Uddrag af
Miljøprojekt nr. 470 1999
Standardiseret produktblad for kompost
Del 2: Vejledning for komposteringsanlæg
Miljø- og Energiministeriet Miljøstyrelsen
Morten Carlsbæk, Morten Brøgger
Dansk Jordforbedring, 2640 Hedehusene
Lars Møller Jensen, Karen Klarskov,
Hedeselskabet, Laboratoriedivisionen, 8800 Viborg
&
Søren Skovsende
DTI Byggeri, 2630 Tåstrup
(Word 7.0 til Windows 95)
Brugsvejledninger og standardsætninger
Her følger forslag til brugsvejledninger for have-parkkkompost, husholdningskompost og komposteret spildevandsslam. For hver type af kompost findes der fire forslag til brugsvejledninger beregnet for henholdsvis private haveejere, anlægsgartnere, landmænd og juletræs-/frugtavlere. I brugsvejledningerne for husholdningskompost og for komposteret spildevandsslam til såvel landmænd som til juletræs-/frugtavlere skal der indsættes en maksimal mængde kompost, beregnet jævnfør afsnit 4.2.1.
Forslagene til brugsvejledninger (afsnit 4.3.1 - 4.3.12) er endvidere vedlagt som en elektronisk fil på disketten bagerst i rapporten (Word 7.0 til Windows 95).
Have-parkkompost til private haveejere
Komposten er velegnet til jordforbedring generelt og til gødskning af især flerårige planter, det vil sige til stauder, buske og træer. Der kan udlægges et 4 cm tykt lag hvert 3.-5. år eller ca. 1 cm årligt. Et 1 cm tykt lag svarer til at udlægge 10 liter pr m2 eller 1 m3 pr 100 m2. Hvis der tilføres 4 cm kompost i forbindelse med såning, skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det især på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten i jorden inden plantning. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost.
Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning, når jordens næringstilstand i øvrigt er i orden (evt. jordbundsanalyse). Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning, og det er kun næringskrævende/hurtigtvoksende planter, som kræver ekstra kvælstof samme år som tilførsel af et 4 cm tykt lag kompost. Ved den lavere, årlige tilførsel af kompost bør der normalt tilføres supplerende kvælstof som kalksalpeter, kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg pr. 100 m2) eller gennem nedfræsning af kvælstofbindende plantearter, f.eks. jordkløver eller vintervikke.
Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.
Køkkenhave og sommerblomster:
4 cm kompost indarbejdes i jorden inden såning/udplantning eller udlægges på jorden efter udplantning. Suppler med kvælstofgødning.
Gamle staudebede:
Læg et 4 cm lag kompost på jorden omkring planterne.
Anlæg af græsplæner:
3 cm kompost indarbejdes grundigt og jævnt i jorden inden såning. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (dog ikke i vinterhalvåret).
Plantning af stauder og små buske:
4 cm kompost indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter plantning.
Plantning af større buske og træer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 4 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 8 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Gamle buske og træer:
Læg et 8 cm lag kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Gamle græsplæner:
1 del kompost blandes med 2 dele sand. og der udlægges 1 cm lag om foråret. Riv forsigtigt bagefter. Hvis græsset er dækket af blandingen mere end 1-2 uger, skal plænen vandes.
Drivhus- og stue-planter:
1 del kompost blandes med 2 dele spagnum inden såning eller 1 del spagnum inden omplantning. Anvend ugødet, ikke-kalket spagnum.
Have-parkkompost til anlægsgartnere (grønne områder)
Komposten er velegnet til jordforbedring og til gødskning af især flerårige planter, det vil sige stauder, buske og træer. Der udlægges et ca. 4 cm tykt lag (4 m3/100 m2) hvert 3.-5. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det især på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost.
Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning i langt de fleste tilfælde. Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning. Supplerende kvælstof anbefales til sommerblomster, roser og andre næringskrævende/hurtigtvoksende plantearter. Der kan f.eks. tilføres 2,5 kg svovlsur ammoniak pr. 100 m2 (0,5 kg N pr. 100 m2) en måned efter udbringning af kompost.
Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Tilførsel af et 4 cm lag kompost vil i mange tilfælde kunne erstatte anvendelse af spagnum. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.
Anlægsopgaver på friland
Busketter/buskadser/buskflader:
Indarbejd 4 cm kompost (4 m3 pr. 100 m2) inden plantning, eller udlæg 4 cm kompost efter plantning. Ved særlig stort behov for jordforbedring indarbejdes op til dobbelt mængde kompost.
Anlæg af boldbaner og plæner:
Udlæg 3 cm kompost (3 m3 pr. 100 m2), som indarbejdes i jorden med flere overkørsler med en fræser, hvilket sikrer jævn og tilpas fast plæneoverflade. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (dog ikke i vinterhalvåret).
Udplantning af sommerblomster på friland:
Udlæg 4 cm kompost (4 m3 pr. 100 m2), som indarbejdes i jorden inden udplantning. Suppler med kvælstofgødning.
Plantning af større træer og buske:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 4 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 8 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Plantekummer og store potter på friland:
1 del kompost blandes med 1-2 dele (helst lys og grov) spagnum inden såning eller omplantning. Anvend ugødet, ikke-kalket spagnum.
Nyt muldlag:
Komposten kan indgå med 30 volumen% i det færdige muldlag; god sammenblanding er meget vigtig.
(side 1 af 2 sider)
Plejeopgaver på friland
Topdressing af boldbaner:
1 del kompost blandes med 2 dele sand, og der udlægges 0,5-1 cm lag (0,5-1 m3 pr. 100 m2) om foråret. Der skal trækkes over med slæbenet lige efter udbringningen. Hvis græsset er dækket mere end 1-2 uger af topdressingen, skal boldbanen vandes.
Udbedring af slidskader på boldbaner og plæner:
1 del kompost blandes med 2 dele sand. Blandingen udlægges i nødvendig tykkelse, hvorefter der sås/lægges tørv. Jorden holdes fugtig efter såning/lægning af tørv. På lerjordsbaner skal blandingen indarbejdes i jorden for at sikre en efterfølgende fast og skridsikker overflade.
Dæklag til forbedring af vækst
Læg et 8 cm lag (8 m3 pr. 100 m2) kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Øvrige opgaver på friland
Dæklag mod ukrudt:
Udlæg et 8 cm lag (8 m3 pr. 100 m2) grovsoldet kompost indeholdende mindst muligt af fraktionen ‘Alle partikler < 5 mm’. Undlad kompost helt op ad stammen. Påregn bortlugning af tilflyvende ukrudt. Rodukrudt skal være fjernet inden udlægning.
Gødskning:
4 cm lag (4 m3 pr. 100 m2) kompost erstatter normalt P, K, Mg og kalk i 3-5 år. Tilfør supplerende kvælstofgødning til hurtigtvoksende/næringskrævende planter samme og senere år.
(side 2 af 2 sider)
Have-parkkompost til landmænd
Komposten anvendes som supplerende, langsomtvirkende N-gødning og som erstatning for anden P, K, Mg og S-gødning samt kalk.
Der udbringes 40 tons pr. ha (ca. 0,7 cm tykt lag) som årligt gennemsnit, hvilket normalt vil dække afgrødernes fosforbehov.
Kompostens indhold af total-kvælstof indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan imidlertid ikke opnås for have-parkkompost. En 1. årsvirkning på 10% kan sandsynligvis opnåes ved forårstilførsel til afgrøder med lang vækstsæson (roer, majs, mv.), og en eftervirkning på 10% kan måske opnås efter mange års gentagen tilførsel af kompost. Hvis have-parkkompost skal anvendes i landbruget, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent.
Total fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%.
