• 1.4.1Stråling – naturlige og kunstige kilder
  • 1.4.1.1Årlig baggrundsdosis
  • 1.4.1.2Erhvervs doser
  • 1.4.1.3Medicinske doser
  • 1.4.2Årlig bestrålingsdosis til personale i Herning og Holstebro
  • 1.4.2.2Bestrålingsdoser til personalet fra nuklearmedicinske undersøgelser
  • 1.4.2.3Årlige middeldoser
  • 1.4.3Strålingsbeskyttelse
  • Behov for strålingsbeskyttelse




    Download 1.17 Mb.
    bet10/22
    Sana25.03.2017
    Hajmi1.17 Mb.
    1   ...   6   7   8   9   10   11   12   13   ...   22

    1.4Behov for strålingsbeskyttelse

    I afsnittene 1.1-1.3 har vi diskuteret fysiske principper bag stråling og radioaktivitet; hvordan den dannes og vekselvirker med stof, hvordan den kan detekteres, og enhederne der bruges for at kvantificere hvor meget stråling vi bliver udsat for. Men hvor er det vi bliver udsat for stråling? Hvor meget stråling er vi typisk udsat for, og er disse niveauer farlige? I dette afsnit, diskuterer vi strålingsmiljøet der findes i Danmark, og vi identificerer strålingskilderne der findes rundt om os til daglig30.


    1.4.1Stråling – naturlige og kunstige kilder

    Der findes faktisk mange strålingskilder i verden, som betyder at vi dagligt er udsat for radioaktivitet og stråling, der medfører en bestrålingsdosis til alle.


    Strålingskilder kan deles i to grupper: Kilderne der findes naturligt, og andre der opstår kunstigt fra menneskets egne aktiviteter. Det største procentvise bidrag stammer fra naturlige kilder (74%). Selv om kun 26% af stråling er menneskeskabt, bidrager den en betydningsfuld del til den aktuelle årsdosis en person modtager. Figur 1-27 viser opdelingen af forskellige bidrag til den danske befolknings bestrålingsdosis, og Tabel 19 viser en liste over forskellige kilder der tages med i disse bidrag.
    Den totale årlige bestrålingsdosis en enkelt dansker modtager, afhænger af mange ting, f.eks, hvor man bor, om man arbejder med stråling, om man rejser meget, eller om man undergår en røntgen, eller nuklearmedicinsk procedure i løbet af året. I gennemsnit, får en dansker cirka 4 mSv per år på grund af deres udsættelse for naturlige og kunstige strålingskilder.
    D
    Figur 1 27 Bestråling af den danske befolkning. Procentvis bidrag til årlig effektiv dosis i Danmark. Data fra [Ref.7].

    Andet = dosisbidrag fra erhvervsmæssig, forbruger-produkter, radioaktiv fallout, rejse med fly osv.
    et absolutte tal kan variere meget fra land til land, afhængigt af det geografiske sted. Herunder ser vi lidt nemmere på de forskellige bidrag til en persons årlige bestrålingsdosis.

    1.4.1.1Årlig baggrundsdosis

    Stråling findes overalt, og fører til en personlig baggrundsdosis. De fleste kilder forekommer naturligt, f.eks. kosmisk og atmosfærisk stråling, stråling der stammer fra radioaktive isotoper i jorden, eller radioaktivitet der findes i vor mad (den kan indtages i gennem fødekæden). Andre kilder er kunstige. Det kunne være forbruger produkter der indeholder radioaktive isotoper, f.eks. en røgalarm med alfa-partikler, eller et selvlysende ur. Det kan også være nedfald i atmosfæren, der stammer fra tidligere kernevåbensforsøg og ulykker – mennesker får en indre strålingsdosis ved at indånde radioaktive partikler. Bidraget fra disse kunstige kilder (0,002 mSv/år) er ubetydeligt i forhold til dosisen fra naturlige kilder (2 mSv/år).



    Tabel 19 Strålingskilder


    Strålingstype

    Kilde

    Naturlige kilder

    • fra verdensrummet (kosmisk/solar)

    • jordisk radioaktivitet

    • radioaktive stoffer i jorden (undergrund, vand, byggemateriale, fødemidler)

    • radioaktive stoffer i atmosfæren

    • vor krop indeholder radioaktive isotoper, f.eks. 40K.

    Kunstige kilder

    • Medicinsk bestråling

    • røntgen

    • nuklearmedicin

    • stråleterapi

    middel effektiv dosis/dansker

    ~1 mSv/år

    ~0,05 mSv/år

    10-100 Gy til kræftceller






    • Erhvervsmæssig bestråling

    • industrien

    • hospitaler

    • service firmaer

    • forskning

    • luftrejse / rumrejse

    ~9000 personer i Danmark




    • andre kilder i vort daglige miljø

    • forbruger produkter (TV, selvlysende ure, måleinstrumenter, røg detektorer m.fl.)

    • kernevåbenforsøge i atmosfæren (restaktivitet fra forsøger 1950s & 60s)

    • ulykke

    Total årlig dosis i Danmark (alle kilder) ~ 4 mSv


    Tabel 20 Bidrag til den årlige baggrundsdosis (se f.eks. Ref[7],Ref.[16], Ref.[19], Ref[24] og Ref.[?]).

    Baggrundskilde

    Bidrag (mSv/år)

    Beskrivelse

    kosmisk stråling
    @ 15000m luftstyrke

    @ 10000m flyvemaskine

    @ 5000m bjergtop

    @ 2000m luftfartstøj

    @ 0m hav-overfladens niveau


    0,3
    10 Sv/h

    5 Sv/h


    0,5 Sv/h

    0,07 Sv/h



    0,03 Sv/h


    • er høj-energie partikler der stammer fra rum/solen

    • antallet partikler viser variationer, f.eks. pga. solar aktivitet

    • partiklerne vekselvirker med atomer i atmosfæren hvor de danner sekundære partikler

    • dosisen er en funktion af højden over havets overflade eller jorden / bjerg osv., Jo højere op man finder sig, jo højere bestrålingsdosis.

    atmosfærisk stråling

    • stammes fra vekselvirkning af kosmisk stråling med molekyler og atomer i atmosfæren.

    jordisk radioaktivitet total
    radon

    ~2,35
    ~2.0

    • siden jordens dannelse for ~4,5 billion år siden, findes der naturlige radioaktive stoffer i jorden. Nogle isotoper er naturligt henfaldet til stabile isotoper, men der findes stadig nogle radioaktive isotoper, der har meget lange halveringstider, f.eks. uran.

