Manuskript, maj 1999, Martin Munk Studier af social mobilitet, klasser og ulighed

1    De resultater, der viser dette, afhænger af de metoder der anvendes; man kan helt klart få forskellige resultater frem. Når visse typer af metoder benyttes (f.eks. absolutte mobilitetsrater (Erikson/Goldthorpe 1992a)) fås, at der i visse lande er tale om upward mobilitet. På den anden side, hvis man anvender relative rates fås de modsatte resultater.

2 Et relevant spørgsmål er så, om man via aktiviteter i specielle områder som for eksempel eliteidræt, har mulighed for at flytte sig socialt, målt i forhold til et givet sæt af sociale klasser/lag (se Munk 1999a).

3 Spørgsmålet er så, om man via aktiviteter i specielle områder som for eksempel eliteidræt, har mulighed for at flytte sig socialt, målt i forhold til et givet sæt af sociale klasser/lag. Social mobilitet er derfor muligheder for opstigning eller ned­stigning, hvis man sammen­ligner med social oprindelse. Man har generelt forestillinger om, at individer og sociale grupper kan opstige eller nedstige socialt. Det forudsætter, at man kan tale om sociale grupper og individer. Det accepterer jeg, men som teorihistorien viser, er der mange forskellige teorier om sociale grupper eller sociale klasser og tilhørende mobilitets­studier.

4    F.eks. Svalastoga 1959; Goldthorpe­/Erikson 1992a; Bourdieu 1979; Hansen 1995.

5    Undtagelser er dog: Theodor Geiger Den danske intelligens fra reformationen til nutiden, Acta Jutlandica. Aarsskrift for Aarhus Universitet. XXI. Aarhus/København 1949. Mogens Nygaard Christoffer­sen: ’Magtens mænd - om rekrutteringen til magtfulde poster’ i: Samfundsøko­nomen, nr. 5, 1987. På det seneste har historieprofessor fra Aarhus Universitet Jens Enberg udgivet en bog om Det kongelige teaters kultur og magtproblemer. Jens Engberg: Til hver mands nytte. Historien om Det Kongelige Teater 1722-1995, 2 bind, Frydenlund 1995. Bogen er dog ikke en sociologisk analyse af sammenhængene mellem forskellige samfundseliter (se diskussion af bogen i Information, side 7, nr. 270, 18-19. november 1995 og i: Politiken, 2.sektion side 1, 10. november 1995).

6 Derom er der ikke helt enighed, som bl.a.fremgår af det følgende, men generelt er det vel rigtigt.

7    Jf. Hübertz 1840; Svalastoga 1959: 303; Merllié 1994: 116-117.

8    Egen oversættelse, idet jeg ikke konsekvent oversætter alle citater jeg benytter.

9    Det er dog Kinsley Davis og Wilbert Moores artikel fra 1945, der er blevet betegnet som ind­ledningen til den funktionalistiske sociale mobilitets-­ og stratifikationsforskning (Davis/Moore 1945).

10  Opfattelser.

11 F.eks. Svalastoga 1959; Weber 1978; Goldthorpe­/Erikson 1992a; Bourdieu 1979; Merllié 1991/1994; Waters 1994; Sørensen 1991; Hansen 1995.

12     Svalastogas undersøgelser kommer jeg nærmere ind på i et senere kapitel, hvor jeg diskuterer en række problemer i stratifikationsteorien; der, som vi kommer ind på faktisk er opdelt i flere retninger, jf. Erikson/Goldthorpe 1992a.

13 Dansk sociolog med professorship i Sheffield indtil midten af 1980erne. Gav en forelæsningsrække om den nutidige klassestruktur i England på Sociologisk Institut, Københavns Universitet i marts-april 1995.

14    Jf. Erikson/Goldthorpe 1992a. Featherman m.fl.’s tese er blevet kaldt for FJH-tesen og siden af Goldthorpe m.fl. omtalt som ‘constant social fluidity’(CnSF) (Goldthorpe 1980/1987: kapitel 3; Erikson/Goldthorpe/Portocarero 1983; Erikson/Goldthorpe 1992a: 24-27, 87).