Have-parkkompost til juletræs-/frugtavlere
Have-parkkompost er velegnet til juletræer (især nyetablerede) og frugttræer pga. det høje indhold af kalium, og fordi hovedparten af kvælstoffet er organisk bundet og frigives langsomt over flere år. Kompostens høje reaktionstal og kalkvirkningen stemmer også overens med frugttræers behov. Anvendelse af 4 cm have-parkkompost erstatter normalt PK-gødning og kalkning i 3-5 år. Nogle plantearter kan med fordel tilføres supplerende kvælstof efter 1-2 måneder (dog ikke i vinterhalvåret). En del arter af bærfrugt tåler ikke høje gødskningsniveauer, og nogle kræver også et lavt reaktionstal. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost.
Plantning af juletræer:
Udlæg 4 cm (4 m3 pr. 100 m2) kompost inden eller efter plantning. Ved stort behov for jordforbedring indarbejdes op til 8 cm kompost med en fræser inden plantningen.
Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan imidlertid ikke opnås for have-parkkompost. En 1. årsvirkning på 10% og en eftervirkning på 10% kan måske opnås ved forårstilførsel af have-parkkompost til unge juletræer. Der kan indregnes 40% udnyttelse af total-kvælstof over 5 år.
Hvis have-parkkompost skal anvendes ved plantning af større arealer med juletræer, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent.
Husk maks. 75 kg kvælstof i alt pr. år med kunstgødning og organiske gødninger som f.eks. kompost (jævnfør Plantedirektoratets kvælstofnorm for juletræer, 1998/99).
Plantning af frugttræer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 4 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 8 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Dæklag mod ukrudt:
Udlæg et 8 cm lag (8 m3 pr. 100 m2) grovsoldet kompost indeholdende mindst muligt af fraktionen ‘Alle partikler < 5 mm’. Undlad kompost helt op ad stammen. Påregn bortlugning af tilflyvende ukrudt. Rodukrudt skal være fjernet inden udlægning.
Dæklag til forbedring af vækst:
Læg et 8 cm lag (8 m3 pr. 100 m2) kompost på jorden under træet; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Husholdningskompost til private haveejere
Kompostens hygiejniseringsgrad skal være ‘Kontrolleret kompostering’ eller ‘Kontrolleret hygiejnisering’
Komposten er en god gødning, f.eks. til køkkenhaven, roser, sommerblomster eller frugttræer. Der kan årligt tilføres et ca. 0,5 cm tykt lag (det samme som 5 liter/m2 eller 0,5 m3/100 m2) eller et 1,5 cm tykt lag hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten i jorden inden plantning. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.
Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning, når jordens næringstilstand i øvrigt er i orden (evt. jordbundsanalyse). Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning efter årlig tilførsel af 0,5 cm lag, men der bør normalt tilføres supplerende kvælstof i form af kalksalpeter, kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg pr. 100 m2) eller gennem nedfræsning af kvælstofbindende plantearter, f.eks. jordkløver eller vintervikke. Efter tilførsel af et 1,5 cm tykt lag kompost, er det dog kun meget næringskrævende/hurtigtvoksende planter, som kræver ekstra kvælstof samme år.
Køkkenhave og sommerblomster:
0,5 cm kompost indarbejdes i jorden inden såning/udplantning eller udlægges på jorden efter udplantning. Suppler med kvælstofgødning.
Gamle staudebede:
Læg et 1,5 cm lag kompost på jorden omkring planterne.
Anlæg af græsplæner:
1,5 cm kompost indarbejdes grundigt og jævnt i jorden inden såning. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (ikke i vinterhalvåret).
Plantning af stauder og små buske:
1,5 cm kompost indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter plantning.
Plantning af større buske og træer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Gamle buske og træer:
Læg et 1,5 cm lag kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Gamle græsplæner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand, og der udlægges 1 cm lag om foråret. Riv forsigtigt bagefter. Hvis græsset er dækket af blandingen mere end 1-2 uger, skal plænen vandes.
Drivhus- og stue-planter:
1 del kompost blandes med 6 dele spagnum inden såning eller eller 4 dele spagnum inden omplantning. Anvend ugødet spagnum.
