Kapitel 4. Problemer med mobilitetsbegreber
Teoretisk-metodiske analyser af strukturel mobilitet
I det følgende vil især de forskellige positioner trækkes op, som med hensyn til uenigheden omkring ’exchange’ mobilitet og ’structural’ mobilitet.25 Ifølge mange mobilitetsforskere er et af hovedproblemerme med forskningen at kunne måle den rigtige mobilitet. Man er interesseret i at måle den faktiske mobilitet mellem forskellige klasser og det tilstræbes at analysere mobilitet over tid. Der er imidlertid langt fra enighed om, hvorledes de forskellige mobilitetstabeller skal konstrueres, og hvilke sociologiske, teoretiske, metodologiske og statistiske analyser, der bør foretages i forhold til disse tabeller, eller om man helt skal gå væk fra disse tabeller. En måde at løse problemet er ved at udregne de relative mobilitetsrater (odds ratios), idet man herved kan måle mobiliteten uafhængigt af marginalerne i en given mobilitetstabel. Udgangspunktet er en som repræsenterer den observerede (intergenerationelle) mobilitet.
’Cirkulationsmobiliteten’26 er fremhævet som den ‘interessante’ mobilitet, idet man har argumenteret for, at den strukturelle mobilitet bør trækkes fra den totale/observerede mobilitet for at opnå ’pure mobility’ der også kaldes for cirkulationsmobiliteten eller exchange-mobility, da arbejdsstyrkens sammensætning af erhverv forandres (jf. at der efter Anden Verdenskrig har været et stort fald i andelen af landbrugere m.m.). Sagt på en anden måde: Strukturel mobilitet eksisterer i de tilfælde, hvor fordelingen af fædrenes professionsfordeling adskiller sig fra respondenternes professionsfordeling, således at det strukturelt ikke er muligt for alle sønner/respondenter at have de samme erhverv som deres fædre, fordi der netop er forskel i den relative størrelse af disse erhverv (Broom/Jones 1969: 336).27 Det er afgørende at være opmærksom på, om det er forskelle i erhvervsfordelingen eller om det er forskelle i positionsrelationsstrukturen. Så selvom om den enkelte agent har et andet erhverv end faderen/moderen, så er det ikke sikkert, at det er en anden position, måske tværtom, som vi senere skal se mere udførligt på (Bourdieu 1979: 145/1986: 131). Kritikken af begrebet om strukturel mobilitet er i det hele taget en kritik af begrebet om social mobilitet. Blackburn/Prandy (1997: 500) m.fl. afviser at skelne mellem strukturel mobilitet og cirkulationsmobilitet, i stedet fremhæves ‘career trajectory’ (svarende til Sørensen 1986; Erikson/Goldthorpe 1992a). Dette kan ses som en pointe Bourdieu allerede meget tidligt gjorde opmærksom på (jf. Bourdieu 1974). En del sociologer har forsøgt at løse problemet ad metodisk vej, og i virkeligheden også baseret på andre antagelser: jf. kampen mellem ‘status-attainment’ som fastholder den strukturelle mobilitet som en ‘faktor’ (Sobel/Hout/Duncan 1985; Hout/Hauser 1992) og mobilitetsrater (Erikson/Goldthorpe 1992a: 58-59, 1992b).
Ligningen, der beskriver sammenhængene mellem cirkulationsmobilitet, total observeret mobilitet og strukturel mobilitet er således siden dens lancering blevet hæftigt diskuteret fra de to forskergruppers hold, idet der er uenighed om, hvorledes man kan tage højde for den strukturelle mobilitet, eller for at erhvervsfordelingen ændres over tid. Det drejer sig om, at den amerikanske skole (Hauser, Hout, Duncan, Featherman, Sobel, Goodman m.fl.) og den engelsk-svensk-tyske skole (Goldthorpe, Erikson m.fl.) der dog på nogle områder er enige, men på andre punkter har man forholdt sig meget forskelligt til den strukturelle mobilitet og deraf afledte problemer først og fremmest af sociologisk karakter. I midten af 1970’erne, med Hauser i spidsen, forsøgte man, som tidligere nævnt, at skitsere en måde at arbejde med mobilitetstabellerne på.28
Blackburn/Prandy (1997: 500) peger sammenfattende på, at selvom relative rates til en vis grad løser problemet angående målingen af den strukturelle mobilitet, så løses det teoretiske problem om forandringen af ‘klassesammensætningen’ ikke. Det er i den forbindelse relevant at være opmærksom på, at den strukturelle mobilitet fundamentalt set ikke kan adskilles i en social reproduktionsproces.
Sobel tager med en artikel i 1983 formelt afstand til den klassiske ligning. Sobel refererer i første omgang til Duncans klassiske artikel fra 1966, hvori det sandsynliggørres, at marginalfordelingerne for henholdvis far og søn ikke med rimelighed kan ækvivaleres med erhvervsfordelingerne i et givet samfund til et givet tidspunkt. Sobel kundgør, at det især er den amerikanske skole, der har opgivet denne ligning, men at de stadigvæk gennem de log-linære modeller har mulighed for at ’indarbejde’ strukturel mobilitet. Det understreges i artiklen at man ikke længere bør arbejde med cirkulationsmobilitet/strukturel mobilitet, da parret ikke holder, og dette ’framework’ betyder så sige, at man ikke kan arbejde med de log-linære modeller (Sobel 1983: 722). Det påstås videre at det nu er bredt accepteret29, at man kan bruge en model, hvor man ’fitter’ en statistisk uafhængighed (perfekt mobilitet) i relation til mobilitetstabellen. Herved er det muligt at kancellere dissimilariteten mellem faderens/
rækkernes marginalfordeling og respondentens/søjlernes marginalfordeling og dermed den strukturelle mobilitet, og på den måde er afvigelserne fra uafhængighed lig med cirkulationsmobiliteten. Her refererer Sobel blandt andet til Goldthorpe (1980/1987: kapitel 3), der dog ikke helt klart underbygger Sobels påstand. Det forsøges gennem et matematisk bevis at vise, at denne antagelse ikke holder. Det er forkert at regne med, at antagelsen statistisk uafhængighed kontrollerer den strukturelle mobilitet (marginale forskelle) og det medfører, at associationen i mobilitetstabellen ikke er lig med cirkulationsmobiliteten. Alternativt skulle man så vende tilbage til at udregne de forskellige indexer for mobilitet, hvad Sobel også viser er uholdbart. Jeg mener ikke, at Sobels argumentation er lige klar, hvad angår forholdet mellem log-linære modeller og strukturel mobilitet, men det er indlysende, at man bør overveje, hvad man i stedet skal gøre.
