Manuskript, maj 1999, Martin Munk Studier af social mobilitet, klasser og ulighed




Download 0.89 Mb.
bet7/7
Sana04.04.2017
Hajmi0.89 Mb.
1   2   3   4   5   6   7

Goodman, Leo A. ’On the Measurement of Social Mobility. An Index of Status Persisten­ce’, i: American Sociological Review, vol. 34, nr. 6. dec 1969: 831-850.

Goodman, Leo A. ’Some Multiplicative Models for the Analysis of Cross Classified Data’, i: Proceedings of the Sixth Berkeley Symposium on Mathematical Statistics and Probability, ed J. Neyman m.fl., (vol. I) Bind 6, hæfte 1 1972: 649-696.

Goodman, Leo A. ’Simple Models for the Analysis of Aasociation in Cross-Classifications Having Ordered Categories’ i: Journal of the American Statistical Asso­cia­tion (JA­SA), vol. 74, nr. 367. Sept. 1979: 537-552.

Goodman, Leo A. ’The 1983 Henry L. Rietz Memorial Lecture. The Analysis of Cross-Classified Data Having Ordered And/Or Unordered Categories: Association Models, Correlation Models, And Asymmetry Models For Contingency Tables With Or Without Missing Entries', i: The Annals of Statistics, vol. 13, nr.1, 1983: 10-69.

Goodman, Leo A. ’Some Useful Extentions of the Usual Correspondence Analysis Approach and the Usual Log-Linear Models Approach in the Analysis of Contingency Tables’, i: International Statistical Review, vol. 54, nr. 3 1986: 243-309 (med diskussioner af Erling B. Andersen/J.T. Kent/Henri Caussinus/Y. Escoufier&S.Junca/Clifford C. Clogg/R. D. Gill&B.F.Skriver).

Goodman, Leo A. ’Measures, Models, and Graphical Displays in the Analysis of Cross-Classified data’, i: Journal of the American Statistical Asso­cia­tion (JA­SA), vol. 86, nr. 416. dec 1991: 1085-1111 (rejoinder til kommentarer: 1124-1138).

Gorce, Gilles de La. ’L'individu et la sociologie, Soixante ans d'étude de la mobi­lité socia­le’, Revue de synthèse, vol. CXII, nr. 2, avril-juin 1991: 237-264.

Goul Andersen, Jørgen. Class Theory in Transition, Institute of Political Science, Aarhus: Aarhus University 1991.

Goux, Dominique/Maurin, Eric. Meritocracy and Social Heredity in France: Some Aspects and Trends, Paris: INSEE, paper pr. International Sociological Association Research Comittee 28, maj 1995: 1-54.

Gregersen, Ole. Virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsuddannelserne, Kbh.: Socialforskningsinstituttet, 1997.

Groes, Nils m.fl. Uddannelser og uligevægte på arbejdsmarkedet København: AKF-Forlaget 1996.

Gundelach, Peter/Siune, Karen. ’Socialgruppeinddelingen. Hvad kan den bruges til?’, i:



Socialt Tidsskrift, 53. årgang, nr.1, (afd. A) 1977: 292-300.

Halbwachs, Maurice. Classes sociales et morphologie, Paris: Les Editions de Minuit 1972.

Hall, John/Jones, D. Caradog. ’Social Grading of Occupations’, i: British Journal of

Sociology, vol. 1, nr. 1, 1950: 31-55.

Hansen, Erik Jørgen. De 14-20 Åriges Uddannelsessituation 1965, Køben­havn: Socialforsk­- ning­s­insti­tuttet, publikation 31, bind 1, 1968 (med kodeskema af social status).

Hansen, Erik Jørgen. UNGDOM OG UDDANNELSE. De 14-20 Åriges Uddannelses­situation 1965, Køben­havn: Socialforsk­ningsinstituttet, publikation 47, bind 2, 1971 (med kodeskema af social status).

Hansen, Erik Jørgen. Lighed gennem uddannelse, Pjece 1, Køben­havn: Socialforsknings-

­instituttet (1. udg. 1972), 2. udgave 1977a.

Hansen, Erik Jørgen. ’SOCIALGRUPPER. Oplæg til studium af et af socialforskningens ana-

­ly­sere­d­ska­ber’, i: Soci­alt Tidsskrift, 53. årgang, nr.1, (afd. A) 1977b:1-18.

Hansen, Erik Jørgen. ’Den centrale baggrundsvariabel er socialgrup­peindde­lingen’, i: Soci­alt Tids­skrift, 53. år­gang, nr.1, (afd. A) 19­77c: 301-308.

Hansen, Erik Jørgen. Afgangen fra skolesystemet før det 11. skoleår, København: Socialforsk­ningsinstituttet, meddelelser 6, 1974.

Hansen, Erik Jørgen. Hvem bryder den sociale arv ?, bind I-II, København: Socialforsk-

­ningsinstituttet, publikation 112, 1982.

Hansen, Erik Jørgen. Socialgrupper i Danmark, København: Socialforsk­ningsinstituttet 1984.

Hansen, Erik Jørgen. Danskernes levekår 1986 sammenholdt med 1976, København: Hans Reitzels Forlag 1986.

Hansen, Erik Jørgen. Generationer og livsforløb i Danmark, København: Hans Reitzels

Forlag 1988.

Hansen, Erik Jørgen. Den maskerede klassekamp, København: Hans Reitzels Forlag, 1990.

Hansen, Erik Jørgen. ’Sociale klasser og ulighed’, i: Sociologi -en grundbog, ed. Heine

Andersen), Hans Reitzels Forlag, København 1992: 87-108 (2. udg. 1998).

Hansen, Erik Jørgen. En generation blev voksen, København: Socialforsk­ningsinstituttet,

rapport 95: 8, 1995 (engelsk resumé 1996).

Hansen, Erik Jørgen. The first generation in the welfare state, a cohort analysis, Kø­ben­havn: Soci­al­forsk­ning­sinsti­tuttet, ra­port 96:4, 1996.

Hansen, Erik Jørgen. Perspektiver og begrænsinger i studiet af den social rekruttering til uddannelserne, København: Socialforskningsinstituttet, raport 97:17, 1997.

Hauser, Robert M. ’A Structural Model of the Mobility Table’, i: Social Forces, vol. 56, nr.3, mar. 1978: 919-953.

Hauser, Robert M. ’Some Exploratory Methods for Modeling Mobility Tables and Other Cross-Classified Data’, i: Sociological Methodology 1980, ed Karl F. Schuessler, San Francisco: Jossey-Bass Publishers 1979: 413-458.

Hauser, Robert M./Koffel, John N./Travis, Harry P./Dickinson, Peter J. ’Temporal Change in Occupational Mobility: Evidence for Men in the United States’, i: American Sociological Review, vol. 40, nr. 3, 1975a: 279-297.

Hauser, Robert M./Dickinson, Peter J./Travis, Harry P./Koffel, John N. 'Structural Changes in Occupational Mobility Among Men in the United States', i: American Sociological Review, vol. 40, nr. 5, 1975b: 585-598.

Hauser, Robert M./Grusky, David B. ’Cross-National Variation in Occupational Dis­tributions, Relative Mobity Chances, and Intergenerational Shifts in Occupa­tional Dis­tributions’, i: American Sociological Review, vol. 53, nr. 5 oct 1988: 723-741.

Heath, Anthony. Social Mobility, London: Fortana Paperbacks 1981.

Held, David/Thompson,John B. Social theory of modern societies, Anthony Giddens and his

critics, Cambridge: Cambridge University Press 1991.

Hirsch, Fred. Social limits to growth, London: Harvard University Press 1976

Hoff, Jens/Andersen, Jørgen Goul. ’The Danish Class Structure’, i: Acta Sociolo­gica, vol. 32, nr. 1: 1989: 23-52 (projekt: Klassestruktur, klasse, bevidst­hed og sociale modsæt­nings­forhold, Institut for Statskundskab, KU, rapport nr. 14, 1989).

