• 2.3.1Den gravide arbejder
  • Praktisk strålehygiejne – personale




    Download 1.17 Mb.
    bet14/22
    Sana25.03.2017
    Hajmi1.17 Mb.
    1   ...   10   11   12   13   14   15   16   17   ...   22

    2.3Praktisk strålehygiejne – personale

    Det skal sikres at personale på nuklearmedicinsk afdelingen få mindre end 20 mSv/år ved arbejde med radioaktive kilder. Denne grænse inkluderer ikke bidrag fra den naturlige baggrunds stråledosis.


    I særlige tilfælde kan denne grænse overskrides. Det er muligt for en individuel arbejdstager at modtage en maksimal effektiv dosis på 50 mSv i et enkelt år, sådan at en effektiv dosis på 100 mSv er tilladt over en sammenhængende periode på fem år. Dette kan kun ske i særlige tilfælde for arbejdstagere over 18 år, og efter forudgående skriftlig godkendelse fra Sundhedsstyrelsen (§3.stk.2 [Ref 4]).
    Det forventes ikke at personel på vor afdeling får en årlig dosis i nærheden af denne grænse (20mSv/år). Det anses faktisk for meget overraskende hvis et individ får en dosis højere end niveauet der svarer til baggrundsniveauet (3-4 mSv/år). Sandsynligvis vil de fleste årlige doser være langt mindre end dette niveau; dvs., det forventes ikke at arbejdere på vor afdeling får en total personlig årlig dosis, større end dobbelt den danske baggrunds dosis (baggrund arbejdesbidrag). Men hvis en person i løbet af året, selv som en patient, får udført en nuklearmedicinsk undersøgelse, eller får taget et røntgen billede, vil deres personlig årlige dosis stige meget – men dette bidrag tæller ikke i beregningen af dosis som arbejdstager.
    For at sikre at vor personel ikke får en for høj stråledosis, findes der følgende procedurer på plads på afdelingen:

    • overvågning af individuelle stråledoser (se 2.2.2),

    • arbejdet udføres med hensyn til strålebeskyttelses regler (se sektion 2.2),

    • der findes også vejledninger og instruks angående alle praktiske detaljer for arbejde med radioaktive kilder på afdelingen, inklusiv hvad man skal, og hvordan man skal, opføre sig under særlige situationer (se sektion 2.8, interne vejledninger).

    Disse procedurer er i overensstemmelse med SIS vejledninger og lovkrav.

    2.3.1Den gravide arbejder

    Afdelingens ledelse har pligt til at sikre at gravide arbejdere ikke udsættes for arbejde der kan føre til for høj dosis til fostret under graviditeten. Til det formål har afdelingen en graviditetspolitik der sikrer at den gravide arbejder, efter at have informeret nærmeste leder om graviditeten, kan forblive på arbejdspladsen under hele graviditeten, imens strålingsdosis minimeres. I praksis vil der ske to ændringer i den gravides daglige rutine:



    1. Dosis overvågning:

    • dosisen til fostret under graviditetens periode overvåges for at sikre at den totale dosis til fostret ikke overstiger 1mSv. Den gravide arbejder skal bære en filmbadge i hele perioden for at dokumentere dosisen.

    • Filmbadgen skal bæres på maven, for at måle en repræsentativ dosis til fostret. Den aktuelle dosis til fostret vil være mindre end den målte dosis, fordi moderen selv vil få noget af dosisen. Man kan regne med at den registrerede dosis målt på en persondoismeter der bæres på maven, er mindst dobbelt så stor som dosisen til fostret, dvs. en målt dosis af 2mSv svarer til 1mSv til det ufødte barn49.

    • Filmbadgen sendes til SIS hver måned for at læse månedsdosis50. Doserne over de ni måneder samles for at kontrollere at total dosis til det ufødte barn ikke overstiger 1mSv.

    • Den gravide arbejder kan eventuelt bære et elektronisk dosimeter, hvor den akkumulerede dosis aflæses dagligt. Dosimetret kan endvidere indstilles til at alarmere ved overskridelse af en valgt dosishastighed, for at advare om situationer hvor der er risiko for at modtage høje doser.

    1. Ændring i arbejdsfunktioner:

    • Den sikreste måde at sørge for at minimere bestrålingen til fostret er at fjerne risikoen for at moderen bliver bestrålet. Det betyder at den gravide arbejder fortrinsvis arbejder med funktioner der ikke har med radioaktiv stråling at gøre (eller minimal bestrålingsrisiko). Tabel ? viser en liste over funktioner der må/ikke må påtages af gravide.

