslag.
Kontaktperson: Tzonka Iotzova
(Tlf.: 00 32 2 546 89 78 – e-mail: tzonka.iotzova@eesc.europa.eu)
Situation og arbejdsvilkår for civilsamfundsorganisationer i Tyrkiet
Ordfører: Arno Metzler (Gruppen Andre Interesser – DE)
Initiativudtalelse: EESC-2014-01568-00-00-AC-TRA
Hovedpunkter:
Initiativudtalelsen er delvist baseret på en studierejse, der blev gennemført i juli 2014 for at høre de tyrkiske civilsamfundsorganisationer. Anbefalingerne i udtalelsen giver de andre EU-institutioner, navnlig Kommissionen, retningslinjer for, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan støtte de tyrkiske civilsamfundsorganisationer og forbedre deres arbejdsvilkår.
I udtalelsen fremhæves følgende punkter:
EØSU opfordrer navnlig den tyrkiske regering og administration til at anerkende civilsamfundets organisationer som en vigtig del af samfundet. Den tyrkiske regering og forvaltning opfordres også til at inddrage civilsamfundet i en formel dialog (det økonomiske og sociale råd) og indarbejde denne i forfatningen i forbindelse med forfatningsreformprocessen.
Adskillelsen mellem den lovgivende, dømmende og udøvende magt er en vigtig forudsætning for, at civilsamfundets organisationer kan fungere. Især et uafhængigt retsvæsen er grundlaget for enhver form for retssikkerhed.
Der bør i dialogen mellem EU og Tyrkiet også i særlig grad fokuseres på en effektiv gennemførelse af grundlæggende rettigheder og friheder, herunder ytringsfrihed uden frygt for individuel diskrimination eller straf, mediefrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, kvinders rettigheder, fagforeningsrettigheder, mindretalsrettigheder, herunder religiøse, kulturelle og seksuelle mindretal og forbrugerrettigheder. Tyrkiske civilsamfundsorganisationer bør anerkendes som en central aktør i Tyrkiets tilnærmelsesproces til EU’s værdier og acquis.
Visse erhvervsgrupper – navnlig liberale erhverv, såsom advokater, læger og skatterådgivere – har en særlig vigtig rolle at spille med hensyn til at realisere et frit samfund baseret på retsstatsprincippet. Derfor er der i disse erhverv brug for en effektiv selvregulering, f.eks. ved erhvervsorganisationer, der sikrer, at de pågældende kan leve op til deres ansvar over for samfundet og enkeltpersoner uden politisk indblanding.
Endelig understreger EØSU, at det er ønskeligt med en social dialog på nationalt, sektor- og virksomhedsniveau i Tyrkiet, således at arbejdstagere og arbejdsgivere kan blive ligeværdige partnere. Målet bør ligeledes være at forbedre arbejdsvilkårene og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvilket skal munde ud i omfattende arbejdstagerrettigheder.
Kontaktperson: Cédric Cabanne
(Tlf.: 00 32 2 546 93 55 - e-mail: cedric.cabanne@eesc.europa.eu)
Revision af EU's strategi for Centralasien – civilsamfundets bidrag
Ordfører: Jonathan Peel (Arbejdsgivergruppen - UK)
Medordfører: Dumitru Fornea (Arbejdstagergruppen - RO)
Sonderende udtalelse: EESC-2014-06716-00-01-AC-TRA
Hovedpunkter:
Udvalget hilser i høj grad denne undersøgelse velkommen som en lejlighed til at uddybe EU’s forbindelser med de fem centralasiatiske lande1 i retning af et effektivt partnerskab.
Ethvert forsøg fra EU på at videreudvikle sine forbindelser med de fem centralasiatiske lande bør ske på et pragmatisk grundlag og tilpasses regionens skiftende politiske, økonomiske og sociale realiteter, idet der tages hensyn til menneskerettighedsværdier og -principper.