Sobel kritiseres af Slomczynski og Krause (1984), idet de mener, at Sobel alt for hurtigt generaliserer og at man bør droppe begrebsparret struktur/cirkulation. De mener, at Sobel har overset, at flere af de refererede arbejder samt andre opererer med cirkulationsmobiliteten uafhængigt af den strukturelle mobilitet. Derudover argumenterer de for, at Sobels forudsatte præmis fører til konklusionen, at begrebsparret skippes. Sobel (1984) accepterer ikke deres kritik som sådan, men er med henvisning til det næste refererede arbejde enig med dem i, at man ikke helt skal smide begreberne ud, og at man ikke skal arbejde med begreberne struktur og cirkulation ad hoc. Det vil sige, at man ikke sådan uden videre kan udregne den strukturelle mobilitet via marginalerne i mobilitetstabellen.
Sobel, Hout og Duncan (1985) kommer et par år senere med en artikel, der prøver at skitsere hvad man kan/skal? gøre i stedet. De sætter den strukturelle mobilitet lig med marginal heterogenitet, da marginalfordelingen i mobilitetstabellen ikke svarer over ens med den faktiske arbejdsstyrkes erhvervsfordeling. De refererer endvidere til, at strukturel mobilitet for en bestemt destination påvirker alle origin-kategorier. På den måde opfatter de strukturel mobilitet som en ’uniform’ effekt, der redegører for al marginal heterogenitet.
Hermed definerer de cirkulationsmobiliteten som den del af mobilitetsprocessen, der kommer af lige ’flows’ mellem par af celler (i,j) og (j,i) i mobilitetstabellen. Heraf kan cirkulationsmobilitet ikke beregnes som associationen mellem oprindelser og destinationer. Denne definition af cirkulation medfører symmetri-modellen. Den strukturelle mobilitet er bundet til marginal heterogenitet, når associationen er symmetrisk. Disse kombinationer sammenholdt definerer den såkaldte quasi-symmetriske model (QS). Herunder bruger de én parametrisation til at vise, at hvis QS ikke fitter en empirisk mobilitetstabel, så er cirkulations- og strukturel mobilitet ikke tilstrækkelig til at redegøre for den observerede mobilitet. Heraf indfører de en supplerende begreb – ’unreciprocated mobility’, hvis associationen ikke er symmetrisk (Sobel/Hout/Duncan 1985: 360).30 Det betyder, at Sobel/Hout/Duncan betragter strukturel mobilitet som den, der enter giver anledning til stigning eller fald i chancen for en destination uanset oprindelse, dog forholdt til hvad dens del af oprindelsesfordelingen er. Det vil sige, at strukturel mobilitet er et udtryk for bevægelsen mellem erhvervskategorier, som er ’forced’ af den ulige fordeling mellem oprindelser og destinationer i tabellen, men uafhængig af oprindelseskategori (Sobel/Hout/Duncan 1985: 371). På den anden side er cirkulationsmobiliteten afhængig af oprindelser. Cirkulationen er lig med produktet af de symmetriske marginal parametre og chancen for at flytte sig (Sobel/Hout/Duncan 1985: 361).31
Deres antagelser forekommer umiddelbart ’firkantede’ set i en sociologisk sammenhæng, og er formentlig også det der gør, at man er uenige om, hvordan bedst regner på mobilitetstabellerne. For det første synes det som, at Goldthorpe m.fl. og Sobel m.fl. faktisk er enige om, at cirkulationsmobiliteten er lig med associationen mellem oprindelse og destination under antagelse af statistisk uafhængighed, men det synes også problematisk at forestille sig, at der ikke kan være en sammenhæng mellem strukturel mobilitet og oprindelse. Rent hypotetisk kan det da godt være, at oprindelse kun påvirker cirkukationsmobiliteten. På den anden side kan ændringer af samfundsstrukturen hænge sammen med sociale oprindelser, idet sammensætningen af fordelingen af social oprindelse bidrager til professionsfordelinger, uddannelsesfordelinger osv. Det kan være medvirkende til skabelsen af arbejdsmarkedet, og det er i hvert fald diskutabelt at stille krav til empirien i forhold til at indføre begrebet ’unreciprocated’ mobilitet, hvis der ikke er symmetri mellem oprindelser og destinationer. Ud fra et sociologisk perspektiv er det ikke en utilfredsstillende løsning på problemet (jf. Erikson/Goldthorpe 1992a: 49), hvor de har et par empiriske eksempler på dette. De opererer indenfor den ’topologiske’ model (Hout 1983: 37; Featherman/Hauser 1978: 131-150; Hauser 1978, 1979 m.fl.) i overensstemmelse med den generelle log-multiplicative model Goodman offentliggjorde i 1972.
|