    • Ændringer i arbejderens opgaver skal diskuteres med den ansvarlige ledelse snarest muligt efter informeringen om graviditeten. I praksis betyder det at en bioanalytiker informerer afdelingens ledende bioanalytiker, og en læge/fysike informerer afdelingens administrative overlæge.

    Bemærk at kravet om at fostret skal få mindre end 1 mSv under graviditeten kun kan forsikres fra det tidspunkt hvor ledelsen er informeret om at medarbejderen er gravid. Derfor er arbejderen tilrådet til at informere ledelsen straks efter konstateringen af graviditeten, så bestrålingsrisikosvurdering og overvågning af person/fostrets dosis kan begynde. Det er for sent at starte overvågning i måned syv og være sikker på at dosisen over graviditeten er mindre end 1mSv for bestemte faggrupper! Afdelingens graviditetspolitik findes i metodebogen 12.9.1.2.


    Amning:
    Der skal tages hensyn til kvinder der ammer i perioder hvor de arbejder med radioaktive stoffer. Ved uheld, og intern forurening vil en del af de radioaktive stoffer blive overført til barnet via modermælken. For arbejde med aktivitetsmængde, der er mindre end følgende grænser (Tabel ?), er risikoen meget lille, og der er ingen grund til at kvinden flyttes til andet arbejde.

    Tabel 27 arbejdes opgaver for gravide arbejdere

    Gravide må ikke:

    Gravide må i praksis arbejde med:

    • arbejde med flytning, udpakning eller eluering af Tc- generatoren.

    • lave præparation af radioaktive lægemidler, cellemærkning, eller andre opgaver med risiko for større radioaktive forurening.

    • foretage injektion og administration af radioaktive lægemidler (undtages lave doser f.eks. thyroideaskintigrafi, jodoptagelses målinger, GFR).

    • udføre skintigrafiske undersøgelser hvor patienten har fået indgift af radioaktive lægemidler (undtages undersøgelser hvor der gives meget lave doser, f.eks. thyroideaskintigrafi og sentinel node)

    • udføre arbejds EKG undersøgelser

    • udføre kvalitetskontrol målinger af gammakamera, hvori der indgår præparation/brug af høj aktivitets fantomer, 99mTc/57Co-fladkilder.




    • passe radiojodpatienter indlagte på B2 (gælder personale på B2 – se vejledninger om indlagte radiojod-patienter)

    • Distal blodtryksmåling (DBT)

    • Knoglemineralmålinger (BMD)

    • Lungefunktionsundersøgelser

    • Esophagusmanometri

    • GFR

    • Jodoptagelsesmålinger (131I kapsuler)

    • Schillings test

    • Sekretariat




    • Gravide bør undgå, i så stor udstrækning der er muligt, at være tæt på strålekilder, f.eks. patienter, i længere tid.

    For gældende lovkrav og vejledninger om strålingsdosis, graviditet og amning, henvises læseren til:



    • SIS Bekendtgørelse nr. 954 [Ref 1]

    • SIS Bekendtgørelse nr. 823 [Ref 4]

    • SIS vejledninger om strålingsbeskyttelse [Ref 2 ].

    Det er den gravide arbejders ret og pligt til, at medvirke til at ovenstående efterleves.


    Hvis du har spørgsmål om afdelingens graviditetspolitik, eller mere generelt om stråling og risiko til det ufødte barn, henvises til enten den ansvarlige leder eller fysiker.
    Tabel 28 Maksimal aktivitetsmængde for kvinder der arbejder med radioaktive stoffer når de ammer. Grænserne svarer til grænserne for en standard S1-tiladelse.

    i brug per gang til:

    (MBq)

    Radionuklidgruppe

    2

    (125I, 131I)

    3

    (57Co, 123I, 89Sr)

    4

    (51Cr, 99mTc, 18F)

    simple våde operationer

    50

    500

    5000

    våde operationer

    5

    50

    500

    operationer med tørt materiale

    0,5

    5

    50




    Download 1.17 Mb.
    1   ...   10   11   12   13   14   15   16   17   ...   22




    Download 1.17 Mb.

    Bosh sahifa
    Aloqalar

        Bosh sahifa



    Praktisk strålehygiejne – personale

    Download 1.17 Mb.