Hoff, Jens. Klasseanalysens problemområder. Teoretisk og empirisk klasseanalyse i Danmark [1989], Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Licentiatserien 1993/2.

Hout, Michael. Mobility tables, London: Sage Publications (31) 1983.

Hout, Michael. ’Status, Autonomy, and Training in Occupational Mobility’, i: American Journal of Sociology, vol. 89, nr. 6: 1379-1409.

Hout, Michael. Following in Father's Footsteps, London: Harvard University Press 1989.

Hout, Michael/Hauser, Robert M. 'Symmetry and hierarchy in social mobility: a methodo­logical analysis of the CASMIN model of class mobility', i: European Sociological Review, vol. 8, nr. 3, dec 1992: 239-266.

Hübertz, Jens Rasmussen. Bevægelsen i Danske Befolkning (Aarhus), København 1840.

Højrup, Thomas. Det Glemte Folk, Brede/Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut [1983] 1989 (med et udvidet forord og efterskrift).

Højrup, Thomas. ’Kulturanalyse og samfundsanalyse’ i: Nordnytt nr. 37 1989: 108-128.

Højrup, Thomas. Omkring livsformsanalysens udvikling København: Museum Tusculanums For­lag (del af doktordisputats forsvaret 9. juni 1995) 1995.

Ishida, Hiroshi. Social Mobility in Contemporary Japan, educational credentials, class and the labourmarket in a cross-national perspective, Oxford: Macmillan 1993.

Jencks, Christopher. ’What is the true rate of social mobility’, i: Social mobility and social struc­ture, ed Ro­nald L. Brei­ger, Cam­brid­ge: Cam­brid­ge Uni­versi­ty Press 1990: 103-130.

Jenkins, Richard. ’Book Review af Distinction’, i: Sociology, vol. 20, nr. 1 feb 1986: 103-105.

Jensen, Anne M./Jensen, Peter. The Impact of Labour Market Training on the Duration of Unemployment, Centre for Labour Market and Social Research, Aarhus 1996 [Göteborg 9-11 May 1996].

Jones, Frank L. ’Structural and Circulation Mobility Are Alive and Well: A Critical Com­ment on So­bel's Pre­ma­ture Obi­tuary Noti­ce’, i: So­ciolo­gy, vol. 19. nr. 1 feb. 1985: 139-142.

Jonsson, Jan O. ’Education, Social Mobility, and Social Reproduction in Sweden: Patterns and Change’, i: Welfare Trends in the Scandinavian Countries, ed Erik Jørgen Hansen/Stein Ringen/Hanne Uusitalo/Robert Erikson, New York: M. E. Sharpe, 1993a: 91-118.

Jonsson, Jan O. ’Persting Inequalities in Sweden’, i: Persistent Inequality: Changing Educational Attainment in Thirteen Countri­es. Shavit,Yossi/Blossfeld, Hans-Peter (ed.). Boulder/Oxford: WestviewPress 1993b.

Kaelbe, Hartmut. Social Mobility in the 19th and 20th Centuries, Warwickshire, Berg Publishers, [1983], 1985.

Kahl, Joseph A.. The American Class Structure, New York: Holt, Rinehart og Winston [1957] 1961.

Kalleberg, Arne L./Sørensen Aage B. ’The Sociology of Labor Markets’, i: Annual Review of Sociology, vol. 5, pp. 351-379, 1979.

Kelley, Jonathan. ’The failure of a paradigm: Log linear models of social mobility’ i: Clark et al. John H. Goldthorpe: Consensus and Controversy, London: Falmer Press, pp. 319-346, 1990.

Knorke, David/Burke, Peter J. Log-Linear Models, Quantitative Applications in the Social Sciences: 20, London: Sage Publications 1980.

Krause, Tadeusz K./Slomczynski, Kazmierz M. ’Matrix Representation of Structural and Circulation Mobility’, i: Sociological Methods & Research, vol. 14, nr. 3 1986: 247-269.

Krause, Tadeusz K./Slomczynski, Kazmierz M. ’Structural and Circualtion Mobility in the Linear Programming Framework: The Critics in Hot Water-A Rejoinder to the Invited Comment "Saving the Bath Water’, i: Sociological Methods & Research, vol. 14, nr. 3 1986: 285-300.

Langager, Klaus. Ledige på kursus. Effekter af special­arbejderstudi­er vurderet ved et eksperiment, København: Socialforskningsinstituttet, rapport 1996:9, 1996

Langager, Klaus. ’Ledige på kursus - hvad er effekten?’, i: Social Forskning, nr.2 1996: 6-7

Langager, Klaus Indsatsen over for de forsikrede ledige, evaluering af arbejdsmarkedsreformen I, København: Socialforskningsinstituttet, 1997

Lee, David J./Turner, Bryan S. ed. Conflicts About Class, Debating Inequality and Late in­dustri­-alism,­ Lon­don: Longman, 1996.

Levy, Rene/Joye, Dominique. ’What is Switzerland's Stratification Like: Classes, Prestige, Gradation, Professionel Categories?’, i: International Sociology, vol.9, nr.3, sept 1994: 313-336.

Levy, Rene. Meso-social Structures and Stratification Analysis - a Missing Link?, Paper to the Zurich Con­ference of the ISA Rese­arch co­mit­tee 28 on Dy­na­mics of Soci­al Stra­tifica­tion: Macro and Micro Perspectives, May 25-27 1995 (Institut d'Antropologie et de Sociologie, Lausanne).

Lipset, Seymour Martin/Zetterberg, Hans L. ’A Theory of Social Mobility’, i: Class, status and power. Social stratification in com­para­tive per­spec­tive (ed. Reinhard Bendix/­Sey­mour M. Lipset), Lon­don: The Free Press of Glen­coe/­Rout­ledge & Ke­gan Paul (artikel opr. fra 1956) 1966: 561-573.

Lipset, Seymour Martin/Bendix, Reinhard. Social Mobility in Industrial Society, Berkeley/­Los Angeles: Uni­versi­ty of Cali­fonia Press 1959.

Loy, John W. ’The Study of Sport and Social Mobility’, i: Aspects of comtemporary Sport Sociology, Proceedings of C.I.C. Symposium on the Sport of Sociology, University of Wisconsin, Nov. 18-20 1968, ed Gerald S. Kenyon, Chicago 1969: 101-133.

Loy, John W. ’Social Origins and Occupational Mobility Patterns of a Selected Sample of American Athletes’, i: International Review for the Sociology of Sport, vol. 7, 1972: 5-25.

Lüschen, Gunther. ’Social Stratification and Social Mobility Among Young Sportsmen’, i: Sport, Culture and society, ed John W. Loy/Gerald S. Kenyon, London: Collier-Macmillan Limited, [1963] 1969: 258-276.

Mach, Bogdan W./Wesolowski, Wlodzimierz. Social mobility and social structure, London: Rout­ledge/­Kegan Paul, 1986.

Marshall, Gordon. ’John Goldthorpe and Class Analysis’, i: John H. Goldthorpe. Consensus and Controversy, ed Clark/Modgil/Modgil, London: The Falmer Press 1990: 51-62.

Marshall, Gordon. ’In defence of class analysis: a comment on R.E Pahl’, i: Inter­natio­nal



Jour­nal of Urban and Regional Research, vol. 15, nr. 1, 1991: 114-118.

Marshall, Gordon/Roberts, Stephen/Burgoyne, Carole. 'Social Class and underclass in Britain and the USA, i: British Journal of Sociology, vol. 47, nr. 1, mar 1996: 22-44.

Marx, Karl. Kapitalen, bog III/4 [1894, oversat fra Dietz udg.1962-1966], København:

Rhodos 1972.

Marx, Karl. Grundrids til kritikken af den politiske økonomi [1857-1859; oversat fra Dietz-udgaven 1953] bind 1, Aarhus: Modtryk 1974.

Merllié, Dominique. ’Analyses de l’interaction entre variables. Problème statistique ou

sociologique?’, i: Revue française sociologique, vol. XXXI, 1985: 629-652.