    • vigtigst bidrag er fra radon, der kan trænge ind i huse.

    • Der findes en stor varighed i radons mængde, afhængigt af geografi (dvs. hvor man bor).

    Fødemidler

    ~0,25

    • mad som vi spiser kan indeholder radioaktive isotoper (mest bidrag fra 40K).

    forbruger produkter

    < 0,001




    Kernevåbensforsøge

    ~0,002




    ulykke – Tjernobyl (1986)

    ~0,003

    • siden 1980’s (0,02mSv i første år efter ulykken)

    Typisk baggrundsdosis ~2,5 mSv/år (afhængigt af radon koncentration ved forskellige lokaliteter)

    Kosmisk & atmosfærisk stråling:
    Vi er kontinueret udsat fra stråling der stammer fra det ydre rum og solen. Der ses en tidsforandring i mængden stråling der når jorden, som skyldes f.eks. den 11 årige sol cyklus, ændringer i solens magnetiske felt, solarflares, eller supernova begivenheder. Det er jordens magnetiske felt og atmosfære der beskytter os imod denne høj-energi stråling. Afhængigt af det geomagnetiske felts retning og styrke, afvises flere eller færre kosmiske partikler, der indtræder i jordens atmosfære. Derfor findes der en forskel i antallet af partikler der når igennem atmosfæren, afhængigt af geografisk placering (breddegrad)31,32 – der trænger flere kosmiske partikler ind i atmosfæren i polens område33 end ved ækvator. Atmosfærens tykkelse er også vigtig: jo mere atmosfære der findes ovenpå, jo større beskyttelse der findes, fordi de høj-energi primære partikler har haft en større mulighed for at vekselvirke imens de passerer igennem atmosfæren. På havets overflade, findes der flere sekundære partikler, der har en lav sandsynlighed for at vekselvirke med os. Derfor får en person, der bor i bjergerne, en større dosis fra kosmisk/atmosfærisk stråling, end en der ved havoverfladen. I gennemsnit, fordobles den kosmiske stråling for hver 2000m man stiger i højde, og der findes et maksimum i antallet af høj-energi partiker ved en højde 20km over havet. Personer der flyver tit, især for lange flyveture ved en stor højde, kan få en betydelig strålingsdosis, men aktuelle doser varierer meget, afhængigt af ruten. I den senere tid, er der målt dosisniveauer på bestemte ruter, og der sker meget indenfor forskning i strålingsniveauer, og kosmisk stråling og dens vekselvirkning i atmosfæren mht. vurdering af bestrålingsdosis til flyvepersonale. Det er kendt, at personale der flyver dagligt modtager årlige effektive doser på 2-9 mSv/år34, der kvalificerer dem som personer der modtager en dosis pga. deres arbejde. Der findes nu krav om strålingsovervågnings procedurer for at minimere dosisen til flyve personale fra den naturlige kosmiske stråling de bliver udsat for 35.
    Personer der flyver højest over jorden er militær personale, og astronauter (ekstremt høj!). Hvorimod vi normalt interesserer os for doser i området milli-sievert på jorden, når det handler om doser til astronauter, kan de modtage en bestråling der er 30 gange bestrålingsniveauet på jorden36. Det er seriøst arbejde at sørge for strålingsbeskyttelse/afskærmning for personale der skal op i rumskibe. Heldigvis, er det ikke nødvendigt for de fleste af os at bekymre os for disse problemer!
    Jordiskstråling:

    Mængden af stråling der findes i jorden, varierer meget fra sted til sted, afhængigt af geologi. Det fører til en forskellig baggrundsdosis bidrag afhængigt af hvor man bor i verden. I bjerg områder, findes der typisk meget sten, og højere radioaktivitetsniveauer, end for områder hvor der ikke findes sten, f.eks. alperne vs. Danmark. På nogle steder findes der betydelig aflejring af radioaktive stoffer i jorden, der også bidrager en høj baggrundsniveau til folket der bor der. Men radioaktiviteten, der har største betydning for en persons årlig baggrundsdosis, er radon.


    Radon:

    222Rn er et radioaktivt datterprodukt i uran-radium serien37. Det udsender -partikler med en halveringstid T½ = 3,8 dage, og det findes, dels i atmosfæren og dels opløst i vand. Koncentrationskort over radons mængde og fordeling, viser stor variation afhængigt af geografi, selv indenfor et enkelt land. Fordelingen og koncentrationen afhænger af undergrundens indhold af uran-radium seriens grundstoffer. Bygningsmaterialer kan også indeholde disse grundstoffer, og der kan opbygges en indendørs koncentration af 222Rn som en luftart. For små lokaler, hvor der ikke findes god udluftning, kan betydelige koncentrationer opbygges. I Danmark kan bestråling fra radon og dens datter isotoper, bidrage med 50% af den årlige baggrundsdosis. Figur 1-28 viser fordelingen af 222Rn koncentrationer i Danmark – der tydeligt ses at koncentrationer er højere i øst Danmark, end vest Danmark. De højeste koncentrationer findes på Bornholm, hvor der findes mere sten end i resten af Danmark.


    Som et eksempel for radonkoncentrationens betydning, er effektive doser i Danmark mellem 2-20 mSv/år, pga. forskellige radon mængder ved lokaliteter. En typisk årligdosis (fra alle kilder – baggrund andre), i Danmark er 4 mSv/år. I Finland og Sverige kan effektive doser nå 8mSv/år og højere, fordi der findes højere radon niveauer end i Danmark. I den ekstreme, i USA er der målt radon koncentrationer i huse op på 100000 Bq/m3, og effektive årsdoser op mod 3500 mSv! I dag findes der regler og begrænsninger om hvor meget radon der må findes i huse og på arbejdspladser.




