2Del B: Strålingsbeskyttelse i praksis
Del A af denne guidelines gav en oversigt over den basale fysik og dosimetri enheder man bør have kendskab til, hvis man skal arbejde dagligt med ioniserende stråling, samt en kort oversigt over gældende danske lovkrav der skal overholdes ved anvendelse af radioaktive kilder. Del B koncentrer sig om hvordan man bruger denne information i praksis – dvs. procedurer for strålehygiejne og strålebeskyttelse der anvendes på vor afdeling. Informationen der findes her er korrekt, men for at sikre sig at man er up to date med afdelingens nutidig politik, skal man læse de vejledninger der findes i nuklearmedicinsk afdelings metodebog – dokumenterne der bliver opdateret efter behov.
Det er vigtigt at huske, at der findes forskellige dosisgrænser for forskellige persongrupper, f.eks. er dosis til patienter i nuklearmedicinsk undersøgelser naturligvis højere end den tilladte dosis til personalet som udfører undersøgelserne. Derfor gives der i det følgende separat information om strålebeskyttelse af personale, patienter og den generel befolkning. Tabel 25 viser tilladte dosisgrænser for de forskellige persongrupper, som defineret af SIS i bekendtgørelsen om dosisgrænser for ioniserende stråling. Man bruger effektivdosis til at definere grænsen for den mængde stråling man må få om året – den er beregnet som dosis til hele kroppen. Men højere doser er tilladt til forskellige kropsdele, som er mindre følsomme overfor stråling, f.eks. ekstremiteter, huden og øjelinsen. Strengt taget må ingen få årlige doser højere end disse grænseværdier, men i praksis kan disse grænser i særlige tilfælde overskrides (se teksten under strålingsbeskyttelse for den relevante persongruppe nedenunder). Personer der får en nuklearmedicinsk undersøgelser eller behandling, er fritaget fra disse grænser, ligesom personer der modtager en dosis pga. deltagelse i medicinske og biomedicinske forsknings-programmer45. I beregningen af en persons dosis, ses der bort fra naturlig stråling modtaget af enkeltpersoner, dvs. disse grænser gælder for modtaget doser udover det naturlige baggrunds niveau.
Tabel 25 Dosisgrænser for ioniserende stråling. Fra SIS Bekendtgørelse 823 (1997) [Ref. 4]. Grænserne gælder for den samlede dosis, dvs. fra summen af doser fra ekstern bestråling i et kalenderår, og af de doser, der i løbet af 50år akkumuleres fra indtag af radioaktive stoffer i samme kalenderår (for børn indtil deres 70-års alder).
Kategori
|
Effektiv dosis
mSv/år
|
Ækvivalent dosis
mSv/år
|
øjelinsen
|
huden1
|
ekstremiteter2
|
Arbejdstagere over 18 år
|
20
|
150
|
500
|
500
|
Arbejdstagere under 18 år
|
1
|
15
|
50
|
-4
|
Personer under uddannelse over 18 år
|
20
|
150
|
500
|
500
|
Personer under uddannelse under 18 år3
|
6
|
50
|
150
|
150
|
Andre uddannelsessøgende
|
1
|
15
|
50
|
-4
|
Enkeltpersoner i befolkningen
|
1
|
15
|
50
|
-4
|
1) gælder for enhver overflade på 1cm2.
2) ekstremiteter omfatter: hænder, underarme, fødder og ankler.
3) denne er dosisgrænser for personer under uddannelse i alders område 16-18år, i det omfang at stråleudsættelsen er nødvendig for personens beskæftigelse i faget.
4) ingen dosisgrænse. Beskyttelsen er baseret på beregningen af effektiv dosis.
|
Medmindre der opstår et stort uheld med radioaktivitet på afdelingen, er det slet ikke forventet at årlige effektive doser til afdelingens personale når op i nærheden af den 20mSv/år grænse der gælder for arbejdstagere. Det forventes faktisk, at alle årlige personlige doser er mindre en den danske baggrundsdosis af 2-4 mSv – helst langt mindre!
Strålingsbeskyttelse og graviditet: - særlige krav
På grund af fostrets større følsomhed overfor stråling skal moderen minimere dosis til fostret under graviditeten. Myndighederne har valgt det synspunkt, at beskyttelsen af fostret skal være den samme som for den almindelige befolkning, dvs. den totale bestrålingsdosis til fostret skal værre så lav som muligt, og mindre end 1mSv/år; eller i praksis, må fostrets dosis ikke overstige 1mSv under hele graviditeten. Dette krav gælder uafhængigt af hvilken persongruppe moderen tilhører (se detaljer i afsnitter 2.3.1, 2.4.3 og 2.5.1).
|