Merllié, Dominique. ’La construction statistique', i: Initiation a la pratique sociologiqu­e, ed Patrick Champagne et al, Paris: Dunod 1989: 101-162 (2. udg. 1996).

Merllié, Dominique. Les enquêtes de mobilité sociales, Paris: PUF 1994.

Merllié, Dominique. ’Les travaux empiriques sur la mobilité sociale avant la Première Guerre mondiale’, i: revue française de sociologie, vol. XXXVI, nr.1, 1995: 5-32.

Merllié, Dominique/Prévot, Jean. La mobilité sociale, Paris: La Découverte 1991.

Miller, S. M. ’Comparative Social Mobility’, i: Current Sociology, vol. IX, nr.1, 1960:1-88.

Miller, Robert L. ’The Limited Concerns of Social Mobility Research’ i: Current Sociology, vol. 46, nr.4, pp. 145-163, 1998.

Müller, Walter/Mayer, Karl Ulrich (ed.). Social Stratification and Career mobi­lity, Paris: Mou­ton 1973.

Müller, Walter/Ishida, Hiroshi/Ridge, John M. ’Class Origin, Class Destination, and Edu­ca­tion: A Cross-National Study of Ten Industrial Nations’, i: American Journal of Sociology, vol. 101, nr. 1, July 1995: 145-193.

Mu­nk, Martin. En teori om praksis? Der ønskes foretaget en analyse af praksis-begrebet set i et dialek­tisk-logisk og praxe­ologisk per­spek­tiv, Kø­ben­havns Uni­versi­tet: Insti­tut for Pæ­dago­gik, kan­di­dats­peci­ale, 1990.

Mu­nk, Martin. Social mobility in the Field of Sport, Paper to the Zurich Con­ference of the In­ter­natio­nal So­ciolo­gical Asso­cia­tion Rese­arch co­mit­tee 28 on Dy­na­mics of Soci­al Stra­tifica­tion: Macro and Micro Perspectives, May 25-27 1995a (Frederiksberg 1995).

Mu­nk, Martin. ’Social mobilitet relateret til sportens felt’, i: Social Kritik, nr. 39, oktober 1995b: 49-61.

Munk, Martin. 1998. The Trace of Social Space, Paper presented at International Conference on Empirical Investigation of Social Space, Zentralarchiv für sozialforschnung, University of Cologne, October.

Mu­nk, Martin. Livsbaner gennem et felt, En analyse af eliteidrætsudøveres sociale mobilitet og rekonversioner af kapital i det sociale rum, Sociologiska institutionen Lunds universitet, doktorafhandling, 1999a.

Mu­nk, Martin. Reconversions of Educational Capital in the Welfare State, kommer i Education and Work, september 1999b.

Nomenclature des professions et catégories socioprofessionelles, 1983 & 1994, PCS, INSEE.

Qvortrup, Jens. ’’Karl Marx’ "An-Sich"-Klassebe­greb. En teorihistorisk studie’ (klassebe-

­grebet), i: Kurasje, nr. 4, 1971: 3-38.

Pahl, Ray E. ’R. E. Pahl replies’, i: Inter­national Jour­nal of Urban and Regional Research, vol. 15, nr. 1, 1991: 127-129.

Payne, Geoff. 'Social Mobility', i: The British Journal of Sociology, vol. XL, nr.3, September, 1989: 471-492.

Portocarero, Lucienne. Social Mobility in industrial societies, Stockholm: Swedish Institute

for Social Research 3, Almqvist & Wiksell International 1987.

Portocarero, Lucienne. 'Trends in Occupational Mobility: The Gender Gap in Sweden', i: Acta Sociologica vol. 32, nr. 4, 1989: 359-374.

Pöntinen, Sepp. Social Mobilty and Social Structure a Comparison of Scandinavian Countries, Commentations Scientiarum Socialium 20, Finland 1983.

Rasmussen, Palle. ‘Uddannelse, voksenuddannelse og kønsrelationer’, i: Dansk Sociologi, nr. 3/4 okt. 1993.

Reiss, Albert J. Occupations and Social Status, med Otis D. Duncan/Paul Hatt/Cecil North, New York: The Free Press of Glencoe, Inc. 1961 (udvalgte dele).

Rogoff, Natalie. ’Social Stratfication in France and in the United States’, i: The Ameriacn Journal of Sociology, vol. LVIII, nr. jan 1953: 347-357.

Rogoff, Natalie Ramsøy. ’Changes in rates and forms of mobility’, i: Social Structure and Mobility in Economic Development, ed Neil J. Smelser/Seymour Martin Lipset Chicago: ALDINE Publishing Company 1966: 213-234.

Rose, David/Marshall, Gordon. ’Constructing the (w)right Classes’ (review artikel), i: So-



­ciolo­gy, vol. 20, nr. 3, aug. 1986: 440-455.

Sahoo, B.B. Subjugation and emancipation: A Framework for the Study of Social mobility in India, Paper to the Zurich Con­ference of the In­ter­natio­nal So­ciolo­gical Asso­cia­tion Rese­arch co­mit­tee 28 on Dy­na­mics of Soci­alrural Stra­tifica­tion: Macro and Micro Perspectives, May 25-27 1995 (Indian Statistical Intitute, New Delhi).

Savage, Mike/Egerton, Muriel. ’Social Mobility, Individual Ability and the Inheritance of Class Inequality’, Sociology, vol. 31, nr. 4, pp. 645-672, 1997.

Schnapper, Dominique. ’Le musée et l’école’, i: revue française de sociologie, vol. XV, nr.1 jan-mar 1974: 113-126.

Shavit,Yossi/Blossfeld, Hans-Peter ed. Persistent Inequality: Changing Educational Attainment in Thirteen Countries, Boulder: Westview Press 1993

Shavit, Yossi/Müller, Walter. From School to work, A Comparative Study of Educational Qualifications and Occupatinal Destinations Oxford: Clarendon Press 1998

Slomczynski, Kazmierz M./Krause, Tadeusz K. ’Should the Framework of Structural VS. Circulation Mobility Be Abandonded? If So, Not because of Faculty Logic’ (comment on Sobel 1983) i: American Sociological Review, vol. 49, nr. 6 dec. 1984: 850-852.

Slomczynski, Kazmierz M./Krause, Tadeusz K. ’Cross-National Similarity in Social Mobility Patterns: A Direct Test of the Featherman-Jones-Hauser Hypothesis’, i: American Sociological Review, vol. 52, nr. 5 oct. 1987: 598-611.

Slomczynski, Kazmierz M./Krause, Tadeusz K. ’A Paradigmatic Crisis in the Multiplicative Modelling Table: The Problem of Circulation Mobility As An Anomaly’ i: American Sociolo­gical Review, vol. 53, nr. 5 oct. 1988: 742-748.

Smelser, Neil J./Lipset, Seymour Martin. ’Social Structure, Mobility and Development’, i: Soci­al Struc­ture and Mobility in Economic Deve­lopment, ed Neil J. Smelser/Seymour Martin Lipset, Chicago: ALDINE Publishing Compa­ny 1966: 1-50.

Smith, D. Randall/Abbott, Andrew. 1983. 'A Labor Market Perspective on the Mobility of College Football Coaches', i: Social Forces, vol. 61, nr.4, pp. 1147-1167.

Sobel, Michael E. ’Structural Mobility, Circulation Mobility and the Analysis of Oc­cupa­-tional Mobility: A Conceptual Mismatch’, i: American Sociological Review, vol. 48, oct 1983: 721-727.

Sobel, Michael E. ’"Frameworks" and Frameworks: reply to Slomczynski/­Krause’, i: American Sociological Review, vol. 49, dec 1984: 852-853.

Sobel, Michael E./Hout, Michael/Duncan, Otis Dudley. ’Exchange, Structure, and Symmetry in Oc­cupa­tional Mobility’, i: American Journal of Sociology, vol. 91, nr. 2, september 1985: 359-372.