Husholdningskompost til anlægsgartnere (grønne områder)
Kompostens hygiejniseringsgrad skal være ‘Kontrolleret kompostering’ eller ‘Kontrolleret hygiejnisering’
Komposten er en god gødning. Der kan tilføres op til 5 m3 pr 100 m2 (0,5 cm lag) årligt. Hvis det sammenhængende anvendelsesområde er mindre end 1 ha (10.000 m2) må der tilføres op til 1,5 m3 pr 100 m2 (1,5 cm lag) men kun hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost.
Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning i langt de fleste tilfælde. Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning. Supplerende kvælstof anbefales til urteagtige planter og roser og andre næringskrævende/hurtigtvoksende plantearter (dog ikke samme år som der er tildelt et 1,5 cm tykt lag kompost). Der kan f.eks. tilføres 2,5 kg svovlsur ammoniak pr. 100 m2 (0,5 kg N pr. 100 m2) en måned efter kompostudbringningen.
Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Tilførsel af et 1,5 cm lag af komposten vil i mange tilfælde kunne erstatte anvendelse af spagnum. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.
Anlægsopgaver på friland
Busketter/buskadser/buskflader:
1,5 cm kompost (1,5 m3 pr. 100 m2) indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges efter plantning.
Anlæg af boldbaner og plæner:
1,5 cm kompost (1,5 m3 pr. 100 m2) indarbejdes i jorden med flere overkørsler med en fræser inden såning. Dette sikrer en jævn og tilpas fast plæneoverflade. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (dog ikke i vinterhalvåret).
Udplantning af sommerblomster på friland:
0,5 cm kompost (0,5 m3 pr. 100 m2) indarbejdes inden udplantning. Suppler med kvælstofgødning.
Plantning af større træer og buske:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Plantekummer og store potter på friland:
1 del kompost blandes med 5 dele (helst lys og grov) ugødet spagnum inden såning eller omplantning. Suppler med fortyndet, flydende gødning efter en måned.
Nyt muldlag:
Komposten kan indgå med 10-20 volumen% i det færdige muldlag: god sammenblanding er meget vigtig.
(side 1 af 2 sider)
Plejeopgaver på friland
Topdressing af boldbaner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand, og der udlægges 0,5-1 cm lag om foråret. Der skal trækkes over med slæbenet snarest efter udbringningen. Hvis græsset er dækket mere end 1-2 uger af topdressingen, skal boldbanen vandes.
Udbedring af slidskader på boldbaner og plæner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand. Blandingen udlægges i nødvendig tykkelse, hvorefter der sås/udlægges græstørv. Jorden holdes fugtig efter såning/udlægning af græstørv. På lerjordsbaner skal blandingen indarbejdes i jorden for at sikre en efterfølgende fast og skridsikker overflade.
Dæklag til forbedring af vækst:
Læg et 1,5 cm lag (1,5 m3 pr. 100 m2) kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Øvrige opgaver på friland
Dæklag mod ukrudt:
Ikke egnet.
Gødskning:
1,5 cm lag (1,5 m3 pr. 100 m2) kompost erstatter normalt P, K, Mg og kalk i 3 år. Tilfør kvælstofgødning til hurtigtvoksende/næringskrævende planter det 2. og det 3. år.
(side 2 af 2 sider)
Husholdningskompost til landmænd
Husholdningskompost er velegnet til landbrug pga. denne komposttypes forholdsvis høje indhold af næringsstoffer. Komposten anvendes som supplerende, langsomtvirkende N-gødning og som erstatning for anden P, K, Mg og S-gødning samt kalk.
Som komposten foreligger, må der tilføres:
max. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) hvert år
dog sammenlagt max. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) i løbet af ____ år.
Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med minimum 10% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Ved forårstilførsel til roer, majs og lignende afgrøder med lang vækstsæson kan 1. års kvælstofvirkning evt. sættes højere, nemlig som mængden af kvælstof nævnt under “Tilgængeligt kvælstof 1. år’. En eftervirkning af N-total på 10% kan først forventes opnået efter flere års gentagen tilførsel af kompost.