    Figur 1 28 Rn-222 fordeling i Danmark, som andel over 200Bq/m3. Kortet er udarbejdet af SIS og er en del af en landsomfattende radonundersøgelse.

    Nøgle: mørkbrun lysbrun: 10-30%; 3-10%; 1-3%; 0,3-1%,0-0,3% andel over 200Bq/m3.

    For at opsummere, viser Tabel 20 en oversigt over de forskellige kilder, og deres bidrag, til baggrundsdosisen. I gennemsnit, får en dansker en bestrålingsdosis på cirka 2,5 mSv/år, pga. baggrunds kilder. Denne stråling er ikke sundhedsfarlig.


    1.4.1.2Erhvervs doser









    middel

    sd.

    faktor

    nuklearmedicin

    0,75

    0,05

    10,95

    Industrial

    radiografi



    1,04

    0,09

    15,13

    Undtagen NM & ind. radiografi

    0,07

    0,06

    1

    Alle

    0,13

    0,01

    -



    Figur 1 29 Gennemsnits effektiv årlig dosis (mSv) i Danmark for personer der arbejder med stråling. Data er for en 5år periode 2000-2004, og tages fra [Ref. 34] (se også Tabel B3.7).

    Erhvervs brug af stråling kan deles op i forskellige kategorier, f.eks. medicinsk, industri eller forsknings anvendelse af stråling. I Danmark overvågner SIS elleve forskellige grupper der arbejder med stråling (se Figur 1-29). Visse personer modtager større bestrålingsdoser end andre. Fra Figur 1-29 kan det tydelige ses at personale der arbejder indenfor nuklearmedicin, elle industriel radiografi, modtager betydningsfulde doser pga. deres arbejde (1 mSv/år), i forhold til alle andre strålingsarbejderes grupper (< 0,1 mSv/år). For én der arbejder med stråling, skal disse erhvervs effektive doser lægges til baggrundsdosisen for at give den totale årlige bestrålingsdosis til personen. Bemærk at disse tal viser gennemsnitlige modtaget doser for arbejdsgrupperne; arbejdere indenfor disse grupper kan godt modtage individuelle doser der er langt større end dem der vises her.







    middel

    maks.

    min.

    NM

    34,1

    36

    31

    røntgen

    119,6

    133

    112

    str.terapi

    37,2

    40

    35

    Figur 1 30 antal brugersteder i Danmark for medicinsk anvendelse af stråling, i en 10år tidsperiode (1995-2004). Data er samlet fra Ref.[37] (se også Tabel B3.6).







    middel

    maks.

    min.

    NM

    641,1

    692

    602

    Røntgen

    2871,3

    3060

    2806

    str.terapi

    996,5

    1120

    888


    Figur 1 31 antal personer der arbejder med stråling (medicinsk anvendelse i Danmark), i en 10år tidsperiode (1995-2004). Data er samlet fra Ref.[37] (se også Tabel B3.6).





    middel

    maks.

    min.

    NM

    0,78

    0,91

    0,71

    Røntgen

    0,09

    0,13

    0,06

    str.terapi

    0,05

    0,13

    0,02

    faktor










    røntgen

    8,7







    str.terapi

    15,6







    * faktor mht. NM middeldosis

    * faktor str.terapi i 5år periode fra 2000 35
    Figur 1 32 gennemsnits årsdosis per person der arbejder med stråling (medicinsk anvendelse i Danmark), i en 10år tidsperiode (1995-2004). Data er samlet fra Ref.[37] (se også Tabel B3.6).
    Danske erhvervsdoser for personale, der arbejder med medicinsk anvendelse af stråling:
    Stort set findes der tre grupper der anvender stråling til medicinske formål: i) røntgen (diagnostik), ii) nuklearmedicin (diagnostik, behandling), og iii) stråleterapi (behandling). Figurer 1-30 – 1-32 viser fordelingen og udviklingen af disse grupper i Danmark over de sidste ti år. I gennemsnit er antallet brugersteder, medarbejdere og modtaget personaledoser meget stabil over denne tidsperiode, (undtagen stråleterapi – tendensen er at doserne er faldet siden 1997).

    For hver patient, der får en undersøgelse, eller behandling med stråling, findes der mindst en arbejder der selv har mulighed for at blive udsat for en bestrålingsdosis. Den mængde stråling arbejderen udsættes for, er meget afhængigt af proceduren. Figur 1-32 viser tydeligt at arbejdere indenfor nuklearmedicin modtager doser der godt er en faktor 10 højere end dem der arbejder med røntgen diagnostik, og selv en faktor 35 over dem der arbejder indenfor stråleterapi. Dette har at gøre med den måde at strålingen anvendes på de forskellige afdelinger. Til røntgen -diagnostik procedurer, og for det mest også til stråleterapi, bliver patienterne bestrålet udvendigt. Røntgen stråling findes kun når røntgenapparatet aktiveres, og personalet selv findes ikke i samme rum som patienten under gennemlysningen, eller behandlingen. Strålingen er meget godt begrænset til et bestemt rum i en kort tidsperiode. På den anden hånd, en nuklearmedicinsk procedure involverer administrationen af en radioaktiv isotop ind i patienten, for både diagnostiske og behandlings procedurer. Patienten selv bliver en strålingskilde i perioden hvor radioaktiviteten opholder sig i kroppen38. Derfor kan patienterne også bidrage med en betydningsfuld bestrålingsdosis til personale, og andre menneske, der finder sig i nærheden af patienten, afhængigt af aktivitetens mængde der blev brugt.
    Bemærk, i gennemsnit, modtager alle arbejdsgrupper en årlig erhvervsdosis der er mindre end den årlige danske baggrundsdosis.