15 For Danmark er denne mobilitet procentvis lavest taget blandt en række lande (Danmark, Frankrig, England, Italien, Japan, Holland, Puerto Rico, Sverige, USA og Vesttyskland (Blau/Duncan 1967: 434, tabel 12.1). Det noteres dog at disse tal er fra 50’erne. Eliten er procentvis heller ikke så stor sammenlignet med de andre lande.

16 Denne nye retning kaldes for ‘new structuralisme’ (jf. Breiger 1990a).

17 Thomas Boje har anvendt disse modeller (Boje 1986: ‘Segmentation and Mobility: An Analysis of Labour Market Flows on the Danish Labour Market’, i: Acta Sociologica vol. 29, nr. 2: 171-178).

18 Der har dog været kritikker af den slags ’udforskende’ metoder, eksempelvis af Hout. I forbindelse med en analyse-oversigt af statistiske metoder [mobilitetsmodeller] der benyttes i mobilitetsstudier har Hout (1984) argumenteret for, at forskere der benytter cluster analysis, smallest-space analysis og cannonical correlation (der alle minder om korrespondanceanalyse) for at finde andre dimensioner end socio-økonomiske til at forklare social og erhvervsmæssig mobilitet, kun er fremkommet med flertydige resultater. Analyserne - eller de statistiske modeller som Hout kalder dem - tages i brug for at afdække multidimensionaliteten i forsøgt på at analysere alle relevante variable, der strukturerer mobiliteten. Hout mener, at alle disse analysemodeller er undersøgende (exploratory), hvilket indebærer, at de ikke giver forskeren kontrol over dimensionerne der udtrækkes fra data. Det medfører, at inter­pretationen af data snarere fører til spådomme end til hypotese-testning (Hout 1984: 1383). Det er måske i en vis forstand rigtigt vurderet, men det er på den anden side også det, der er hensigten. Det er til gengæld ikke rigtigt, at disse metoder fører til forskellige resultater afhængig af, hvem der anvender metoderne (Hout 1984: 1384). Hout er ikke tilfreds med, at der er så stor usikkerhed om den anden dimension, og at denne anden dimension ikke altid korrelerer med første dimensionen (typisk forskellige socio-økonomiske variable).

19    Der er især marxistiske og liberale teorier om social mobilitet, men også andre divergerende cross-national-theories (jf. Goldthorpe/Erikson 1992a). Der også på: Den statistiske skole (USA) med Duncan og Goodman i spidsen, senere fulgt op af Sobel, Hauser, Hout og Duncan. Den sociologi­ske skole (Nuffield, Ox­ford/Institute of Social Research, Stockholm) med Goldthorpe og Erikson i spidsen.

20 Arbejdsstyrken er blevet ændret i professions- og kønssammensæt­ning og størrelse. Det kan man se af erhvervsdeltagelse og stillingssammen­sætning (levevilkår i DK 1992: 134, 1997; Statistisk Årbog 1965: 38-39, 1994: 172, 1997, 1998). Andelen af selvstændige landbrugere er f.eks. over en 30-årig periode nærmest blev halveret, og erhvervsdeltagelsen for kvinder er steget med godt 30% i løbet af 40 år (fra 1950-1990). Det gælder for alle vesteuropæiske samfund dog med forskellige andele og udseende. Det man imidlertid ikke har været bevidst omkring, er de forskellige pro­fessioners prestige til forskellig tid. For at kunne analysere dette til bunds fordres konstruktionen af det sociale rum, idet man herved vil få mulighed for at kunne frembringe relationerne mellem de forskellige positioner, men indenfor rammerne af det sociale rum og reproduktionsstrategier.

21    Jf. beregningen mellem den observerede tabel og den strukturelle tabel, hvor man blot har ændret - til 4 og 35 til 31 og 13 til 17.

