• DEL I. Makrosociologiske undersøgelser af social mobilitet
  • Første indledende bølge af mobilitetsstudier (1840-1933)
  • Inter –og intragenerationalitet
  • De sociale livsbaner
  • Klasse og klassifikationer
  • Komparative klassifikationer
  • Uddannelse som økonomisk investering
  • Registerbaserede undersøgelser af mobilitet og uddannelse
  • Manuskript, maj 1999, Martin Munk Studier af social mobilitet, klasser og ulighed




    Download 0.89 Mb.
    bet1/7
    Sana04.04.2017
    Hajmi0.89 Mb.
      1   2   3   4   5   6   7

    Manuskript, maj 1999, Martin Munk



    Studier af social mobilitet, klasser og ulighed

    En oversigt




    Martin Munk




    Forord

    DEL I. Makrosociologiske undersøgelser af social mobilitet




    Kapitel 1. Historisk perspektivering af social mobilitet

    Indledning


    Social mobilitet og samfund

    Studier i social mobilitet - historisk oversigt


    Første indledende bølge af mobilitetsstudier (1840-1933)

    Anden bølge af mobilitetsstudier 1945-1990: opgørelser af mobilitet

    Analyse af status-attainment (1963-1990)

    Kapitel 2. Centrale begreber i mobilitetsforskningen

    Inter –og intragenerationalitet


    Modeller, uddannelses- og arbejdsmarkedsvinkel

    Point of view


    Kapitel 3. Målinger af forskellige former for mobilitet

    Mobilitetsbegreber og –tabeller


    Sammensætningen af mobilitet


    Perfekt mobilitet

    Mobilitetsrater


    Kapitel 4. Problemer med mobilitetsbegreber

    Teoretisk-metodiske analyser af strukturel mobilitet

    Cirkulationsmobilitet til diskussion

    Symmetri eller asymmetri (den amerikanske drøm)

    Perspektivering af mobilitetsstudier
    Kapitel 5. En ny teori om social mobilitet

    En reaktion på teoretisk-metodiske problemer

    Social differentiering som et rum

    Begrebet social mobiltet transformeres (strukturel homologi)




    Kapitel 6. Alternative begreber

    Fortsat kritik af mobilitets­studier: rekonversionsteorien


    De sociale livsbaner


    Skift i banerne

    Effekter i banerne

    Biografi og livshistorie

    DEL II. Klasseteorier




    Kapitel 7. Nye og gamle klasseteorier

    Indledning

    Udbytning eller domination?

    Hierarkikonstruktion eller modulering af klassebe­grebet?


    Klasse og klassifikationer



    Kapitel 8. Teorier i Danmark

    Danske klassemodeller

    Social grupper og livsformer

    Strukturel-Livsformsanalyse

    Marxsk klassebegreb


    Kapitel 9. Stat og klassifikationer

    Klassehabitus og statsklassifikationer

    Erhvervsklassifikationer

    Uddannelsesklassifikationer


    Komparative klassifikationer


    Klassifikation af klasser på et subjek­tivt plan

    En videnskab om klassifikationer

    Del III. Uddannelse og ulighed


    Kapitel 10. Uddannelse som socialpolitik i staten

    Indledning


    Uddannelse som økonomisk investering


    Uddannelse i det danske samfund

    Varig og ændret ulighed

    Uenighed i den sociologiske uddannelsesforskning

    Komparativt perspektiv på uddannelse

    Udvikling af analysemodeller

    Kapitel 11. Arbejdsmarked, marginalisering, uddannelse og mobilitet

    Kurser og arbejdsløshed

    Registerbaserede undersøgelser af mobilitet og uddannelse

    Afslutning


    Litteraturoversigt (anvendt litteratur)