    1.4.1.3Medicinske doser

    Hvis man er nødt til at undergå en medicinsk procedure, enten ved diagnostik eller behandling, der udføres ved hjælp af radioaktivitet eller ioniserende stråling, er det her at man vil få en stor personlig strålingsdosis. Tabel 21 viser typiske doser forbundet med forskellige medicinske procedurer. De største doser gives til behandling af sygdomme, f.eks. kræft behandling. Her er det meningen at dosisen skal være stort nok til at dræbe kræftcellerne, dog høje doser gives (så vidt muligt) kun til et meget lokaliseret sted i kroppen, f.eks. tumoren – helkrops dosisen holdes så lav som muligt. Dosisen er forskelligt for hver individuel patient, og der beregnes en personlig dosisplan til behandling. De administrerede aktiviteter/doser måles, enten i MBq for en indgiven aktivitet, eller i Gy for den absorberede dosis i tumoren. For en diagnostisk undersøgelse (røntgen eller nuklearmedicinsk), vil man få en (langt) mindre dosis end for en behandlingsprocedure, og effektive doser til patienterne måles i mSv. Før var det typisk at man ville modtage en højere dosis ved at få en nuklearmedicinsk undersøgelse end en standard røntgen undersøgelse, men for moderne højdosis-multislice CT skannere, er det nu sådan at en CT-skan kan give en tilsvarende, og tit højere, dosis til patienten end en nuklearmedicinsk undersøgelse39. I gennemsnit, er dosisen til en individuel person fra en diagnostisk undersøgelse ikke så stor (mindre end baggrundsniveauet for en gennemlysnings røntgen procedure, og cirka dobbelt baggrundsdosisen for en nuklearmedicinsk eller CT procedure), men hvis man gerne vil holde ens personlig dosis så lav som muligt, er det ikke klogt at undergå flere skanninger/procedurer end absolut er nødvendigt.



    1.4.2Årlig bestrålingsdosis til personale i Herning og Holstebro

    1.4.2.1Radioaktive kilder på afdelingen

    Hvis man skal undgå unødvendigt bestråling under daglig arbejdsrutine, er man nødt til at være



    Tabel 21 Typiske effektive doser fra forskellige medicinske procedurer, der involverer administrationen af radioaktivitet eller gennemlysning med røntgen stråling. Data fra [Ref.7], for europæiske lande.

    Effektiv dosis per undersøgelse

    Røntgen (mSv)

    Nuklearmedicin (mSv)

    Stråleterapi

    exam type

    dosis

    exam type

    dosis

    exam type

    dosis

    X*

    CT**

    røntgen – bryst

    0,14

    11,7

    knogle

    4,5

    radiofarmaceut: (MBq)




    lem & led

    0,06




    hjerte

    8

    thyroidea

    4760

    rygsøjle (lumbal)

    1,8

    5,4

    lunge (perfusion)

    1,5

    hyperthyroidea

    415

    rygsøjle (torakal)

    1,4




    lunge (ventilation)

    1







    rygsøjle (cervikal)

    0,27

    5,0

    thyroideaskintigrafi

    2

    brachyterapi: (Gy)




    bækken & hofte

    0,83

    9,5

    thyroidea optagelse

    15

    hoved/hals tumor

    44

    hoved

    0,1

    2,4

    nyre

    1,5

    bryst tumor

    16

    abdomen

    0,5

    15,3

    lever / milt

    1,7

    gynækologisk tumor

    45

    mavetarmkanal (øvre)

    3,6




    hjerne

    6

    prostata tumor

    35

    marvetarmkanal (lav.)

    6,4
















    mammografi

    0,5
















    middeldosis

    1,4

    8,2

    middeldosis

    4,6




























    angiografi

    12
















    dental røntgen

    0,02
















    * typiske doser fra gennemlysnings procedurer

    ** Med nutidige 16-64 slice CT-skannerer, kan doserne bliver endnu højere, end doserne viste her; men patienten bliver udsat

    til dosisen i en kortere tid.




    Tabel 22 vurdering af bestrålingsdoser fra nuklearmedicinske aktiviteter (baseret på persondosimeter målinger).

    Sted/aktivitet

    Ækvivalent daglig dosis (Sv)

    i rum (ved betjenings computer)

    Ækvivalent daglig dosis (Sv)

    til bioanalytiker

    Gamma I *

    (1-hoved DIACAM gammakamera)



    3,1

    4,1

    Gamma II

    (2-hovedet AXIS gammakamera)








    • alle undersøgelser

    • dage hvor der udføres myokardie

    • dage uden myokardie

    2,6

    3,0


    2,1

    6,7

    9,0


    3,0

    CardioMD







    Præparationsrum

    • daglig præparations arbejde

    • MUGA præparation

    • Leukocytmarkering

    • daglig præparation blyforklade

    ~1,5

    ~3,5

    ~1

    ~1,5



    ~ 0 - 0,5

    Knoglemineral måling (BMD)







    *alle typer nuklearmedicinske undersøgelser udføres på dette kamera, undtagen myokardie undersøgelser.

    klare over hvor der findes radioaktivitet og strålingskilder på afdelingen.



    Der findes mange steder hvor der opbevares, eller anvendes, radioaktivitet på afdelingen; nogle kilder fremfører større fare for store bestrålingsdoser end andre. Nogle kilder findes permanent i et bestemt rum/sted, mens andre kilder kun findes imens bestemte aktiviteter udføres, f.eks. ved tidspunkter når der udføres kvalitetskontrol målinger, eller ved præparation af radioaktive doser/lægemidler. Tabel 23 viser en oversigt over strålingskilderne der findes på afdelingen. Kilderne findes på begge afdelinger (Herning og Holstebro), medmindre der skrives andet.
    Bemærk, der kommer ekstra røntgen kilder til afdelingen, når der anskaffes udstyr som er en kombination af nuklearmedicinsk og røntgen apparatur, f.eks. et SPECT-CT gammakamera, og et PET-CT kamera.

    Tabel 23 Strålingskilder på nuklearmedicinsk afdeling i Herning og Holstebro.