22    Oprindeligt uddannet fra en polyteknisk ingeniørskole (École des Mines).

23    Bertaux viser, at der er en fælles invariant for alle konfigurationerne for den strukturelle mobilitets­tabel, som f.eks. 4 spor for II-I + 17 spor for III-II i tabellen ovenfor hvis man benytter reglen om at betragte alle vejene (ved at tage alle veje for III-II, II-I og III-I, hvor III-I dekomponeres til III-II og II-I). Bertaux påstår altså, at der uanset konfiguration, når modèle en escalier anvendes, er en invariant størrelse af strukturel mobilitet, selvom argumentationen forekommer noget dunkel (pp.460-461 og p.464).

24    Mobilitets ratios bygger på modellen om perfekt mobilitet, en model der passer dårligt på empirske data (Hout 1983: 17; Goodman 1965, 1969; Hauser 1978, 1979).

25 Der eksisterer ’cross-national-theories’ (jf. Goldthorpe/Erikson 1992a): Den statistiske skole (USA) med Duncan og Goodman i spidsen, senere fulgt op af Sobel, Hauser, Hout og Duncan. Den ’sociologi­ske’ skole (Nuffield, Ox­ford/Institute of Social Research, Stockholm) med Goldthorpe og Erikson i spidsen.

26 Det ser ud som, at f.eks. Rogoff sætter observeret mobilitet lig med ‘gross’ mobilitet og net mobilitet. lig med den strukturelle mobilitet (Rogoff Ramsøy 1966: 228ff). Portocarero (1987: 11) gør opmærksom på, at brugen af disse begreber i den tidlige mobilitetsforskning var inkonsekvent. For net mobilitet sættes lig med cirkulationsmobilitet og gross mobilitet sættes lig med strukturel mobilitet.

27 Formlen er: total mobilitet - strukturel mobilitet = cirkula­tions­mobilitet.

28 Med inspiration i multiplikative og log-lineære modeller, som Goodman havde udarbejdet til analyser af tabeller (Goodman 1972; Knorke/Burke 1980; Goldthorpe 1980/1987: 80), hvor det ifølge Hauser m.fl. lykkedes at tage højde for strukturelle ændringer (Hauser et al 1975a; Hauser et al 1975b; Hauser 1978, 1979; Featherman/­Hauser 1978).

29    Det er dog som det fremgår diskutabelt.

30    Denne påstand anfægtes, som vi skal se om lidt, kraftigt af Goldthorpe m.fl.

31    De matematiske beskrivelser og analyser vil jeg ikke nærmere præsentere her, da det er antagelserne om modellerne der i første omgang er relevant at diskutere og analysere.

32    Jeg har trukket et ord i kursiv, et centralt ord i måden hvorpå de amerikanske sociologer arbejder. De forsøger nemlig at finde en model som sparsomt fitter data.

33    En undtagelse er udarbejdet af Haerle i 1975, der trækker på pathanalysis, benyttet af Blau/Duncan 1967.

34    På den anden side står spørgsmålet om integration og den sociale orden. Det vil jeg ikke tale om her.

35 Disse drejer sig for eksempel funktionel differenti­ering (Luhmann og Elias), differentiering i grupper (Levi-Strauss/Sartre) etc. (jf. Klassisk og moderne samfundsteori 1996: 367-384; 293).

36 Dette påpeges også af Callewaert (1997: 81-83).

37    Væsentlige teoretiske forarbejder i 1973 (1978) med Luc Boltanski og Monique de Saint Martin: Les stratégies de reconversion, i: social science information sur les sciences sociales, octobre 1973, vol. XII-5: 61-113 (Changes in social structure and changes in the demand for education, i: Contemporary Europe 1978: 197-227) og i 1976 med Monique de Saint Martin: Anatomie du goût i: Actes de la recher­che en sciences sociales, octobre 1976 nr.5: 5-107.

