Modeller, uddannelses- og arbejdsmarkedsvinkel
Der har således igennem årene eksisteret en række forskellige varianter af mobilitetsstudier, eksempelvis den traditionelle retning hvor man mest har været optaget af at opgøre mobilitetsrater, oftest i forbindelse med komparative studier, dog med erklæret vægt på klassestruktur (jf. Erikson/Godthorpe 1992a). Næsten parallelt etableredes en meget stærk tradition i USA, status-attainment-traditionen som fokuserede på forklaringsfaktorer i path-analyser (Blau/Duncan). Flere af disse studier, indenfor begge retninger, ønskede at bidrage til afklaringen af spørgsmålet om ulighed. I Frankrig udviklede R. Boudon en række modeller som forsøgte at kæde spørgsmålet om individuel mobilitet sammen med analysen af ulige muligheder i forbindelse med uddannelsesprocessen og med problemet angående at tage højde for ændringer i samfundet jf. ønsket om at udvikle et sammenhængsindex, der eliminerede strukturelle ændringer (Boudon 1973: 17; Mach/Wesolowski 1986: 10; Blackburn/Prandy 1997: 496). Boudon forsøgte i begyndelsen af 1970’erne at generere en række avancerede modeller på foranledning af kritik og diskussion af intergenerationel mobilitet, det vil sige mobilitet mellem far og søn. Boudon mener i den forbindelse, at det er omsonst at udregne mobilitetsrater, hvis der ikke er udviklet fornuftige stratifikationskategorier. Dette forsøger han at gøre ved at generalisere den såkaldte mover-stayer model, der oprindeligt blev skabt af Blumen i relation til spørgsmålet om jobmobilitet (intragenerationalitet), som blev en del kendt i forbindelse med Whites arbejde (White 1970) med henblik på at udvikle en generel model for analyser af mobilitet. I løbet af 70erne kom der for alvor gang i mobilitetsmodelleringen, og et grundlæggende skridt var at skelne mellem stayers og movers (den essentielle ide er en model af quasi-perfekt mobilitet. Celler i diagonalen i mobilitetstabellen karakteriseres som stayers). Goodman (1965) var en af de første i forbindelse med mobilitetsforskning, der lancerede en model, senere kom White (og Goodman 1969) og igen lidt senere Boudon med modeller:
Tabel: Tre typer af mover-stayer modeller med antagelser (jf. Boudon 1975: 516)
_________________________________________________________________________
Type 1 model (Goodmans model) stayers må ikke flytte, movers må ikke
blive
Type 2 model (White) stayers må ikke flytte, movers må godt
blive
Type 3 model (Boudon) stayers tillades at må flyttes, movers må
godt flyttes
___________________________________________________________________________
Senere udvikledes disse modeller til at om omfatte mere avancerede multiplikative modeller (jf. Hauser 1978: 929), som også inkluderer log-lineære modeller. Fælles for alle disse modeller er, at de bygger på konditionen, at al bevægelse er tilfældig.Det er et problem da denne betingelse både ses som bevis på manglende strata og som basis for bevægelsen mellem strata (jf. Blackburn/Prandy 1997: 505). I mange af disse studier som Hauser m.fl. udførte, var fokus som hos Goldthorpe: opgørelse af mobilitet, på forskellig vis, men pointen med at udarbejde analyser med både intergenerationalitet og intragenerationalitet blev udviklet med modeller af Sørensen og andre (Sørensen 1974, 1979), hvor en af hovedpointerne er, at personer ikke kan skifte position, med mindre der er ledige/vakante stillinger, og denne pointe får betydning for målingen af intergenerationalitet, som vi også kan kalde for social mobilitet. Denne teoriudvikling er samtidigt et opgør med human-capital-teorien, som mangler efterspørgselsdelen og strukturen på arbejdsmarkedet. Sideløbende med disse studier udvikledes en vacancy competition theory, hvor en arbejdsmarkedsvinkel, i overensstemmelse med økonomiske studier, blev indarbejdet i en række sociologiske modeller (jf. Kalleberg/Sørensen 1979: 369; Sørensen 1986). Først blev det forsøgt vist hvorledes den generelle stratifikationsstruktur virker på karriereprocesser, og en model for for aldersvariation i relation indtjening og prestige baseret på jobskift blev opstillet. I denne model er karriereprofilen styret af graden af muligheder på arbejdsmarkedet, forudsat uændrede individuelle ressourcer (Sørensen 1974). Denne model blev senere (Sørensen 1975a) relateret til spørgsmålet om intragenerationalitet og endelig udvidet til den såkaldte vacancy competition model, hvor en ‘attainment’-model blev opstillet. Her var pointen, at muligheder genereres af vakante (ledige) positioner i samfundet (1977, 1979).16 Denne model skal forstås som en alternativ model til human capital-teorien, hvori man forestiller sig en nær sammenhæng mellem akkumuleret kapital (færdigheder og evner) og jobs.
Mange forskere har, især fra 1980erne af (Blossfeld, Mayer, Rosenfeld Sørensen m.fl.), fremhævet betydningen af, at det ikke alene er adækvat at studere intergenerationel mobilitet ud fra standard-mobilitetstabel (far/søn-tabel), men at det ligeledes er nødvendigt at undersøge mobilitet i et work-life-course perspektiv (jf. Sørensen 1986; Erikson/Goldthorpe 1992a: kapitel 8). Der har således været bestræbelser på at revidere sider af dette grundlag. Erikson/Goldthorpe imødekommer også til dels denne vinkel, selvom de på daværende tidspunkt fortsat mener, at man godt kan regne på de sædvanlige tabeller.17 Dette perspektiv kan bidrage til at løse det meget diskuterede problem om strukturel mobilitet, som man i lang tid har forsøgt at skille ad fra cirkulationsmobiliteten. Det er dog svært og problematisk (som senere analyseres og illustreres).
|