    Hvor

    Strålingskilde

    Præparationsrum

    • 99mTc generator (aktiviteten er højest om mandagen, når der leveres en ny generator hver uge).

    • åbne 99mTc kilder under kit-præparation / cellemærkning.

    • restaffald i lafbænken (kanylekassen afskærmes af en blykasse).

    • HoS: 125I og 51Cr opbevares på vegne af medicinsk forsknings afdeling.

    • HoS: under fremstilling af fantomer til kvalitetskontrol målinger.

    • HoS: særlige blyforede affaldsholder findes i præparationsrum. Her opbevarer vi langtids (QC) isotoper, og sorterer affald mht. isotopens halveringstid, f.eks. 125I, 131I osv.

    • risiko for høj bestrålingsdoser i præparationsrummene!

    Affaldsrum

    • HeS: 99mTc stås til henfald på hylderne i affaldsrummet.

    • HoS: 99mTc restaffald stås til henfald i blyskabet der findes i indgangen til præparationsrummet.

    • HeS: andre isotoper der står til henfald, f.eks. 131I og 89Sr, findes i blyskabet.

    • HeS: isotoper til kvalitetssikring af udstyr, f.eks. 241Am og 137Cs, opbevares i blyskabet.

    • man kan få en høj bestrålingsdosis ved at opholde sig en langtid i affaldsrummet!

    Gammakamerarum

    • patienterne når de ligger på patientlejet til undersøgelser.

    • restaffald – gamle sprøjter osv. Der findes blykasse til afskærmning af affald.

    • 57Co punktkilder (opbevaret i blybeholder).

    • 57Co fladkilder (opbevares i en blykasse. Høj strålingskilde når de er brugt til daglige kvalitetskontrol checke).

    • 99mTc punkt- og fladkilder til kvalitetskontrol målinger. Fladkilden normalt indeholder 500MBq 99mTc.

    • Technegas generator til lungeundersøgelser. For patienterne der har åndedræts problemer, er der stor risiko at den radioaktive luftart undslipper i rummet.

    • det største bidrag til personaledosis er fra patienterne under undersøgelser, men husk også at QC fantomer udgør en høj strålingskilder når de bliver brugt.

    Injektionsrum

    • åben 99mTc kilder ved forberedelsen af patient doser.

    • forberedte sprøjter til injicering af radioaktivt lægemiddel til patienterne.

    • restaffald.

    Arbejdsprøverum (HeS)

    • patienter til stress undersøgelser.

    • læger og bioanalytiker der udfører arbejdstest-undersøgelser, har en risiko for at få en relativ høj personlig bestrålingdosis fra patienten.

    Isotoplab (HeS)

    • lav dosis GFR/schillings prøver

    • 131I kapsler efter levering om mandagen.

    • 131I kapsler til jodbehandling / tracer doser.

    • 131I i stinkskab.

    • affaldsbeholder (bag blymursten)

    • forskellige aktiviteter: f.eks. forberedelse af fantomer til QC målinger / korttids opbevaring af QC fantomer under kvalitetssikring af udstyr.

    Jodoptagelsesrum (HeS)

    • 131I jod tracer doser.

    • jodmåling af patienter.

    BMD-rum (HeS)

    • (lav energi) røntgen stråling under knoglemineral indholds målinger. Kilden findes kun når undersøgelsen udføres selv.

    Andre

    • HeS: patienterne i venteområde udenfor fysiker kontor (efter injektion af radioaktivitet)

    • HoS: hvilende patienter til hjerne SPECT undersøgelser

    • patienterne der går rundt på afdelingen, efter de har haft administration af radioaktivitet.

    • høj-aktivitets 99mTc fladkilde blandes i en halv-time (dækket af en blyforklade)



    1.4.2.2Bestrålingsdoser til personalet fra nuklearmedicinske undersøgelser



    Hvilke kilder bidrager de største bestrålingsdoser?

    Personale på afdelingen får et stor bidrag til deres personligdosis, ved at være i nærheden af patienterne, efter de er indsprøjtet med radioaktivitet, f.eks. når patienten ligger på gammakamera lejet i en halv-time under optagelsen, eller under arbejdstest til myokardie undersøgelser. Aktivitetsniveauer er største for undersøgelser hvor der indgives høje radioaktive doser, f.eks. til knogleskintigrafi og myokardie undersøgelser. Det er deltagelse i disse undersøgelser, der bidrager mest til bioanalytikernes og lægernes personlig bestrålingsdosis. Se Tabel ? for en vurdering af bestrålingsdoserne forbundet med individuelle aktiviteter.




    1.4.2.3Årlige middeldoser





    Figur 1 33 i) Gennemsnits årlig effektivdosis til arbejdere på nuklearmedicinsk afdelingen (Ringkjøbing amt), og for alle nuklearmedicinske afdelinger i Danmark. Data fra Ref.[?]. ii) Gennemsnits årlige effektive doser, til medarbejdere for de forskellige faggrupper der findes på nuklearmedicinsk afdelingen i Herning og Holstebro. Dataet vises i Tabel B3.2. Oprindeligt data er samlet fra Ref.[?]. Al data er for tidsperioden 2001 til 2004.
    På grund af radioaktive kilderne, der er nævnt ovenover, modtager vort personale en årlig effektiv dosis. Mængden af denne bestråling overvåges, via en film badge (se sektioner 1.2.10.3 & 2.2.2.1), for hver individuel arbejder der kan komme i kontakt, eller i nærheden af disse kilder. Figur 1-33-i viser middeldosisen der er modtaget af personalet i Herning og Holstebro i tidsperioden 2001 til 2004. Resultaterne er de gennemsnitlige årlige effektive doser der er registreret af SIS.
    I perioden 2001-2004, modtog nuklearmedicinske arbejdere i Danmark en gennemsnits årlig effektiv dosis af 0,74 mSv (standard afvigelse: 0,03 mSV). I forhold til dette tal, ses der at personalet på afsnittet i Herning, fik en årlig dosis der er lidt mindre (0,68  0,12 mSv), hvorimod personalet i Holstebro modtog en betydelig højere årlig effektiv dosis end det danske gennemsnit (1,09  0,24 mSv) 40. Dataet viser dog en reduktion i middeldosisen i Holstebro i 2003 i forhold til tidligere år, der er forårsaget af en mere strenge udførelse af standard strålehygiejniske procedurer på afdelingen. Det er også interessant at se en forøgelse i dosisen igen i 2004 (se diskussion nedenunder).