Total-fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%.
En af følgende anvendelsesvejledninger skal indgå i brugsvejledningen afhængigt af kompostens hygiejniseringsgrad:
‘Kontrolleret hygiejnisering’ (alt materiale opvarmes til minimum 70 i minimum 1 time i et lukket system; vedr. temperaturkrav i biogasanlæg henvises der til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996):
Komposten kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner.
‘Kontrolleret kompostering’ (alt materiale opvarmes til minimum 55 C i minimum 2 uger, dvs. flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres):
Hvis komposten anvendes på (land)brug med klovbærende dyr, skal den udspredes og indarbejdes i jorden før såning.
‘Stabilisering’ (omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes):
Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.).
Husholdningskompost til juletræs-/frugtavlere
Kompost er velegnet til juletræer (især nyetablerede) og frugttræer pga. det høje indhold af kalium, og fordi meget af kvælstoffet er organisk bundet og frigives langsomt over flere år. Kompostens høje reaktionstal og kalkvirkningen stemmer også overens med frugttræers behov.
Anvendelse af husholdningskompost erstatter ofte behovet for PK-gødning og kalkning i 3-5 år. Nogle plantearter kan med fordel tilføres supplerende kvælstof efter 1-2 måneder (dog ikke i vinterhalvåret). En del arter af bærfrugt tåler ikke høje gødskningsniveauer, og nogle kræver også et lavt reaktionstal. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost.
Plantning af juletræer:
Som komposten foreligger, må der tilføres:
max. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) hvert år
dog sammenlagt max. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) i løbet af ____ år.
Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 10% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Husk maks. 75 kg kvælstof i alt pr. år med kunstgødning og organiske gødninger som f.eks. kompost (jævnfør Plantedirektoratets kvælstofnorm for juletræer, 1998/99). Der kan indregnes en 40% udnyttelse af total-kvælstof over 5 år.
Total-fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%.
Plantning af frugttræer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 7 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 1,5 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Dæklag til forbedring af vækst:
Læg et 1,5 cm lag (1,5 m3 pr. 100 m2) kompost på jorden under træet; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Hvis kompostens hygiejniseringsgrad er ‘Stabilisering’, skal følgende anvendelsesvejledning indgå i brugsvejledningen:
Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning.
(‘Stabilisering’ omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger, eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes. Ved ‘Kontrolleret kompostering’ skal alt materiale opvarmes til minimum 55 C i minimum 2 uger, dvs. at flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres).
Komposteret spildevandsslam til private haveejere
Kompostens hygiejniseringsgrad skal være ‘Kontrolleret hygiejnisering’
Komposten er en god gødning, f.eks. i køkkenhaven, til roser eller frugttræer. Der kan årligt tilføres et ca. 0,5 cm tykt lag (det samme som 5 liter/m2 eller 0,5 m3/100 m2) eller et 1,5 cm tykt lag hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.
Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning, når jordens næringstilstand i øvrigt er i orden (evt. jordbundsanalyse). Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning efter årlig tilførsel af 0,5 cm kompost, men der bør normalt tilføres supplerende kvælstof i form af kalksalpeter, kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg pr. 100 m2) eller gennem nedfræsning af kvælstofbindende plantearter, f.eks. jordkløver eller vintervikke. Efter tilførsel af et 1,5 cm tykt lag kompost er det dog kun meget næringskrævende/hurtigtvoksende planter, som kræver ekstra kvælstof samme år.
Køkkenhave og sommerblomster:
0,5 cm kompost indarbejdes i jorden inden såning/udplantning eller udlægges på jorden efter udplantning. Suppler med kvælstofgødning.
Gamle staudebede:
Læg et 1,5 cm lag kompost på jorden omkring planterne.
Anlæg af græsplæner:
1,5 cm kompost indarbejdes grundigt og jævnt i jorden inden såning. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (dog ikke i vinterhalvåret).