    Forord
    I løbet af de sidste tre-fire års tid har jeg ved siden af mit doktorafhandlingsarbejde, publiceret som Livsbaner gennem et felt baseret på surveys og interviews og et større forskningrådsprojekt Uddannelse og ulighed baseret på registre fra Danmarks Statistik, skrevet mig ind på et relativt uopdyrket emne i Danmark gennem de sidste mange år, nemlig social mobilitet. Siden 70’erne var det ikke et særligt opportunt emne at studere, bortset fra de studier som fandt sted ved Socialforskningsinstituttet (Gundelach/Tetzschner 1974 m.fl.; Hansen 1971-1995) og dertil kommer en række små publikationer af Svalastoga/Rishøj fra Sociologisk Institut i København fra midten af 1970’erne. Dertil kommer en række mindre artikler osv., men en egentlig behandling af emnet, også til brug ved relevante universitetsstudier, er nærmest helt fraværende. Jeg knytter især an til materiale i England, USA og Sverige samt i nogen grad til Danmark og Frankrig. Derudover har jeg i tilknytning til studierne af social mobilitet føjet en del om ’klasseteori’, især med reference til Danmark (Erik Jørgen Hansen, Thomas Højrup, Jørgen Goul Andersen/Jens Hoff (Olin Wright) og til dels Gøsta Esping-Andersen), som også er en skitse af de klassifikationer, man generelt anvender i socialstatitikken og de klassifikationer, som har været meget gængse i John H. Goldthorpes og andres studier. Endelig har jeg inddraget en del om uddannelse og ulighed, der begrebsligt knytter sig til diskussionen om social mobilitet. Heri har jeg fremsat en række teser, som er baseret på flere nationale og internationale studier.

    Jeg skal især takke Dominique Merllié for gode vinkler på problemstillingerne.


    Frederiksberg, april 1999

    Martin Munk

    DEL I

    Makrosociologiske undersøgelser af social mobilitet

    Kapitel 1. Historisk perspektivering af social mobilitet



    Indledning

    Selvom de generelle sociale mobilitetsstudier primært er konstrueret på et makroso­ciologisk niveau, er det i høj grad muligt at arbejde sig ind på de forskellige versioner af analyser af social mobilitet. Det næste vil således begynde med de generelle studier der ikke findes sammenfattet i en dansk sammenhæng. I inter­national sammenhæng findes der Eriksons og Goldthorpes grandiose værk fra 1992, der berører de fleste relevante diskussioner, men dog i høj grad via henvisninger til diskursen om studier af den sociale mobilitet fra de sidste 40-50 år, helt tilbage til Sorokins klassiske værk Social Mobility fra 1927. Derudover har Merllié foretaget en historisk-sociologisk analyse af de fleste undersøgelser af social mobilitet fra og med århundredeskiftet og frem til i dag (Merllié 1994, 1995).


    Den generelle mobilitetsforskning har bevæget sig væk fra udelukkende at regne klassisk på mobilitetstabellerne, defineret som forholdet mellem faderens (i virkelig­heden den sociale oprindelses profession) og respondentens profession. Herunder analyseres mobilitetsrater. Den overordnede mobilitetsrate kan ses som en indikator på, hvor åbent et samfund er, og hvor stor fluiditeten er. Dette siger noget om hvorvidt, der er lige muligheder for alle for såvidt angår uddannelse, arbejde m.m. Analyserne er markeret ved en stadig større brug af relativt avancerede statistiske metoder, som for eksempel log-lineære og log-multiplikative modeller og beregninger af odds-ratios, hvor odds-ratios foreligger mellem de klassiske beregninger og de komplekse beregninger, en trend som er blevet kritiseret ved flere lejligheder (f.eks. Sørensen 1998).
    Social mobilitet og samfund
    Samfundet kan, og bliver det også, opfattet som et demokratisk styret samfund med lige muligheder for alle, hvad angår uddannelse, arbejde osv., blot man arbejder hårdt og flittigt nok i livet. Det har vist at være noget af en påstand, jævnfør inter­nationale undersøgelser1 og undersøgelser primært foretaget af Erik Jørgen Hansen fra Socialforskningsinstituttet (Hansen, 1995 m.fl.), hvor det vises, at den sociale mobilitet, underforstået den opadgående mobilitet ikke er så stor som ideologisk og politisk ønsket.2 Eller sagt på en anden måde: livschancerne er ikke lige store for forskellige befolkningsgrupper.3 Social mobilitet er derfor muligheder for opstigning eller ned­stigning, hvis man sammen­ligner med social oprindelse. Man har generelt forestillinger om, at individer og sociale grupper kan opstige eller nedstige socialt. Det forudsætter, at man kan tale om sociale grupper og individer. Det accepterer jeg, men som teorihistorien viser, er der mange forskellige teorier om sociale grupper eller sociale klasser og tilhørende mobilitets­studier. Der har op igennem efterkrigs­tiden været omfattende mobilitetstudier af sam­fundsformationer og grupper i de vesterlandske nationer, hvad jeg i det følgende kommer nærmere ind på.4
    Nu er det ikke ligegyldigt hvilket land denne problematik diskuteres i forhold til. Gøsta Esping-Andersen har forsøgt at vise Danmarks måde at fungere på sammen­lignet med andre lande i et politologisk og velfærdsstatsperspektiv (Esping-Andersen 1990). Danmark, som så mange andre lande, har i for sig ikke en ’karaktér’ eller national­karak­ter, men man kunne sige, at landet Danmark virker ud fra et system af dispositioner, der er konstitueret historisk (Mauger/Pinto [Bourdieu] 1994: 317-318) blandt andet i form af en specifik velfærdsstatform. Således er det for at analysere dette system af dispositioner ligeledes nødven­digt at analysere på positions­relations-niveau. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at analysere de forskellige fordelinger over sociale klasser, indkomst, geografi og den særlige tilknytning mellem parti [socialdemokratiet] og fagforeninger i Danmark. Her savnes også en analyse af de såkaldte ’eliter’, herunder uddannelsessystemet, der er garant for produktionen og reproduktionen af ’eliterne’. Der er ikke foretaget særlige mange analyser af eliterne i Danmark5, men det er relevant for at kunne beskrive et land som det danske, herunder de forskellige former for rekonversion og social mobilitet, der løbende finder sted. Derudover peges der på teoretiske analyser af staten (jf. Højrup 1995; Tilly 1996), som dog ikke bliver behandlet her.
    Studier i social mobilitet - historisk oversigt
    Der har igennem dette århundrede været en massiv forøgelse af studier af social mobilitet, især i den vestlige verden, knyttet til stratifikationsforskningen. Flere mobilitetsstudier viser, at den sociale mobilitet må tilskrives ændringer af sociale strukturer herunder især arbejdspositionsstrukturen og arbejdsmarkedet.6