38    Callewaert: Bourdieu i: Klassisk og moderne samfundsteori 1996: 334. Den æstetiske teori behandles ikke her.

39    Læren om geometriske kurvers og fladers sammenhængsforhold.

40    Bourdieu 1985: The Social Space and the Genesis of Groups, Theory and Society, vol 14, 6: 723-744.

41 Derfor er konklusionen, at når den intragenerationelle mobilitet undersøges, er ikke tilstrækkeligt at studere jobskiftet, det er ligeledes nødvendigt at analysere feltskiftet og kapitalkonverteringer. Der ikke noget, som tyder på, at man blandt mobilitetsfor­skere har interesseret sig for, at be­vægelserne i det sociale rum ligeledes foregår på tværs, fra et felt til et andet, samtidigt med at det er et jobskifte. Derfor når den intragenerationelle mobilitet undersøges, er ikke tilstrækkeligt at studere jobskiftet, det er også nødvendigt at analysere feltskiftet.

42    Kritikken skal forstås på baggrund af den franske mobilitets­forskning udført af sociologer og statistikere på INSEE (Thélot m.fl.). Bourdieu og andre fra CSE har haft et samarbejde med forskere fra INSEE, ført med Alain Darbel og Claude Seibel m.fl., og senere hen med Alain Desrosières og Laurent Thévenot. De generelle sociale mobilitets- og generationsstudier har derfor været tilgængelige. De var/er ansat som såkaldte administratorer (fuldmægtige).

43    I en meget citeret artikel: Cultural Reproduction and Social Reproduction (1971/1973), der første gang blev givet som forelæsning ved den Britiske Sociologforenings møde i Durham, marts 1970. Se også i Reproduction in education society and culture (1977/1990: 176, note 44).

44 Undtagelser er dog: Theodor Geiger Den danske intelligens fra reformationen til nutiden, Acta Jutlandica. Aarsskrift for Aarhus Universitet. XXI. Aarhus/København 1949. Mogens Nygaard Christoffer­sen: ’Magtens mænd - om rekrutteringen til magtfulde poster’ i: Samfundsøko­nomen, nr. 5, 1987. På det seneste har historieprofessor fra Aarhus Universitet Jens Enberg udgivet en bog om Det kongelige teaters kultur og magtproblemer. Jens Engberg: Til hver mands nytte. Historien om Det Kongelige Teater 1722-1995, 2 bind, Frydenlund 1995. Bogen er dog ikke en sociologisk analyse af sammenhængene mellem forskellige samfundseliter (se diskussion af bogen i Information, side 7, nr. 270, 18-19. november 1995 og i: Politiken, 2.sektion side 1, 10. november 1995).

45    Jf. Danmarks Statistik/Socialforskningsinstituttet, Levevilkår 1992, Arbejdsmarkedspolitisk årbog 1992 og Anders Mathiesen (1976, 1979) samt en række andre dokumenter (f.eks. Levevilkår dec. 1997). Teoretisk er disse opgørelser og undersøgelser ikke tilstrækkeligt overbevisende, enten er det primært empirisk orienteret - uden egentlige teoretiske analyser indeholdende en begrebsstruktur eller også er de præget af ’kapitallogiske’ trends.

46 At begrebet social rangstige og de forskellige betegnelser for klasser er problematisk, blev allerede påpeget af Gösta Carlsson i 1958. Megen mobilitetsforskning arbejdede med et én-dimensionalt billede af samfundet. Man har i den sociale mobilitets­kurs i 1980’erne og 1990’erne været optaget af at revidere et sådant image, men måske ikke radikalt nok, jf. en diskussion jeg havde med Karl Ulrich Mayer i 1995, hvor jeg påstod, at Svalastoga m.fl. ikke havde brudt med den social rangstige-tænkning, og at denne tænkning er fulgt med i social mobilitets­forskning senere (Munk 1995a, 1995b).