Der findes ikke nogen ægte fornemmelse af et regionalt tilhørsforhold blandt disse lande, som skal håndteres hver for sig. Enhver uddybelse eller udvidelse af EU's engagement i regionen vil uundgåeligt påvirke EU's generelle forbindelser med Rusland. EU skal tage højde for eksisterende magtstrukturer i regionen og samtidig hermed forbeholde sig retten til at handle uafhængigt.
EØSU bemærker ligeledes, at Kinas indblanding i regionen vokser med eksplosiv hast. Regionen har således betydning for forbindelserne mellem EU og Kina og giver gode muligheder for at styrke det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, særligt gennem et større samarbejde på energi- og transportområdet.
I EU's nuværende partnerskabsstrategi gøres energi og transport således til prioriterede områder. EØSU mener, at levedygtigheden af EU's forbindelser med Centralasiens betydelige potentielle energireserver bør bedømmes ud fra praktiske og økonomiske aspekter. EØSU anbefaler på det kraftigste, at der gøres brug af EU's betydelige ekspertise, når det gælder at styrke samarbejdet med henblik på at forbedre energieffektiviteten og udbrede anvendelsen af vedvarende energikilder, eftersom regionen rummer et stort uudnyttet potentiale.
Partnerskabsstrategien lægger ligeledes vægt på menneskerettigheder, retsstatsprincippet, god forvaltningsskik og demokratisering. Den skal fremme tillidsskabende foranstaltninger inden for de eksisterende magtstrukturer. I partnerskabsstrategien fremhæves i den forbindelse især EU's evne til at dele ud af sine erfaringer med regional integration, som skaber politisk stabilitet og fremgang, og der henvises specifikt til de medlemsstater, der tilsluttede sig EU i 2004 og herefter. Udvalget anmoder derfor indtrængende det lettiske rådsformandskab om at tilskynde de andre medlemsstater til at dele ud af deres erfaringer med at håndtere overgangen fra planøkonomi, navnlig hvis den er ledsaget af en styrkelse af retsstatsprincippet.
Virksomheder og fagforeninger har en central rolle at spille med hensyn til at tilskynde regeringerne i Centralasien til i højere grad at anerkende den positive rolle, som civilsamfundet spiller. Udvalget beklager i den sammenhæng, at den rolle, som indtages af de traditionelle, mere landlige ashar/hashar-fællesskaber/selvhjælpsgrupper, der er dybt rodfæstet i Centralasiens nomadiske og fastboende samfund, hidtil i stor udstrækning er blevet overset af EU, der synes udelukkende at yde bistand til veletablerede professionelle ngo'er. Dette skal der hurtigt rådes bod på.
EØSU er især bekymret over forlydender om, at mandatet for EU's særlige repræsentant ikke er blevet forlænget, og anbefaler kraftigt, at denne funktion genoprettes hurtigst muligt.
Ungdom og uddannelse er særligt vigtige områder. EØSU ser i den henseende positivt på EU's reviderede og meget efterspurgte Erasmus+-program, der bidrager til at udvikle endnu tættere uddannelsesrelaterede kontakter og mobilitet på det videregående niveau, og som skal suppleres med visumlettelser og gebyrfritagelser for regionens dygtigste studerende.
Ungdomsuddannelserne er lige så vigtige som de videregående uddannelser. EØSU slår til lyd for en større indsats og støtte fra EU's side på dette område, ikke mindst gennem tilvejebringelse af undervisningsmateriale (hvilket der er mangel på inden for ungdomsuddannelserne) og mere omfattende information om EU på de lokale sprog. Det skal også overvejes at yde mere hjælp til undervisere.
EØSU anbefaler også at udvide medietilstedeværelsen i regionen gennem europæiske tv- og radionetværk såsom Euronews og Euranet med programmer på de lokale sprog.
Kontaktperson: Else Boonstra
(Tlf.: 00 32 2 546 82 90 – e-mail: else.boonstra@eesc.europa.eu)
_____________
EESC-2014-06556-00-00-TCD-TRA (FR/EN) /15
|
