Studier i social mobilitet - historisk oversigt
Der har igennem dette århundrede været en massiv forøgelse af studier af social mobilitet, især i den vestlige verden, knyttet til stratifikationsforskningen. Flere mobilitetsstudier viser, at den sociale mobilitet må tilskrives ændringer af sociale strukturer herunder især arbejdspositionsstrukturen og arbejdsmarkedet.6
Der er mange måder at konstruere mobilitetsanalyser på. En måde at analysere disse problemer, mere eller mindre fuldstændigt, er ved i første omgang at give en oversigt over de forskellige retninger inden for studierne af mobilitet, hvor de ovennævnede problemer eksisterer eller er blevet behandlet. Der findes megen litteratur om dette. Jeg vil i det følgende komme ind på forskellige studier af social mobilitet.
En rekonstruktion af begreberne vil blive forsøgt skitseret, der er afgørende for at foretage brud [rupture] med den tekniske-funktionalistiske mobilitetsforskning, der på mange måder i 1960’erne og 1970’erne gjorde det for let for kapitallogikere og andre, der på flere punkter viste svaghederne i denne forskning (udover at kritikken også var determineret af disse ’andres’ nye positioner og stillingstagener, idet jeg opfatter de forskellige stillingtagener som del af en kamp i det humanistiske-samfundsvidenskabelige felt. Det er dog muligt at konstruere en analysemåde, der forholder sig til social mobilitet, ved at indfange og begrebsliggøre væsentlige rekonversionsprocesser.
Som påpeget af Merllié/Prévot (1991) formulerede Platon allerede i Republikken begrebet om social mobilitet. Dette begreb anvendes som oftest i forhold til lag, det vil sige stratifikation. Senere formulerede den italienske sociolog Pareto social mobilitet gennem begrebet om cirkulation af eliten (Merllié/Prévot 1991: 15; Bottomore 1964: 48ff). Pareto skriver et sted, at det faktisk er nødvendigt at rekruttere andre udenfor eliten for at kunne sikre samfundets beståen, selvom det giver problemer for eliten (Pareto var selv en del af eliten). Det var dog især den russisk-amerikanske sociolog Pitirim Sorokin, der begrebsliggjorde social mobilitet i 1927. Social mobilitet blev defineret som ét individs bevægelse, overgang, forskyldelse fra et lag til et andet eller fra en position til en anden i det sociale rum (Sorokin, [1927] 1964: 3).
|