47    Tag et lille eksempel: Tidligere var direktøren for Danmarks Radio folkeskolelæreruddannet, nu er direktørstillingen besat med en cand.scient.pol. Her er der tale om skift i de akademiske kvalifika­tioner. Der dog stadigvæk eksempler på, at ministerier kan besættes gennem andre former for kapitaler, men sjældent eller aldrig i embedsmandsstillinger, slet ikke de mest magtfulde positioner.

48    Det kan umiddelbart undre, at det er sådan i Frankrig. Her mener jeg man bør være opmærksom på, at her uligheden blot målt på traditionel vis i forhold til økonomi og levevilkår.

49    Jesper Strudsholm fra dagbladet ’Politiken’ har talt med forskere, der har vist klassstriden, jf. artikel: ’En konflikt bygget på etnisk vrøvl’, 1.sektion, søndag 4. august 1996: 6.

50    Jf. interview med Elise Pedersen i: Information den 10. august 1995 (nr. 184). Interview af Martin Breum.

51    Her har Curt Sørensen i midten af 1970’erne fulgt Poulantzas begreber om lag og fraktioner, jf. Hansen 1977b, apropos diskussionen mellem Sørensen på den ene side og Jørn Loftager og [Jørgen Goul Andersen] på den anden side i Information 1995 nr. 176, 1.8.95, nr. 195, 23.8.95, nr.205, 4.9.95, nr.216, 16.-17.9.95. Endvidere også i Politiken den 13. august 1995 (nr. 308, 1.sektion).

52    I et senere skrift fra 1989 fastholder Wright dog stadigvæk den marxistiske analyse (Wright 1989: 322).

53    Det er exkurs bemærket ikke noget der tæller i den verserende diskusion om forholdet mellem arbejdsløse og arbejdsmarkedet generelt. Dette medvirker til at overse den store del arbejde, der faktisk udføres - indirekte eller direkte. Se i øvrigt Jens Bonke: Arbejde, tid og køn - i udvalgte lande, Socialforsk­ningsinstituttet, København, rapport 95:4, 1995.

54    Her bør det nævnes, at Boltanski fremfører dette i forhold til det kommunistiske partis centralkomités politik omkring benævelser af stillinger (Boltanski 1987: 161).

55    Det er i og for sig ikke mærkeligt, at Wright gør noget sådant. Det er, hvad man kan forvente. Her er Wacquant delvis urealistisk i forhold til survey-undersøgelser. På den anden side mener jeg, at det afgørende at være så nuanceret som muligt i forbindelse med koblingerne mellem begreber, empiri og statistiske analyser.

56    Middelklassens status har været endevendt og diskuteret i de sidste 20 år.

57    Man kan tænke på det danske firma Oticon som ek­sempel.

58    For et historisk-sociologisk-metodologisk gennemarbejdet internationalt projekt, se følgende udført med udgangspunkt i Centre Sociologie Urbaine, Centre National de la Recherche Scientifique, Paris: Bruno Duriez, Jacques Ion, Michel Pincon og Monique Pincon-Charlot (organisator): 'Des representations des structures sociales: Les nomenclatures socio-porfessionnelles au Royaume Uni et en Espagne', 1988, og: 'Institutions statistiques et nomenclatures socio-professionnelles Essai comparatif: Royaume-Uni, Espagne, France, i: revue francaise de sociologie, janvier-mars, 1991, XXXII-1, 29-59.

59    Således har jeg ligeledes opereret på et praktisk klassificeringsniveau, men det vender vi tilbage til.

60    Det problem haves ikke i så høj grad i nærværende projekt, så derfor opereres der med en opdeling i selvstændige med ansatte og uden ansatte. I den forbindelse indser jeg, at det er pro­blematisk at fastholde butiksche­fer i ”klasse 2” (svarende til en kombi­nation af IVa og IVb). .