Sobel, Michael E./Hout, Michael/Duncan, Otis Dudley. ’Saving the Bath Water: An Invited

Comment on Krause and Slomczynski's "Matrix Representation of Structural and Cir­cula­tion Mo­bility"’ i: Sociological Methods & Research, vol. 14, nr. 3 1986: 271-284.

Sorokin, Pitirim A. Social Mobility and Cultural Mobility, New York: The Free Press [1927] genopt. 1959/1964.

Sorokin, Pitirim A. ’Social Mobility’, i: Encyclopaedia of the Sociale Sciences, ed Edwin R.A Seligman, vol. X, The Macmillan Co, 1933 (15e ed., 1963): 544-545.

Strauss, Anselm L. The Contexts of Social Mobility, Chicago: Aldine Publishing Company 1971.

Sundbo, Jon. ’Klasserne i plansamfundet’, i: Sociologi under forandring, ed. Peter Gun­de­lach/­Nils Mor­tensen/­Jens Chr. Ton­boe, Kø­ben­havn: Gyl­den­dal, pp. 195-223, 1990.

Svalastoga, Kaare. Prestige, Class and Mobility, København: Gyldendal 1959.

Svalastoga, Kaare/Wolf, Preben. Social Rang og Mobilitet, København: Gyldendal [1961] 2. udg. 1969.

Sørensen, Aage B. ’A model for occupational careers’, i: American Journal Sociology, vol.80, pp. 44-87, 1974.

Sørensen, Aage B. ’The structure of intragenerational mobility’, i: American So­ciolo­gical Revi­ew, vo­l. 40, pp. 456-471, 1975a.

Sørensen, Aage B. ’Models of Social Mobility’, i: Social Science Research, vol.4, nr.1, pp. 65-92, 1975b.

Sørensen, Aage B. ’The structure of inequality and the process of attainment', i: American Sociological Review, vol.40, pp. 456-471, 1977.

Sørensen, Aage B. ’A model and a metric for the Analysis of the Intragenerational Status Attainment Process’, i: American Journal of Sociology, vol­.85, nr.2, pp. 361-384, 1979.

Sørensen, Aage B. ’Processes of Allocation to Open and Closed Positions in Social Stru­c­ture', i: Zeits­chrift für Sociologie, vol. 12, nr.3, pp. 203-224, 1983.

Sørensen, Aage B. ’Theory and methodology in social stratification’, i: ed. Ulf Himmel­strand, Sociology: from crisis to science?, The sociology of action, London: Sage Publica­tions, pp. 79-95, 1986.

Sørensen, Aage B. ’On the Usefullness of Class Analysis in Research on Social Mobility and Socio­econo­mic Inequality’, i: Acta Sociologica, vol. 34, nr.2, pp. 71-87, 1991.

Sørensen, Aage B. ’The basic concepts of stratification research: class, status and power’, i: Social stratification in sociological perspective, ed. David Grusky Boulder: Westview Press, pp. 229-241, 1994.

Sørensen, Aage B. ’Theoretical mechanisms and the empirical study of social processes’, i: Social mechanisms, ed. Peter Hedström og Richard Swedberg, Cambridge: Cambridge University Press, 1998.

Therbon, Göran. 1971. Klasser och ekonomiska system. Kristianstad: Bind 14 i Zenitserien.

Therbon, Göran. ’Class analysis: history and defence’, i: ed. Ulf Himmel­strand, Sociology: from crisis to scien­ce?, The socio­logy of action, Lon­don: Sage Publi­ca­tions, pp. 96-132, 1986.

Thévenot, Laurent. ’L'économie du codage social’, i: critiques de l'économie politique, nr. 23-24, 1983: 188-222.

Thurow, Lester. ’Education and economic equality’, i: Public Interest, nr. 28, 1972: 66-81

Tilly, Charles. Durable Inequality. Berkely: University of Califonia Press 1998.

Tilly, Charles. How War made States, and vice versa, Fredagsforelæsning, Københavns Universitet Amager, 26. april 1996.

Wacquant, Loïc J.D. ’Social Ontology, Epistemology, and Class: On Wright's and Bur­ra­-

w­oy’s Poli­tics of Kno­wled­ge’ i: Ber­keley Jour­nal of So­ciolo­gy, vol. 34, 1989: 165-186.

Wacquant, Loïc J.D. ’Making Class: The Middle Class(es) in Social Theory and Social

Structure’, i: Bringing Class Back In, ed Scott G McNall/Rhonda F. Levine/Rick Fantasia, Boulder: Westview Press 1991: 39-64.

Wacquant, Loïc J.D. ’On the Tracks of Symbolic Power: Prefatory Notes to Bourdieus ’State

Nobility’, i: Theory, Culture & Society, vol. 10, nr.3, 1993a: 1-17.

Wacquant, Loïc J.D. ’From Ruling Class to Field of Power: An Interview with Pierre

Bourdieu on La Noblesse d'État, i: Theory, Culture & Society, vol. 10, nr.3, 1993b: 19-44.

Wacquant, Loïc J.D. ’From Ideology to Symbolic Violence Culture, Class, and Conscious-

­ness in Marx and Bourdieu’, i: International Journal of Contemporary Sociology, vol. 30, nr.2, oct 1993c: 125-142.

Wacquant, Loïc J.D. ’Bourdieu in America: Notes on the Transatlantic Importation of Social Theory’, i: Bourdieu: Critical Perspectives, ed. Craig Calhoun/Edward LiPuma/­Moishe Postone, Cambridge: Polity Press, pp. 235-262, 1993d.

Waters, Malcolm. ’Collapse and Convergence in Class Theory: The Return of the Social in the Analysis of Stratification Arrangements’, i: Theory and Society, vol. 20, nr. 2, 1991: 141-172.

Waters, Malcolm. ’Succession in the Stratification System: A conribution to the "Death of Class Debate"’, i: International Sociology, vol. 9, nr. 3, 1994: 295-313.

Weber, Max. Economy and Society, Vol. 1 2, [1922], Berkeley: University of Califonia Press 1978.

Weber, Max.­ The Methodology of the Social Sciences, oversat og ed Shils and Fin­ch,­ New York: The Free Press, Macmillan Publishing­­­ Co., Inc. [1903-1917] 1949.

Western, Mark/Wright, Erik Olin. ’The Permeability of Class Boundaries to Intergenerational Mobility Among Men in the United States, Canada, Norway and Sweden’, i: American Sociological Review, vol. 59, nr.4, aug 1994: 606-629.

Westergaard, John H. ’About and beyond the ’underclass’: some notes on the influences of social climate on British sociology today’ (BSA Presidential Address), Sociology, vol. 26, nr.4, nov 1992: 575-587.

Westergaard, John H. Who get's what?, Cambridge: Polity Press 1995a.

Westergaard, John H. Klassestruktur i nutidig teori og virkelighed, København/Sheffield:

Sociologisk Institut, forelæsningsnoter/notater (marts-april 1995) 1995b.

Westergaard, John H. ’Overklassens usynlighed’, i: Dansk Sociologi, årg. 9, nr.1, pp. 89-99, 1998.

Wright, Erik Olin. Class, Crisis and the State, London: NLB 1978 (udvalgte dele).

Wright, Erik Olin. Class Structure and Income Determination, New York: Academic Press 1979 (udvalgte dele).

Wright, Erik Olin. ’Class and Occupation’, i: Theory and Society, vol.9, nr.1 1980: 117-214.

Wright, Erik Olin. Classes, London: Verso 1985.

Wright, Erik Olin. The Debate on Classes, London: Verso 1989/1990 (udvalgte dele).

Wright, Erik Olin. Class Counts!, Paris/Cambridge: Cambridge University Press 1997.

Wright, Erik Olin/Martin, Bill. ’The Transformation of the American Class Strcuture 1960-

1980’, i: American Journal of Sociology, vol. 93, nr.1, July 1987: 1-29.

Wright, Erik Olin/Shin, Kwang-Yeong. 'Temporality, Class and Conscious­ness', i: So-



­ciological The­ory, vol. 6, nr.1 (forår) 1988: 58-63.

Wright Mills, C. WHITE COLLAR, The American Middle Classes, New York: Oxford Uni-

­versi­ty Press, [1951] 1977: 35-59, 215-286.