Plantning af stauder og små buske:
1,5 cm kompost indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter plantning.
Plantning af større buske og træer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Gamle buske og træer:
Læg et 1,5 cm lag kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Gamle græsplæner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand, og der udlægges 1 cm lag om foråret. Riv forsigtigt bagefter. Hvis græsset er dækket af blandingen mere end 1-2 uger, skal plænen vandes.
Drivhus- og stue-planter
1 del kompost blandes med 6 dele spagnum inden såning eller 4 dele spagnum inden omplantning. Anvend ugødet spagnum.
Komposteret spildevandsslam til anlægsgartnere (grønne områder)
Kompostens hygiejniseringsgrad skal være ‘Kontrolleret hygiejnisering’
Komposten er en god gødning. Der kan tilføres op til 5 m3 pr 100 m2 (0,5 cm lag) årligt. Hvis det sammenhængende anvendelsesområde er mindre end 1 ha (10.000 m2) må der tilføres op til 1,5 m3 pr 100 m2 (1,5 cm lag) men kun hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Tilførsel af et 1,5 cm lag af komposten vil i mange tilfælde kunne erstatte anvendelse af spagnum. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.
Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning i langt de fleste tilfælde. Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning. Supplerende kvælstof anbefales til urteagtige planter og roser og andre næringskrævende/hurtigtvoksende plantearter (dog ikke efter et 1,5 cm tykt lag kompost). Der kan f.eks. tilføres 2,5 kg svovlsur ammoniak pr. 100 m2 (0,5 kg N pr. 100 m2) en måned efter kompostudbringningen.
Anlægsopgaver på friland
Busketter/buskadser/buskflader:
1,5 cm kompost (1,5 m3 pr. 100 m2) indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter plantning.
Anlæg af boldbaner og plæner:
1,5 cm kompost (1,5 m3 pr. 100 m2) indarbejdes i jorden med flere overkørsler med en fræser. Dette sikrer en jævn og tilpas fast plæneoverflade. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (ikke i vinterhalvåret).
Udplantning af sommerblomster på friland:
0,5 cm kompost (0,5 m3 pr. 100 m2) indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter udplantning. Suppler med kvælstofgødning.
Plantning af større træer og buske:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Plantekummer og store potter på friland:
1 del kompost blandes med 6 dele (helst lys og grov) ugødet spagnum inden såning eller 4 dele inden omplantning.
Nyt muldlag:
Komposten kan indgå med 10-20 volumen% i det færdige muldlag; god sammenblanding er meget vigtig.
(side 1 af 2 sider)
Plejeopgaver på friland
Topdressing af boldbaner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand, og der udlægges 0,5-1 cm lag om foråret. Der skal trækkes over med slæbenet snarest efter udbringningen. Hvis græsset er dækket mere end 1-2 uger af topdressingen, skal boldbanen vandes.
Udbedring af slidskader på boldbaner og plæner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand. Blandingen udlægges i nødvendig tykkelse, hvorefter der sås/lægges tørv. Jorden holdes fugtig efter såning/lægning af tørv. På lerjordsbaner skal blandingen indarbejdes i jorden for at sikre en efterfølgende fast og skridsikker overflade.
Dæklag til forbedring af vækst:
Læg et 1,5 cm lag (1,5 m3 pr. 100 m2) kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Øvrige opgaver på friland
Dæklag mod ukrudt:
Ikke egnet.
Gødskning:
1,5 cm lag (1,5 m3 pr. 100 m2) kompost erstatter normalt P, K, Mg og kalk i 3 år. Tilfør kvælstofgødning til hurtigtvoksende/næringskrævende planter det 2. og det 3. år.
(side 2 af 2 sider)
Komposteret spildevandsslam til landmænd
Komposteret spildevandsslam er velegnet til landbrug pga. denne komposttypes forholdsvis høje indhold af næringsstoffer. Komposten anvendes som supplerende, langsomtvirkende N-gødning og som erstatning for anden P, K, Mg og S-gødning samt kalk.