61    Hansen, E.J.: De 14-20 åriges ud­dannel­ses­situation 1965: Bind I. Social og geografisk rekrut­tering, 1968.

62    Hansen 1968: 228-231; Hansen 1972: 196-199; Hansen 1977c: 307-308, hvori kodevejled­ningen fra 1974 angives; Hansen 1984: 51, hvor modellen fra 1976 angives, som den vi kender i dag:

I Selvstændige i byerhverv med 21 underordnede og derover, godsejere, funktio­nærer med 51 underordnede og derover samt alle med akademisk uddannelse.

II Selvstændige i byerhverv med 6-20 underordnede, funktionærer med 11-50 underordnede og alle med en mellemlang, videregående uddannelse.

III Selvstændige i byerhverv med 0-5 underordnede, gårdejere og funktionærer med 1-10 under­ordnede.

IV Medhjælpende hustruer, husmænd, funktionærer uden underordnede og faglærte arbejdere.

V Ufaglærte arbejdere.

63    M. Munk ’Social Mobility in the Field of Sport’, Paper præsenteret på Zürich Conference, Dynamics of Social Stratification: Macro and Micro perspectives, May 1995.

64    Blandt andet inspireret af Jonsson 1993.

65    Hansen 1995: 248-254; Crompton 1993. Gold­thor­pes klasseinddeling bygger op­rindeligt på Goldthor­pes og Hopes skalastu­dier, hvorfor de i nogen grad gjorde det samme som Sva­lastoga, således at den nye inddeling stadig­væk kan påpege omfanget af uligheder i samfundet.

66    Hansen 1995: 271.

67    Begreber lånt fra Pierre Bourdieus og Erik Olins Wrights forskellige kapital­be­greber (jf. Hansen 1995: 252-254).

68    Birger Steen Nielsen og Kurt Aagaard Nielsen har i forbindelse med projektet 'Industri & lykke' peget på, at fiskeri­arbejderne på fiskerifabrikerne faktisk har kompetencer eller 'kundskaber' (jf. Birger Steen Nielsen april 1992 på forskerseminar, Danmarks Lærerhøjskole; Nielsen/Nielsen/Olsén 1995: 14), men det er ikke kundskaber baseret på institutionaliserede uddannelser med deraf følgende 'blåstemplede' ek­samenspapirer.

69    Det bliver mere og mere klart, at Højrups og Bourdieus projekt i forbavsende grad vil det samme, om end med nogle forskelle, som jeg tidligere har været inde på (Munk 1990). Højrup sammenkædning af livsformernes materielle side og ideologi­ske side har slående ligheder med Bourdieus konstruktion af det sociale rum på den ene side, og det symbolske rum på den anden side. Det anfægtes dog at udgangs­punktet er det samme. Her valgte Højrup produktions­mådebegrebet som udgangsbe­greb - i overensstemmelse med Althussers version af begrebet -, senere hen er det dog præciseret sådan, at praksisteorien i teori-hierarkiet ligger højere oppe (Højrup 1995: 96).

70    Se senere for en redegørelse af klassifikations­sy­stemerne.

71    Dette problem har jeg været meget optaget af i teoretiske og empiriske studier.

72    Institut Nationale de la Statistique et des Études Économiques: det Franske Nationale Statistiske Institut. Jf. Nomenclature et Codes, Nomenclature des professions et catégories socioprofessionnelles 1994 PCS, 2^e. édition 1994, INSEE. I 1982 publiceredes en ny nomenklatur angående professioner og kategorier for socio-professioner, bl.a. på baggrund af det sociale rum vist i La distinction i en preliminær version, jf. arkivet på Centre de sociologie européenne (CSE)/Centre de sociologie de l’éducation et de la culture, Ècole des Hautes Études en Sciences Sociales. Denne udkom endeligt i 1983. I 1994-udgaven er sammenhængene mellem det toogfyrretyvende niveau (42) og et finere niveau, kaldet 455, præciseret, idet der ofte kunne være forvirring omkring dette koblingsled (Nomen­clatures et Codes 1994: v-vi). Se Wacquant: Bourdieu in America 1993: 253, note 26, hvori sammenhængene mellem INSEE og CSE (La distinction) påpeges.