Yasuda, Saburo. ’A methodological inquiry into social mobility’, i: American Sociological Review, vol. XXIX, nr. 1, feb 1964: 16-23.

Young, Michael. INTELLIGENSEN SOM OVERKLASSE - en undersøgelse af udviklingen med hensyn til uddannelse og lighed 1870-2033, København: Forlaget Fremad [1958]

1961.


Zangenberg, Carsten U./Zeuthen, Hans E. ‘Lidt om studenterårgang 1979’, i: Nationaløkonomisk tidsskrift, 1996.

Zangenberg, Carsten U./Zeuthen Hans E. Den hvide hue - hvad fører den til?, København: Danmarks Statistik 1997.



1    De resultater, der viser dette, afhænger af de metoder der anvendes; man kan helt klart få forskellige resultater frem. Når visse typer af metoder benyttes (f.eks. absolutte mobilitetsrater (Erikson/Goldthorpe 1992a)) fås, at der i visse lande er tale om upward mobilitet. På den anden side, hvis man anvender relative rates fås de modsatte resultater.

2 Et relevant spørgsmål er så, om man via aktiviteter i specielle områder som for eksempel eliteidræt, har mulighed for at flytte sig socialt, målt i forhold til et givet sæt af sociale klasser/lag (se Munk 1999a).

3 Spørgsmålet er så, om man via aktiviteter i specielle områder som for eksempel eliteidræt, har mulighed for at flytte sig socialt, målt i forhold til et givet sæt af sociale klasser/lag. Social mobilitet er derfor muligheder for opstigning eller ned­stigning, hvis man sammen­ligner med social oprindelse. Man har generelt forestillinger om, at individer og sociale grupper kan opstige eller nedstige socialt. Det forudsætter, at man kan tale om sociale grupper og individer. Det accepterer jeg, men som teorihistorien viser, er der mange forskellige teorier om sociale grupper eller sociale klasser og tilhørende mobilitets­studier.

4    F.eks. Svalastoga 1959; Goldthorpe­/Erikson 1992a; Bourdieu 1979; Hansen 1995.

5    Undtagelser er dog: Theodor Geiger Den danske intelligens fra reformationen til nutiden, Acta Jutlandica. Aarsskrift for Aarhus Universitet. XXI. Aarhus/København 1949. Mogens Nygaard Christoffer­sen: ’Magtens mænd - om rekrutteringen til magtfulde poster’ i: Samfundsøko­nomen, nr. 5, 1987. På det seneste har historieprofessor fra Aarhus Universitet Jens Enberg udgivet en bog om Det kongelige teaters kultur og magtproblemer. Jens Engberg: Til hver mands nytte. Historien om Det Kongelige Teater 1722-1995, 2 bind, Frydenlund 1995. Bogen er dog ikke en sociologisk analyse af sammenhængene mellem forskellige samfundseliter (se diskussion af bogen i Information, side 7, nr. 270, 18-19. november 1995 og i: Politiken, 2.sektion side 1, 10. november 1995).

6 Derom er der ikke helt enighed, som bl.a.fremgår af det følgende, men generelt er det vel rigtigt.

7    Jf. Hübertz 1840; Svalastoga 1959: 303; Merllié 1994: 116-117.

8    Egen oversættelse, idet jeg ikke konsekvent oversætter alle citater jeg benytter.

9    Det er dog Kinsley Davis og Wilbert Moores artikel fra 1945, der er blevet betegnet som ind­ledningen til den funktionalistiske sociale mobilitets-­ og stratifikationsforskning (Davis/Moore 1945).

10  Opfattelser.

11 F.eks. Svalastoga 1959; Weber 1978; Goldthorpe­/Erikson 1992a; Bourdieu 1979; Merllié 1991/1994; Waters 1994; Sørensen 1991; Hansen 1995.

12     Svalastogas undersøgelser kommer jeg nærmere ind på i et senere kapitel, hvor jeg diskuterer en række problemer i stratifikationsteorien; der, som vi kommer ind på faktisk er opdelt i flere retninger, jf. Erikson/Goldthorpe 1992a.

13 Dansk sociolog med professorship i Sheffield indtil midten af 1980erne. Gav en forelæsningsrække om den nutidige klassestruktur i England på Sociologisk Institut, Københavns Universitet i marts-april 1995.

14    Jf. Erikson/Goldthorpe 1992a. Featherman m.fl.’s tese er blevet kaldt for FJH-tesen og siden af Goldthorpe m.fl. omtalt som ‘constant social fluidity’(CnSF) (Goldthorpe 1980/1987: kapitel 3; Erikson/Goldthorpe/Portocarero 1983; Erikson/Goldthorpe 1992a: 24-27, 87).

15 For Danmark er denne mobilitet procentvis lavest taget blandt en række lande (Danmark, Frankrig, England, Italien, Japan, Holland, Puerto Rico, Sverige, USA og Vesttyskland (Blau/Duncan 1967: 434, tabel 12.1). Det noteres dog at disse tal er fra 50’erne. Eliten er procentvis heller ikke så stor sammenlignet med de andre lande.

16 Denne nye retning kaldes for ‘new structuralisme’ (jf. Breiger 1990a).

17 Thomas Boje har anvendt disse modeller (Boje 1986: ‘Segmentation and Mobility: An Analysis of Labour Market Flows on the Danish Labour Market’, i: Acta Sociologica vol. 29, nr. 2: 171-178).

18 Der har dog været kritikker af den slags ’udforskende’ metoder, eksempelvis af Hout. I forbindelse med en analyse-oversigt af statistiske metoder [mobilitetsmodeller] der benyttes i mobilitetsstudier har Hout (1984) argumenteret for, at forskere der benytter cluster analysis, smallest-space analysis og cannonical correlation (der alle minder om korrespondanceanalyse) for at finde andre dimensioner end socio-økonomiske til at forklare social og erhvervsmæssig mobilitet, kun er fremkommet med flertydige resultater. Analyserne - eller de statistiske modeller som Hout kalder dem - tages i brug for at afdække multidimensionaliteten i forsøgt på at analysere alle relevante variable, der strukturerer mobiliteten. Hout mener, at alle disse analysemodeller er undersøgende (exploratory), hvilket indebærer, at de ikke giver forskeren kontrol over dimensionerne der udtrækkes fra data. Det medfører, at inter­pretationen af data snarere fører til spådomme end til hypotese-testning (Hout 1984: 1383). Det er måske i en vis forstand rigtigt vurderet, men det er på den anden side også det, der er hensigten. Det er til gengæld ikke rigtigt, at disse metoder fører til forskellige resultater afhængig af, hvem der anvender metoderne (Hout 1984: 1384). Hout er ikke tilfreds med, at der er så stor usikkerhed om den anden dimension, og at denne anden dimension ikke altid korrelerer med første dimensionen (typisk forskellige socio-økonomiske variable).

19    Der er især marxistiske og liberale teorier om social mobilitet, men også andre divergerende cross-national-theories (jf. Goldthorpe/Erikson 1992a). Der også på: Den statistiske skole (USA) med Duncan og Goodman i spidsen, senere fulgt op af Sobel, Hauser, Hout og Duncan. Den sociologi­ske skole (Nuffield, Ox­ford/Institute of Social Research, Stockholm) med Goldthorpe og Erikson i spidsen.

20 Arbejdsstyrken er blevet ændret i professions- og kønssammensæt­ning og størrelse. Det kan man se af erhvervsdeltagelse og stillingssammen­sætning (levevilkår i DK 1992: 134, 1997; Statistisk Årbog 1965: 38-39, 1994: 172, 1997, 1998). Andelen af selvstændige landbrugere er f.eks. over en 30-årig periode nærmest blev halveret, og erhvervsdeltagelsen for kvinder er steget med godt 30% i løbet af 40 år (fra 1950-1990). Det gælder for alle vesteuropæiske samfund dog med forskellige andele og udseende. Det man imidlertid ikke har været bevidst omkring, er de forskellige pro­fessioners prestige til forskellig tid. For at kunne analysere dette til bunds fordres konstruktionen af det sociale rum, idet man herved vil få mulighed for at kunne frembringe relationerne mellem de forskellige positioner, men indenfor rammerne af det sociale rum og reproduktionsstrategier.