    Fortolkning af årlige effektive doser?
    Den overstående kommentar om doserne modtaget af personale i vor afdeling, er baseret på en bogstavelig sammenligning af de registrerede årlige doser for Herning og Holstebro afdelinger, og middelværdierne for Danmark som en helhed. Tilsyneladende kan man nemt konkludere, at der ikke findes strålehygiejniske problemer på afdelingen i Herning, hvorimod, kan man undre sig over hvad det er der sker i Holstebro; har vi et strålehygiejniske problem?
    Bemærk:

    Dette her kunne nemt føre til, eller fortolkes som, et problematisk spørgsmål, der fører til beskyldninger og finger-pegning! Det er slet ikke meningen at det skal. Derfor fra starten og før diskussionen om hvorfor, og hvordan disse tal opstår, skal det understreges, at der IKKE findes et strålehygiejnisk problem på afsnittet i Holstebro. Ingen personale modtager farlige strålingsdoser – alle modtagne doser er mindre end den danske gennemsnitlige baggrundsdosis, som ikke er sundhedsfarlig, og ligger langt under den tilladte begrænsning for erhvervsdoser. Meningen med diskussionen nedenunder, er at bevise for dig, læseren, at der ikke findes en sag der er ganske ligetil, og for at illustrere hvor vigtig det er at forstå hvad tallene viser os; dvs. hvad tallene betyder på et praktisk niveau. Først og fremmest, vil jeg gerne vise dig at der findes mange faktorer der skal betragtes.


    Derfor er startpunktet: Hvordan fortolker man disse effektive dosis-tal?
    Problemet ved fortolkning opstår fordi tallene er middeldoser, der tages som en gennemsnitsværdi for modtagne doser for al personale ansat i Herning, Holstebro, og i Danmark. Værdierne beregnes ud fra hver dosis måling (filmbadge) SIS modtager i løbet af et år. På visse afdelinger bærer hver arbejder en filmbadge, inklusiv personale der ikke sandsynligvis modtager en målbar dosis. Gennemsnitsværdien beregnes for alle faggrupper, som bioanalytiker, læger og sekretærer, hvor det forventes at der bidrages mange nul-doser til den endelig beregning; dvs. afdelingens gennemsnitlige dosis bliver vægtet mod lave værdier. Modsat, på en anden afdeling kan det være sådan at personale, hvor det ikke forventes at de modtager en dosis, ikke bærer en filmbadge, og middeldosisen beregnes baseret kun på faggrupperne der modtager en målbar dosis. Her bliver resultaterne vægtet mod højere gennemsnits doser. Det her viser, at det er meget svært at lave en direkte sammenligning af to middeldoser, hvis man ikke ved hvilket data er, eller ikke er, inkluderet i beregningen. Det medfører også, at publicerede gennemsnits-værdier ikke viser et repræsentativt billede for doser modtaget af visse faggrupper på en nuklearmedicinsk afdeling. For at komplicere sagen yderligere, kan middeldosisen også påvirkes af mange ting: antal ansatte der bærer en filmbadge, antal nuklearmedicinsk procedurer der udføres, hvor mange radioaktivitetskilder, og deres placering/afskærmning, der findes på afdelingen, og hvor god afdelingen er indrettet mht. strålebeskyttelse og strålehygiejne, for at give bare få eksempler.
    Har vi et problem?

    Selv om overstående data ikke viser direkte om der findes et problem i Holstebro, eller ej, peger det mindst på en ting – at det er interessant at middeldoser i Holstebro er tydeligt højere end dem for medarbejdere i Herning, og resten af landet. Vi kan få en fornemmelse, at der måske sker et eller andet her som vi har overset, og vi burde kigge lidt nemmere efter årsagen til dette høje tal.


    For det første, med hensyn til de data der bruges til beregningen af middeldosisen i Holstebro, kan vi straks identificere visse ting, der godt kunne påvirke værdien i forhold til middeldosisen i Herning:

    • I Herning findes der mange flere funktionærer end i Holstebro.

    • Der findes flere faggrupper i Herning, som læger, fysiker og sekretærer, der bærer filmbadges og bidrager kun et lille registreret dosis til afdelingens årlige middeldosis, hvorimod i Holstebro er det stort set kun bioanalytiker doser der tæller med i beregningen af den årlige middeldosis.

    • Afdelingens fysiske størrelse i Holstebro er mindre end i Herning, og det har ikke været muligt (i tidligere år), for bioanalytikerne at holde ligeså lang afstand fra patienterne, efter de var injiceret med radioaktivt stof, som i Herning.

    • Afdelingen i Herning er relativ ny, og blev bygget optimalt mht. strålehygiejnisk indretning, hvorimod afdelingen i Holstebro er langt ældre, og der fandtes strenge begrænsninger om hvordan den kunne indrettes i forhold til arbejdsopgaver der involverer radioaktivitet.

    • Der findes flere kliniske fysiologiske procedurer i Herning end i Holstebro, der ikke anvender stråling, osv….