73    Se den følgende figur, hvor grundskemaet med de tre niveauer angives.

74    Efter dette er skrevet er der i slutningen af 1996 og i begyndelsen af 1997 udkommet følgende, som delvis tager højde for problemerne. DISCO, Danmarks Statistiks fagklassifikation, 1.udg 1996, og SOCIO, Danmarks Statistiks Socio-økonomiske Klassifikation, 1.udg. 1997.

75    Det gav en del en diskussion mellem franske sociologer og undertegnede i 1994-1995, da der helt klart er forskellige opfattelser af, hvad de enkelte uddannelser og professioner betyder.

76    Klassifikationsproblematikken er udførligt analyseret - sociologisk, metodolo­gisk og historisk af franske forskere ved CSE, CSEC, CNRS, INSEE m.fl. gennem de sidste 20-30 år.

77    Bourdieu (1979), Boltanski (1982/1987) Boltanski/­Thévenot (1983), Thévenot (1983), Boltanski (1984), Merllié (1989, 1990a, 1990b, 1994).

78    Mange af disse forskere er knyttet til Groupe de Sociologie Politique et Morale, École des Hautes Études en Sciences Sociales og IN­SEE.

79    Thévenot, L: ’L'économie du codage social’, i: Critique de l'economie politique, nr.23-24, 1983.

80    Det ser ud som om, at der i 1990’erne er tilbøjelighed til skred flere steder i Danmark. Det gælder i idrættens verden, hvor defintionen af idræt er på spil, og hvor idrættens organisationer ikke længere helt og holdent betragtes som ’socialt engagerede’, der blot har til formål at virke humant, demokratisk og samfunds­velgøren­de. Der er ingen tvivl om, at disse organisationer også nu betragtes som forretnings­virksomheder med bestemte økonomiske og ideologiske interesser, og at disse interesser i mange tilfælde går forud for formålet. Det samme gælder det juridiske system for så vidt angår de objektive symbolske interesser og forhold. Med tamilsagen, diverse embedsmænds­sager, skattesager og Nørrebro­sagen etc., er der i dag sat spørgsmålstegn ved legitimiteten i det juridiske system, inklusiv domstolenes uafhængighed. Dermed er der sået tvivl om doxa. Hvilket også omfatter princippet for tredelingen af magten. Spørgsmålet er, om kampen ikke ender op med en kamp mellem de forskellige politiske og juridiske grupper, uden at det til syvende og sidst fører til en grundlæggende analyse af doxa. Det er tvivlsomt. For de dominerende positioner (Justitsministeriet, domstolene m.fl.) forsøger mere eller mindre åbent med næb og klør at fastholde deres position, den legitime ret til at udøve den symbolske vold, uden at der i længden kan sås tvivl om denne ret. Vi har set, at de forskellige positioner har haft problemer med at opretholde den generelle samfundsmæssige miskendelse, det vil sige miskendelsen af, at det juridiske system bygger på den legitime ret til at udøve symbolsk vold i ret­færdighedens og uafhængighedens navn (se endvidere Pierre Bourdieu: ’La force du droit. Éléments pour une sociologie du champ juridique’, i: Actes de la recherche en sciences sociales, 1986, vol 12, nr. 64: 3-19). Det ses ligeledes af kampen om retten til definere behandling herunder forholdet mellem traditionel behandling og alternativ behandling i sundshedsvæsenet eller i fremtidens sundhedsvæsen. Der har f.eks. i gennem nogle år været hæftige diskussioner mellem sociologiske positioner. Først er kampen foregået i fagtidsskrifter som Dansk Sociologi (Laila Launsø, ’Hvorfor forholde sig til den alternative behandling ?’ 1992, nr.2: 23-38; Hans Aage, ’Alternativ bevis­byrde’ 1993, nr.2: 90-94; Laila Launsø, ’Alternativ bevisbyrde’ 1993, nr.2: 95-96). Kampen handler her om bevisbyrden, eller hvordan man kan eller ikke kan måle resultaterne af alternativ behandling og verificere disse resultater, og om Launsø overhovedet forsøger dette. Senere kom kampen til udtryk i dagspressen, se f.eks. Hans Aage: 'Er der en læge til stede?', Kronikken i Politiken, nr. 198, 18.april 1996 og Leder i samme avis den 21. april 1996, samt debatindlæg af en læge. An­ledningen var, at Launsø havde fået antaget en sociologisk doktorafhandling til forsvar ved Aalborg Universitet, hvor bedømmelsesudvalget var sammensat af en professor i sociologi, i samfundsplan­lægning og i filosofi, men der var med Hans Aages beklagelse ingen medicinsk fagperson med i udvalget, selvom dele af afhandlingen skulle være af medicinsk karakter, og desuden gentages problemerne med at vurdere resultaterne af alternativ behandling, set ud fra et traditionelt metodesynpunkt. I kronikken oplyses der om at Hans Aage er dr. polit og professor i nationalø­konomi ved Roskilde Universitetscenter, men også at han er magister i sociologi, hvorved det understreges, at Hans Aage ligeledes har retten til at udtale sig om sociologiske problemstillinger og metoder (Launsø er ligeledes magister i sociologi). Typisk angiver man professortitel og doktorti­tel, men ikke uddannelsesgrad, der åbenbart her er nødvendig for at kunne betvivle Launsøs afhandling.