21    Jf. beregningen mellem den observerede tabel og den strukturelle tabel, hvor man blot har ændret - til 4 og 35 til 31 og 13 til 17.

22    Oprindeligt uddannet fra en polyteknisk ingeniørskole (École des Mines).

23    Bertaux viser, at der er en fælles invariant for alle konfigurationerne for den strukturelle mobilitets­tabel, som f.eks. 4 spor for II-I 17 spor for III-II i tabellen ovenfor hvis man benytter reglen om at betragte alle vejene (ved at tage alle veje for III-II, II-I og III-I, hvor III-I dekomponeres til III-II og II-I). Bertaux påstår altså, at der uanset konfiguration, når modèle en escalier anvendes, er en invariant størrelse af strukturel mobilitet, selvom argumentationen forekommer noget dunkel (pp.460-461 og p.464).

24    Mobilitets ratios bygger på modellen om perfekt mobilitet, en model der passer dårligt på empirske data (Hout 1983: 17; Goodman 1965, 1969; Hauser 1978, 1979).

25 Der eksisterer ’cross-national-theories’ (jf. Goldthorpe/Erikson 1992a): Den statistiske skole (USA) med Duncan og Goodman i spidsen, senere fulgt op af Sobel, Hauser, Hout og Duncan. Den ’sociologi­ske’ skole (Nuffield, Ox­ford/Institute of Social Research, Stockholm) med Goldthorpe og Erikson i spidsen.

26 Det ser ud som, at f.eks. Rogoff sætter observeret mobilitet lig med ‘gross’ mobilitet og net mobilitet. lig med den strukturelle mobilitet (Rogoff Ramsøy 1966: 228ff). Portocarero (1987: 11) gør opmærksom på, at brugen af disse begreber i den tidlige mobilitetsforskning var inkonsekvent. For net mobilitet sættes lig med cirkulationsmobilitet og gross mobilitet sættes lig med strukturel mobilitet.

27 Formlen er: total mobilitet - strukturel mobilitet = cirkula­tions­mobilitet.

28 Med inspiration i multiplikative og log-lineære modeller, som Goodman havde udarbejdet til analyser af tabeller (Goodman 1972; Knorke/Burke 1980; Goldthorpe 1980/1987: 80), hvor det ifølge Hauser m.fl. lykkedes at tage højde for strukturelle ændringer (Hauser et al 1975a; Hauser et al 1975b; Hauser 1978, 1979; Featherman/­Hauser 1978).

29    Det er dog som det fremgår diskutabelt.

30    Denne påstand anfægtes, som vi skal se om lidt, kraftigt af Goldthorpe m.fl.

31    De matematiske beskrivelser og analyser vil jeg ikke nærmere præsentere her, da det er antagelserne om modellerne der i første omgang er relevant at diskutere og analysere.

32    Jeg har trukket et ord i kursiv, et centralt ord i måden hvorpå de amerikanske sociologer arbejder. De forsøger nemlig at finde en model som sparsomt fitter data.

33    En undtagelse er udarbejdet af Haerle i 1975, der trækker på pathanalysis, benyttet af Blau/Duncan 1967.

34    På den anden side står spørgsmålet om integration og den sociale orden. Det vil jeg ikke tale om her.

35 Disse drejer sig for eksempel funktionel differenti­ering (Luhmann og Elias), differentiering i grupper (Levi-Strauss/Sartre) etc. (jf. Klassisk og moderne samfundsteori 1996: 367-384; 293).

36 Dette påpeges også af Callewaert (1997: 81-83).

37    Væsentlige teoretiske forarbejder i 1973 (1978) med Luc Boltanski og Monique de Saint Martin: Les stratégies de reconversion, i: social science information sur les sciences sociales, octobre 1973, vol. XII-5: 61-113 (Changes in social structure and changes in the demand for education, i: Contemporary Europe 1978: 197-227) og i 1976 med Monique de Saint Martin: Anatomie du goût i: Actes de la recher­che en sciences sociales, octobre 1976 nr.5: 5-107.

38    Callewaert: Bourdieu i: Klassisk og moderne samfundsteori 1996: 334. Den æstetiske teori behandles ikke her.

39    Læren om geometriske kurvers og fladers sammenhængsforhold.

40    Bourdieu 1985: The Social Space and the Genesis of Groups, Theory and Society, vol 14, 6: 723-744.

41 Derfor er konklusionen, at når den intragenerationelle mobilitet undersøges, er ikke tilstrækkeligt at studere jobskiftet, det er ligeledes nødvendigt at analysere feltskiftet og kapitalkonverteringer. Der ikke noget, som tyder på, at man blandt mobilitetsfor­skere har interesseret sig for, at be­vægelserne i det sociale rum ligeledes foregår på tværs, fra et felt til et andet, samtidigt med at det er et jobskifte. Derfor når den intragenerationelle mobilitet undersøges, er ikke tilstrækkeligt at studere jobskiftet, det er også nødvendigt at analysere feltskiftet.

42    Kritikken skal forstås på baggrund af den franske mobilitets­forskning udført af sociologer og statistikere på INSEE (Thélot m.fl.). Bourdieu og andre fra CSE har haft et samarbejde med forskere fra INSEE, ført med Alain Darbel og Claude Seibel m.fl., og senere hen med Alain Desrosières og Laurent Thévenot. De generelle sociale mobilitets- og generationsstudier har derfor været tilgængelige. De var/er ansat som såkaldte administratorer (fuldmægtige).

43    I en meget citeret artikel: Cultural Reproduction and Social Reproduction (1971/1973), der første gang blev givet som forelæsning ved den Britiske Sociologforenings møde i Durham, marts 1970. Se også i Reproduction in education society and culture (1977/1990: 176, note 44).

44 Undtagelser er dog: Theodor Geiger Den danske intelligens fra reformationen til nutiden, Acta Jutlandica. Aarsskrift for Aarhus Universitet. XXI. Aarhus/København 1949. Mogens Nygaard Christoffer­sen: ’Magtens mænd - om rekrutteringen til magtfulde poster’ i: Samfundsøko­nomen, nr. 5, 1987. På det seneste har historieprofessor fra Aarhus Universitet Jens Enberg udgivet en bog om Det kongelige teaters kultur og magtproblemer. Jens Engberg: Til hver mands nytte. Historien om Det Kongelige Teater 1722-1995, 2 bind, Frydenlund 1995. Bogen er dog ikke en sociologisk analyse af sammenhængene mellem forskellige samfundseliter (se diskussion af bogen i Information, side 7, nr. 270, 18-19. november 1995 og i: Politiken, 2.sektion side 1, 10. november 1995).

45    Jf. Danmarks Statistik/Socialforskningsinstituttet, Levevilkår 1992, Arbejdsmarkedspolitisk årbog 1992 og Anders Mathiesen (1976, 1979) samt en række andre dokumenter (f.eks. Levevilkår dec. 1997). Teoretisk er disse opgørelser og undersøgelser ikke tilstrækkeligt overbevisende, enten er det primært empirisk orienteret - uden egentlige teoretiske analyser indeholdende en begrebsstruktur eller også er de præget af ’kapitallogiske’ trends.

46 At begrebet social rangstige og de forskellige betegnelser for klasser er problematisk, blev allerede påpeget af Gösta Carlsson i 1958. Megen mobilitetsforskning arbejdede med et én-dimensionalt billede af samfundet. Man har i den sociale mobilitets­kurs i 1980’erne og 1990’erne været optaget af at revidere et sådant image, men måske ikke radikalt nok, jf. en diskussion jeg havde med Karl Ulrich Mayer i 1995, hvor jeg påstod, at Svalastoga m.fl. ikke havde brudt med den social rangstige-tænkning, og at denne tænkning er fulgt med i social mobilitets­forskning senere (Munk 1995a, 1995b).