    Repræsentativ dosis til en bestemt faggruppe
    På en hvilken som helst nuklearmedicinsk afdeling, er det rimeligt at bioanalytikerne modtager de højeste strålingsdoser, hvorimod, læger, fysikere og sekretærer modtager sandsynligvis en mindre dosis, fordi det normalt er bioanalytikerne der har mest kontakt med patienterne. Hver arbejder på afdelingen monitoreres for deres personlige modtagne bestrålingsdosis. Men, det er sandsynligt at individuelle doser varierer meget, afhængigt af hvilke arbejdsfunktioner man har haft i løbet af en måleperiode, og hvor lang tid man har været i nærheden af stråling41. Derfor, kan det være interessant at kigge efter en repræsentativ, eller typisk, dosis for bestemte faggrupper. Figur 1-33-ii viser nedbrydningen af det gennemsnitlige data i Figur 1-33-i, for at vise en typisk dosis der modtages af en person der hører til en bestemt faggruppe på en nuklearmedicinsk afdeling. Disse tal giver en bedre, og mere realistisk, vurdering af dosisen modtaget af en person, der arbejder i et specifikt arbejdsområde. Se tabel B3.2 og B3.3, i bilag 3, for specifik data for de individuelle faggrupper.
    Der kan læses visse interessante punkter ud fra Figur 1-33-ii:

    • Det største bidrag til den gennemsnitlige årlige effektive dosis stammer fra, som forventet, doserne modtaget af bioanalytikerne. Der findes også et betydeligt bidrag fra præparations arbejde. Lægerne modtager 0,5 mSv/år, mens alle andre faggrupper modtager < 0,5 mSv/år, eller ingenting.

    • Middeldosisen til bioanalytikerne er faldet i tidsperioden 2001-2003, for både Herning og Holstebro afdelingerne.

    • Selv om landets middeldosis til nuklearmedicinske arbejdere er 0,78 mSv/år, og middeldosisen i Herning er mindre en dette tal (0,68 mSv/år), er det interessant at se, at en typisk bioanalytiker dosis i Herning er 1,3 mSv - en værdi der minder om tallene der findes i Holstebro.

    • En typisk årlig dosis til en bioanalytiker i Holstebro er 2,4 mSv, som er stadig højere end dosisen til en medarbejder i Herning. I perioden 2001-2004, har en ”typisk” bioanalytiker i Holstebro modtaget en dosis der er 85% større end en dosis til en bioanalytiker i Herning (se Tabel B3.3).

    • Præparations arbejde i Herning udføres normalt af en person, der ikke er bioanalytiker (se faggruppe ”sekretær præp”). Derfor er den effektive dosis forbundet med dette arbejde cirka 1,2 mSv/år.


    Individuelle effektive doser
    De overstående værdier, og Figur 1-33-ii, giver en bedre repræsentation for dosisens størrelse modtaget af en bestemt faggruppe. Tydeligt vises det at bioanalytikerne modtager en væsenlig større dosis end andre faggrupper, uafhængigt af om de er ansat i Herning eller Holstebro. Men tallene viser stadig ikke hvordan dosisen deles for individuelle arbejdere.
    Figure 1-34 er en nedbrydning af månedsdosisens statistik, der viser frekvensen for en bestemt registrering af en given månedsdosis, der er modtaget af al personale ansat på nuklearmedicinsk afdeling i Herning og Holstebro. Mest sandsynligt vil en arbejder modtage en individuel effektiv dosis af 0,1 mSv, eller ingenting (den modtagne dosis er for lille til at registreres på filmbadgen). Det antyder, at en person typisk vil modtage en årlig effektiv dosis  1,2 mSv. Men, få personer kan modtage en måneds dosis der er langt større end denne typiske dosis, op mod 0,5 mSv. Dette ville føre til en årlig dosis større end den typiske årlige dosis, og bidrage til den større middeldosis for hele afdelingen. Det er rart at se, at frekvensen af disse højere-dosis registreringer er forholdsvis få, og endnu bedre, at i de seneste år (2003 & 2004), antallet registreringer af disse høje doser sker mere sjælden. Trenden viser at flere arbejdere registrerer en personlig månedsdosis på 0 eller 0,1mSv, der tyder på en mere jævn fordeling for arbejdet med, eller i nærheden af, radioaktive kilder på afdelingen.
    For at identificere hvor disse højere doser opstår, viser Figurer 1-35 og 1-36 bioanalytiker månedsdosisfrekvens registreringfor personalet i Herning og Holstebro henholdsvis. Som forventet, registreres der flere høje individuelle månedsdoser i Holstebro, end i Herning, der medfører et stort bidrag til afdelingens årlige middeldosis. Yderligere, registreres der tydeligt et antal null-doser for bioanalytiker i Herning, der bidrager til den mindre middeldosis i



    Figur 1 34: frekvens af månedsdosis registrering for alle ansat i Herning og Holstebro i perioden 2001-2004 (Tabel B3.4)


    Figur 1 35: (i) Registrering af bioanalytiker månedsdosis i Herning, normaliserede til antal ansatte per år (Tabel B3.4), og (ii) integret frekvens af månedsdosis registrering, vist som en procent af registreringer i området 0-0,2 mSv og 0,3 mSv (Tabel B3.5). Cirka 100% månedsdosis registreringer for bioanalytiker i Herning ligger i området 0-0,2mSv/måned.


    Figur 1 36: (i) Registrering af bioanalytiker månedsdosis i Holstebro, normaliserede til antal ansatte per år (Tabel B3.4), og (ii) integret frekvens af månedsdosis registrering, vist som en procent af registreringer i området 0-0,2 mSv og 0,3 mSv (Tabel B3.5). I tidligere år blev der registreret flere doser i området >0,3 mSv/måned end i Herning, men antallet af disse højere månedsdoser har faldet tydeligt de sidste par år.

    Herning42. Over den fire-års tidsperiode, findes der kun 1,7% af bioanalytiker registrerede månedsdoser >0,3mSv i Herning, hvorimod, op til 25% af registrerede bioanalytiker månedsdoser i Holstebro var >0,3mSv.