    Der er mange måder at konstruere mobilitetsanalyser på. En måde at analysere disse problemer, mere eller mindre fuldstændigt, er ved i første omgang at give en oversigt over de forskellige retninger inden for studierne af mobilitet, hvor de ovennævnede problemer eksisterer eller er blevet behandlet. Der findes megen litteratur om dette. Jeg vil i det følgende komme ind på forskellige studier af social mobilitet.

    En rekonstruktion af begreberne vil blive forsøgt skitseret, der er afgørende for at foretage brud [rupture] med den tekniske-funktionalisti­ske mobilitetsforskning, der på mange måder i 1960’erne og 1970’erne gjorde det for let for kapitallogi­kere og andre, der på flere punkter viste svaghederne i denne forskning (udover at kritikken også var determineret af disse ’andres’ nye positioner og stillingstagener, idet jeg opfatter de forskellige stillingtagener som del af en kamp i det humanistiske-samfundsvidenskabelige felt. Det er dog muligt at konstruere en analysemåde, der forholder sig til social mobilitet, ved at indfange og begrebsliggøre væsentlige rekonversionsprocesser.

    Som påpeget af Merllié/Prévot (1991) formulerede Platon allerede i Republikken begrebet om social mobilitet. Dette begreb anvendes som oftest i forhold til lag, det vil sige stratifikation. Senere formulerede den italienske sociolog Pareto social mobilitet gennem begrebet om cirkulation af eliten (Merllié/Prévot 1991: 15; Bottomore 1964: 48ff). Pareto skriver et sted, at det faktisk er nødvendigt at rekruttere andre udenfor eliten for at kunne sikre samfundets beståen, selvom det giver problemer for eliten (Pareto var selv en del af eliten). Det var dog især den russisk-amerikanske sociolog Pitirim Sorokin, der be­grebsliggjor­de social mobilitet i 1927. Social mobilitet blev defineret som ét individs bevægelse, overgang, forskyldelse fra et lag til et andet eller fra en position til en anden i det sociale rum (Sorokin, [1927] 1964: 3).



    Download 0.89 Mb.
      1   2   3   4   5   6   7




    Download 0.89 Mb.

    Bosh sahifa
    Aloqalar

        Bosh sahifa



    Manuskript, maj 1999, Martin Munk Studier af social mobilitet, klasser og ulighed

    Download 0.89 Mb.