81Studeres en ungdomsårgang i 1983-1994 konstateres at andelen af uddannede med erhvervskompetence er steget fra 62 pct. i 1983 til 70 pct. i 1994. Blot på godt ti år er uddannelsesprofilen ændret markant, der er dog stadigvæk mange personer, som ikke gennemfører uddannelse. Stigningen i uddannelsesniveau er mest markant steget for kvinder, andelen af kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse er steget fra 40.3 pct. i 1986 til 50.0 pct. i 1995. Mændenes andel, hvis udgangspunkt var højere, voksede fra 53.2 pct. til 58.2 pct. En del af forklaringen på, at befolkningens uddannelse ‘stiger’ er, at de ældre årgange, som oftest kun havde et grundskole forløb dør, og at de efterfølgende nye årgange, opnår et andet uddannelsesniveau. Er befolkningen højere uddannet i 1995 end i 1986? Betragtes de 35-åriges uddannelsesniveau i 1986 og i 1995 er det muligt at sige noget om tendensen for uddannelsesprofilen. De 35-åriges uddannelseskarrierer er for relativt mange et afsluttet kapitel, når det ordinære uddannelsessystem er udgangspunktet (der uddannes dog en del ph.d-ere i denne alder), for givet er det, at mange tager kurser på aftenskole, daghøjskole, AMU m.fl. Der er meget, der tyder på, at de 35-årige i 1986 og i 1995 har det samme uddannelsesniveau. Den store stigning i uddannelse og uddannelsesniveau eksisterer ikke, når man isoleret betragter gruppen af 35-årige. 42.1 pct. af de 35-årige i 1986 var uden erhvervskomptencegivende uddannelse. I 1995 var der stadigvæk 41.0 pct. i denne gruppe. På samme måde var andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse kun vokset fra 57.9 pct. til 59.0 pct. i 1995. Der er sket en beskeden vækst i andelen af både mænd og kvinder med en kort eller lang videregående uddannelse, hvorimod andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er stagnerende og andelen med en mellemlang videregående uddannelse er faldende.

82 Jf hvidbog om almen uddannelse og erhvervsuddannelse, KOM 590-95, Edith Cressons taler i diverse uddannelseskon­ferencer 22. februar (Presentation of the European Year of Lifelong Learning) og 19. april 1996 (Socrates-seminar, Lisbon), samt f.eks. Bud­getredegørel­se, Finansministeriet, 13.maj 1996.

83    Her kunne man netop inddrage et særskilt ph.d/doktor-niveau og andre.