    Specifikt data for alle kurver der vises i Figurer 1-34-1-36 findes i bilag 3, Tabeller B3.2-B3.5.
    Forskel i arbejdsprocedurer for Herning og Holstebro

    I dag, så vidt muligt, er strålebeskyttelses og strålehygiejniske procedurer samme for afdelingerne i Herning og Holstebro. Men, der findes stadig visse ting der er anderledes, som kan være årsagen til forskellen der ses i doserne der er modtaget af bioanalytikerne på de to afdelinger. Desuden er der for nyligt blev fortaget store ændringer til afdelingen i Holstebro, der forhåbentligt, ville føre til en reduktion i den årlige middeldosis der modtages af arbejdere over de kommende år:



    • arbejdsprocedure forskelle

    • over tidsperioden der er diskuteret her, og i dag, findes der flere bioanalytikere i Herning (7 ) i forhold til Holstebro (3). Det betyder at den totale bestrålingsdosis fra nuklearmedicinske procedurer i Herning, kan deles mellem flere arbejdere; en bioanalytiker i Herning modtager sandsynligvis en mindre dosis, fordi de er ikke nødt til altid være i kontakt med patienterne.

    • Ligeså i Herning, udføres der flere klinisk fysiologiske undersøgelser, der ikke involverer anvendelsen af stråling, eller procedurer der kun udsætter bioanalytikere for meget lave strålingsdoser, f.eks. knoglemineral skanning. Disse optioner findes ikke i Holstebro, hvor der kun findes distalt blodtryksmåling som en undersøgelse der ikke anvender ioniserende stråling – alle andre patient undersøgelser anvender radioaktivitet.

    • I Herning arbejder bioanalytikere ikke normalt med præparations arbejde (eluering og forberedelse af radioaktive kits). Dette arbejde er forbundet med en årlig effektiv dosis på cirka 1,2 mSv. I Holstebro er denne opgave delt mellem alle bioanalytikere, hvorfor de, pga. denne arbejdsfunktion, modtager 0,4 mSv/år ekstra strålingsdosis per person, i forhold til deres medarbejdere i Herning. Hvis man tager hensyn til dette bidrag, dvs. vi kigger kun på doser fra patient undersøgelser, i perioden 2001-2004, modtog bioanalytikere i Holstebro 50% højere doser i forhold til doserne i Herning. Dette skal sammenlignes med en 83% forskel i modtagne doser, når doser fra præparationsarbejde tælles med i bioanalytiker doser i Holstebro. Endnu bedre, i året 2004, er forskellen i den typiske bioanalytiker-dosis fra patient undersøgelser i Herning og Holstebro, faldet til 30% (største forskel var i 2002, da bioanalytiker modtog 77% højere doser end i Herning). Se Tabel B3.3.

    • ændringer & ombygning i Holstebro

    • I 2002/ 2003 blev det bemærket at årlige middeldoser i Holstebro, systematisk var tydeligt højere end dem i Herning, og i resten af Danmark. Ved at gennemgå og diskutere de strålehygiejniske / strålebeskyttelses procedurer der fandtes på afdelingen (se Del 2), og at være mere opmærksom på gennemførelse af disse basale procedurer, lykkedes det at årlige middeldoser til bioanalytiker i Holstebro i 2003, faldt i forhold til registrerede doser i tidligere år. Meget signifikant er, at antallet af høje individuelle månedsdoser også er faldet: I årene 2001-2002 lå cirka 40% månedsdosis registreringer i området > 0,3 mSv, hvorimod, i perioden 2003-2004, er antallet registreringer > 0,3mSv faldet til 10% (se Figure ? & tabel B3.5).

    • I 2004, undergik afsnittet i Holstebro en stor ombygning, mht. bedre strålehygiejniske indretning: der blev lavet et separat injektionsrum, unødvendige arbejdsopgaver blev fjernet fra præparationsrum, m.fl. Det skal ses om disse ændringer påvirker, og forhåbentligt nedsætter, personale doser i Holstebro i fremtiden.

    Det er interessant at se, at alle personale årlige middeldoser (Herning og Holstebro) er steget lidt for året 2004. Det kunne skyldes stigningen i antallet patient undersøgelser der blev udført på begge afsnit; især pga. en stigning i antal procedurer hvor der indgives større aktiviteter til patienterne, f.eks. helkrops knogleskintigrafier, og flere arbejdstest undersøgelser, der kraver nær kontakt mellem lægerne og bioanalytiker til patienten, under radioaktivitetens administration. Specifik, har der været en øgning i antallet af nuklearmedicinske procedurer der udføres i Holstebro, der kommer til at udsætte bioanalytikere for en større mængde stråling, end i tidligere år.


    Men, når alt det det der er sagt, er det vigtigt at huske, at vor jobbeskrivelse betyder at vi skal arbejde med stråling, og at vi derfor skal forvente at være udsat for stråling, og modtage en årlig målbar dosis pga. vor arbejdsfunktion. Målet er at nedsætte mængden stråling vi bliver udsat for, til et niveau der er nødvendig for at udføre vort arbejde, og for at eliminere unødvendig og utilsigtede bestråling af vore arbejdere. Det er ikke målet at reducere bestrålingen til nul.

    1.4.3Strålingsbeskyttelse


    Som diskuteret i denne sektion, er en enkelt person kontinueret udsat for stråling fra mange kilder; de fleste på et niveau der ikke er farlig til menneske43. De største risikoer for højdosis bestråling stammer fra kunstige kilder, og uheld, som kunne godt når til niveauer der er skadelige for os. Derfor, når vi snakker om strålingsbeskyttelses procedurer for at minimere en årlig dosis til en person, gælder det en minimering af erhvervsmæssige, og medicinske doser, og at sikre os at der ikke findes store risikoer for utilsigtede udsættelser til stråling eller radioaktive kilder. Strålingsbeskyttelses regler er på plads for at reducere dosis fra kilderne vi kan kontrollere, f.eks. erhvervsmæssige doser og doser fra medicinske procedurer44 (se Del 2). Husk, at hvis man ikke arbejder med radioaktivitet, eller undergår en medicinsk procedurer, så får man stadig en baggrunds bestrålingsdosis, hvis størrelse bestemmes, for det mest, af hvor man bor.


    Download 1.17 Mb.
    1   ...   6   7   8   9   10   11   12   13   ...   22




    Download 1.17 Mb.

    Bosh sahifa
    Aloqalar

        Bosh sahifa



    Behov for strålingsbeskyttelse

    Download 1.17 Mb.