Som komposten foreligger, må der tilføres:
maks.. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) hvert år
dog sammenlagt maks.. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) i løbet af ____ år.
Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan imidlertid ikke opnås for komposteret spildevandsslam. En 1. årsvirkning på 20% kan sandsynligvis opnås ved forårstilførsel til afgrøder med lang vækstsæson (roer, majs, mv.), og en eftervirkning på 10% kan måske opnås efter flere års gentagen tilførsel af komposteret spildevandsslam.
Hvis komposteret spildevandsslam skal anvendes i landbruget, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent. Der foreligger én konkret dispensation til komposteret spildevandsslam (ca. 2/3 spildevandsslam og 1/3 have-parkoverskud), hvor kravet til 1. års kvæstofudnyttelse er sat ned til 15%.
Total-fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%.
En af følgende anvendelsesvejledninger skal indgå i brugsvejledningen afhængigt af kompostens hygiejniseringsgrad:
‘Kontrolleret hygiejnisering’ (alt materiale opvarmes til minimum 70 i minimum 1 time i et lukket system; vedr. temperaturkrav i biogasanlæg henvises der til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996):
Komposten kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner.
‘Kontrolleret kompostering’ (alt materiale opvarmes til minimum 55 C i minimum 2 uger, dvs. flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres):
Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.
‘Stabilisering’ (omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes):
Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.
Komposteret spildevandsslam til juletræs-/frugtavlere
Kompost er velegnet til juletræer (især nyetablerede) og frugttræer pga. det høje indhold af kalium, og fordi hovedparten af kvælstoffet er organisk bundet og frigives langsomt over flere år. Kompostens høje reaktionstal og kalkvirkningen stemmer også overens med frugttræers behov. Anvendelse af komposteret spildevandsslam erstatter ofte PK-gødning og kalkning i 3-5 år. Nogle plantearter kan med fordel tilføres supplerende kvælstof efter 1-2 måneder (dog ikke i vinterhalvåret). En del arter af bærfrugt tåler ikke høje gødskningsniveauer, og nogle kræver også et lavt reaktionstal. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost.
Plantning af juletræer:
Som komposten foreligger, må der tilføres:
max. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) hvert år
dog sammenlagt max. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) i løbet af ____ år.
Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan ikke opnås for komposteret spildevandsslam. En 1. årsvirkning på 20% kan sandsynligvis opnås ved forårstilførsel til juletræer, og en eftervirkning på 10% kan måske opnås efter flere års gentagen tilførsel af komposteret spildevandsslam. Der kan indregnes 40% udnyttelse af total-kvælstof over 5 år. Total fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%.
Hvis komposteret spildevandsslam skal anvendes til større arealer med juletræer, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent. Der foreligger én konkret dispensation til komposteret spildevandsslam (ca. 2/3 spildevandsslam og 1/3 have-parkoverskud), hvor kravet til 1. års kvæstofudnyttelse er sat ned til 15%. Husk maks. 75 kg kvælstof i alt pr. år med kunstgødning og organiske gødninger som f.eks. kompost (jævnfør Plantedirektoratets kvælstofnorm for juletræer, 1998/99).
Plantning af frugttræer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Dæklag til forbedring af vækst:
Læg et 1,5 cm lag (1,5 m3 pr. 100 m2) kompost på jorden under træet; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
En af følgende anvendelsesvejledninger skal indgå i brugsvejledningen afhængigt af kompostens hygiejniseringsgrad:
‘Kontrolleret hygiejnisering’ (alt materiale opvarmes til minimum 70 i minimum 1 time i et lukket system; vedr. temperaturkrav i biogasanlæg henvises der til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996):
Komposten kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner.
‘Kontrolleret kompostering’ (alt materiale opvarmes til minimum 55 C i minimum 2 uger, dvs. flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres):
Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.
‘Stabilisering’ (omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes):
Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.
|