47    Tag et lille eksempel: Tidligere var direktøren for Danmarks Radio folkeskolelæreruddannet, nu er direktørstillingen besat med en cand.scient.pol. Her er der tale om skift i de akademiske kvalifika­tioner. Der dog stadigvæk eksempler på, at ministerier kan besættes gennem andre former for kapitaler, men sjældent eller aldrig i embedsmandsstillinger, slet ikke de mest magtfulde positioner.

48    Det kan umiddelbart undre, at det er sådan i Frankrig. Her mener jeg man bør være opmærksom på, at her uligheden blot målt på traditionel vis i forhold til økonomi og levevilkår.

49    Jesper Strudsholm fra dagbladet ’Politiken’ har talt med forskere, der har vist klassstriden, jf. artikel: ’En konflikt bygget på etnisk vrøvl’, 1.sektion, søndag 4. august 1996: 6.

50    Jf. interview med Elise Pedersen i: Information den 10. august 1995 (nr. 184). Interview af Martin Breum.

51    Her har Curt Sørensen i midten af 1970’erne fulgt Poulantzas begreber om lag og fraktioner, jf. Hansen 1977b, apropos diskussionen mellem Sørensen på den ene side og Jørn Loftager og [Jørgen Goul Andersen] på den anden side i Information 1995 nr. 176, 1.8.95, nr. 195, 23.8.95, nr.205, 4.9.95, nr.216, 16.-17.9.95. Endvidere også i Politiken den 13. august 1995 (nr. 308, 1.sektion).

52    I et senere skrift fra 1989 fastholder Wright dog stadigvæk den marxistiske analyse (Wright 1989: 322).


53    Det er exkurs bemærket ikke noget der tæller i den verserende diskusion om forholdet mellem arbejdsløse og arbejdsmarkedet generelt. Dette medvirker til at overse den store del arbejde, der faktisk udføres - indirekte eller direkte. Se i øvrigt Jens Bonke: Arbejde, tid og køn - i udvalgte lande, Socialforsk­ningsinstituttet, København, rapport 95:4, 1995.

54    Her bør det nævnes, at Boltanski fremfører dette i forhold til det kommunistiske partis centralkomités politik omkring benævelser af stillinger (Boltanski 1987: 161).

55    Det er i og for sig ikke mærkeligt, at Wright gør noget sådant. Det er, hvad man kan forvente. Her er Wacquant delvis urealistisk i forhold til survey-undersøgelser. På den anden side mener jeg, at det afgørende at være så nuanceret som muligt i forbindelse med koblingerne mellem begreber, empiri og statistiske analyser.

56    Middelklassens status har været endevendt og diskuteret i de sidste 20 år.

57    Man kan tænke på det danske firma Oticon som ek­sempel.

58    For et historisk-sociologisk-metodologisk gennemarbejdet internationalt projekt, se følgende udført med udgangspunkt i Centre Sociologie Urbaine, Centre National de la Recherche Scientifique, Paris: Bruno Duriez, Jacques Ion, Michel Pincon og Monique Pincon-Charlot (organisator): 'Des representations des structures sociales: Les nomenclatures socio-porfessionnelles au Royaume Uni et en Espagne', 1988, og: 'Institutions statistiques et nomenclatures socio-professionnelles Essai comparatif: Royaume-Uni, Espagne, France, i: revue francaise de sociologie, janvier-mars, 1991, XXXII-1, 29-59.

59    Således har jeg ligeledes opereret på et praktisk klassificeringsniveau, men det vender vi tilbage til.

60    Det problem haves ikke i så høj grad i nærværende projekt, så derfor opereres der med en opdeling i selvstændige med ansatte og uden ansatte. I den forbindelse indser jeg, at det er pro­blematisk at fastholde butiksche­fer i ”klasse 2” (svarende til en kombi­nation af IVa og IVb). .

61    Hansen, E.J.: De 14-20 åriges ud­dannel­ses­situation 1965: Bind I. Social og geografisk rekrut­tering, 1968.

62    Hansen 1968: 228-231; Hansen 1972: 196-199; Hansen 1977c: 307-308, hvori kodevejled­ningen fra 1974 angives; Hansen 1984: 51, hvor modellen fra 1976 angives, som den vi kender i dag:

I Selvstændige i byerhverv med 21 underordnede og derover, godsejere, funktio­nærer med 51 underordnede og derover samt alle med akademisk uddannelse.

II Selvstændige i byerhverv med 6-20 underordnede, funktionærer med 11-50 underordnede og alle med en mellemlang, videregående uddannelse.

III Selvstændige i byerhverv med 0-5 underordnede, gårdejere og funktionærer med 1-10 under­ordnede.

IV Medhjælpende hustruer, husmænd, funktionærer uden underordnede og faglærte arbejdere.

V Ufaglærte arbejdere.



63    M. Munk ’Social Mobility in the Field of Sport’, Paper præsenteret på Zürich Conference, Dynamics of Social Stratification: Macro and Micro perspectives, May 1995.

64    Blandt andet inspireret af Jonsson 1993.

65    Hansen 1995: 248-254; Crompton 1993. Gold­thor­pes klasseinddeling bygger op­rindeligt på Goldthor­pes og Hopes skalastu­dier, hvorfor de i nogen grad gjorde det samme som Sva­lastoga, således at den nye inddeling stadig­væk kan påpege omfanget af uligheder i samfundet.

66    Hansen 1995: 271.

67    Begreber lånt fra Pierre Bourdieus og Erik Olins Wrights forskellige kapital­be­greber (jf. Hansen 1995: 252-254).

68    Birger Steen Nielsen og Kurt Aagaard Nielsen har i forbindelse med projektet 'Industri & lykke' peget på, at fiskeri­arbejderne på fiskerifabrikerne faktisk har kompetencer eller 'kundskaber' (jf. Birger Steen Nielsen april 1992 på forskerseminar, Danmarks Lærerhøjskole; Nielsen/Nielsen/Olsén 1995: 14), men det er ikke kundskaber baseret på institutionaliserede uddannelser med deraf følgende 'blåstemplede' ek­samenspapirer.

69    Det bliver mere og mere klart, at Højrups og Bourdieus projekt i forbavsende grad vil det samme, om end med nogle forskelle, som jeg tidligere har været inde på (Munk 1990). Højrup sammenkædning af livsformernes materielle side og ideologi­ske side har slående ligheder med Bourdieus konstruktion af det sociale rum på den ene side, og det symbolske rum på den anden side. Det anfægtes dog at udgangs­punktet er det samme. Her valgte Højrup produktions­mådebegrebet som udgangsbe­greb - i overensstemmelse med Althussers version af begrebet -, senere hen er det dog præciseret sådan, at praksisteorien i teori-hierarkiet ligger højere oppe (Højrup 1995: 96).

70    Se senere for en redegørelse af klassifikations­sy­stemerne.

71    Dette problem har jeg været meget optaget af i teoretiske og empiriske studier.

72    Institut Nationale de la Statistique et des Études Économiques: det Franske Nationale Statistiske Institut. Jf. Nomenclature et Codes, Nomenclature des professions et catégories socioprofessionnelles 1994 PCS, 2e. édition 1994, INSEE. I 1982 publiceredes en ny nomenklatur angående professioner og kategorier for socio-professioner, bl.a. på baggrund af det sociale rum vist i La distinction i en preliminær version, jf. arkivet på Centre de sociologie européenne (CSE)/Centre de sociologie de l’éducation et de la culture, Ècole des Hautes Études en Sciences Sociales. Denne udkom endeligt i 1983. I 1994-udgaven er sammenhængene mellem det toogfyrretyvende niveau (42) og et finere niveau, kaldet 455, præciseret, idet der ofte kunne være forvirring omkring dette koblingsled (Nomen­clatures et Codes 1994: v-vi). Se Wacquant: Bourdieu in America 1993: 253, note 26, hvori sammenhængene mellem INSEE og CSE (La distinction) påpeges.

73    Se den følgende figur, hvor grundskemaet med de tre niveauer angives.

74    Efter dette er skrevet er der i slutningen af 1996 og i begyndelsen af 1997 udkommet følgende, som delvis tager højde for problemerne. DISCO, Danmarks Statistiks fagklassifikation, 1.udg 1996, og SOCIO, Danmarks Statistiks Socio-økonomiske Klassifikation, 1.udg. 1997.

75    Det gav en del en diskussion mellem franske sociologer og undertegnede i 1994-1995, da der helt klart er forskellige opfattelser af, hvad de enkelte uddannelser og professioner betyder.

76    Klassifikationsproblematikken er udførligt analyseret - sociologisk, metodolo­gisk og historisk af franske forskere ved CSE, CSEC, CNRS, INSEE m.fl. gennem de sidste 20-30 år.

77    Bourdieu (1979), Boltanski (1982/1987) Boltanski/­Thévenot (1983), Thévenot (1983), Boltanski (1984), Merllié (1989, 1990a, 1990b, 1994).

78    Mange af disse forskere er knyttet til Groupe de Sociologie Politique et Morale, École des Hautes Études en Sciences Sociales og IN­SEE.

79    Thévenot, L: ’L'économie du codage social’, i: Critique de l'economie politique, nr.23-24, 1983.

80    Det ser ud som om, at der i 1990’erne er tilbøjelighed til skred flere steder i Danmark. Det gælder i idrættens verden, hvor defintionen af idræt er på spil, og hvor idrættens organisationer ikke længere helt og holdent betragtes som ’socialt engagerede’, der blot har til formål at virke humant, demokratisk og samfunds­velgøren­de. Der er ingen tvivl om, at disse organisationer også nu betragtes som forretnings­virksomheder med bestemte økonomiske og ideologiske interesser, og at disse interesser i mange tilfælde går forud for formålet. Det samme gælder det juridiske system for så vidt angår de objektive symbolske interesser og forhold. Med tamilsagen, diverse embedsmænds­sager, skattesager og Nørrebro­sagen etc., er der i dag sat spørgsmålstegn ved legitimiteten i det juridiske system, inklusiv domstolenes uafhængighed. Dermed er der sået tvivl om doxa. Hvilket også omfatter princippet for tredelingen af magten. Spørgsmålet er, om kampen ikke ender op med en kamp mellem de forskellige politiske og juridiske grupper, uden at det til syvende og sidst fører til en grundlæggende analyse af doxa. Det er tvivlsomt. For de dominerende positioner (Justitsministeriet, domstolene m.fl.) forsøger mere eller mindre åbent med næb og klør at fastholde deres position, den legitime ret til at udøve den symbolske vold, uden at der i længden kan sås tvivl om denne ret. Vi har set, at de forskellige positioner har haft problemer med at opretholde den generelle samfundsmæssige miskendelse, det vil sige miskendelsen af, at det juridiske system bygger på den legitime ret til at udøve symbolsk vold i ret­færdighedens og uafhængighedens navn (se endvidere Pierre Bourdieu: ’La force du droit. Éléments pour une sociologie du champ juridique’, i: Actes de la recherche en sciences sociales, 1986, vol 12, nr. 64: 3-19). Det ses ligeledes af kampen om retten til definere behandling herunder forholdet mellem traditionel behandling og alternativ behandling i sundshedsvæsenet eller i fremtidens sundhedsvæsen. Der har f.eks. i gennem nogle år været hæftige diskussioner mellem sociologiske positioner. Først er kampen foregået i fagtidsskrifter som Dansk Sociologi (Laila Launsø, ’Hvorfor forholde sig til den alternative behandling ?’ 1992, nr.2: 23-38; Hans Aage, ’Alternativ bevis­byrde’ 1993, nr.2: 90-94; Laila Launsø, ’Alternativ bevisbyrde’ 1993, nr.2: 95-96). Kampen handler her om bevisbyrden, eller hvordan man kan eller ikke kan måle resultaterne af alternativ behandling og verificere disse resultater, og om Launsø overhovedet forsøger dette. Senere kom kampen til udtryk i dagspressen, se f.eks. Hans Aage: 'Er der en læge til stede?', Kronikken i Politiken, nr. 198, 18.april 1996 og Leder i samme avis den 21. april 1996, samt debatindlæg af en læge. An­ledningen var, at Launsø havde fået antaget en sociologisk doktorafhandling til forsvar ved Aalborg Universitet, hvor bedømmelsesudvalget var sammensat af en professor i sociologi, i samfundsplan­lægning og i filosofi, men der var med Hans Aages beklagelse ingen medicinsk fagperson med i udvalget, selvom dele af afhandlingen skulle være af medicinsk karakter, og desuden gentages problemerne med at vurdere resultaterne af alternativ behandling, set ud fra et traditionelt metodesynpunkt. I kronikken oplyses der om at Hans Aage er dr. polit og professor i nationalø­konomi ved Roskilde Universitetscenter, men også at han er magister i sociologi, hvorved det understreges, at Hans Aage ligeledes har retten til at udtale sig om sociologiske problemstillinger og metoder (Launsø er ligeledes magister i sociologi). Typisk angiver man professortitel og doktorti­tel, men ikke uddannelsesgrad, der åbenbart her er nødvendig for at kunne betvivle Launsøs afhandling.

81Studeres en ungdomsårgang i 1983-1994 konstateres at andelen af uddannede med erhvervskompetence er steget fra 62 pct. i 1983 til 70 pct. i 1994. Blot på godt ti år er uddannelsesprofilen ændret markant, der er dog stadigvæk mange personer, som ikke gennemfører uddannelse. Stigningen i uddannelsesniveau er mest markant steget for kvinder, andelen af kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse er steget fra 40.3 pct. i 1986 til 50.0 pct. i 1995. Mændenes andel, hvis udgangspunkt var højere, voksede fra 53.2 pct. til 58.2 pct. En del af forklaringen på, at befolkningens uddannelse ‘stiger’ er, at de ældre årgange, som oftest kun havde et grundskole forløb dør, og at de efterfølgende nye årgange, opnår et andet uddannelsesniveau. Er befolkningen højere uddannet i 1995 end i 1986? Betragtes de 35-åriges uddannelsesniveau i 1986 og i 1995 er det muligt at sige noget om tendensen for uddannelsesprofilen. De 35-åriges uddannelseskarrierer er for relativt mange et afsluttet kapitel, når det ordinære uddannelsessystem er udgangspunktet (der uddannes dog en del ph.d-ere i denne alder), for givet er det, at mange tager kurser på aftenskole, daghøjskole, AMU m.fl. Der er meget, der tyder på, at de 35-årige i 1986 og i 1995 har det samme uddannelsesniveau. Den store stigning i uddannelse og uddannelsesniveau eksisterer ikke, når man isoleret betragter gruppen af 35-årige. 42.1 pct. af de 35-årige i 1986 var uden erhvervskomptencegivende uddannelse. I 1995 var der stadigvæk 41.0 pct. i denne gruppe. På samme måde var andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse kun vokset fra 57.9 pct. til 59.0 pct. i 1995. Der er sket en beskeden vækst i andelen af både mænd og kvinder med en kort eller lang videregående uddannelse, hvorimod andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er stagnerende og andelen med en mellemlang videregående uddannelse er faldende.

82 Jf hvidbog om almen uddannelse og erhvervsuddannelse, KOM 590-95, Edith Cressons taler i diverse uddannelseskon­ferencer 22. februar (Presentation of the European Year of Lifelong Learning) og 19. april 1996 (Socrates-seminar, Lisbon), samt f.eks. Bud­getredegørel­se, Finansministeriet, 13.maj 1996.

83    Her kunne man netop inddrage et særskilt ph.d/doktor-niveau og andre.

Download 0.89 Mb.
1   2   3   4   5   6   7




Download 0.89 Mb.

Bosh sahifa
Aloqalar

    Bosh sahifa



Manuskript, maj 1999, Martin Munk Studier af social mobilitet, klasser og ulighed

Download 0.89 Mb.