|
Strålingsbeskyttelse af patienterne
| | bet | 15/154 | | Sana | 25.03.2017 | | Hajmi | 10,41 Mb. | | #2437 |
2.4Strålingsbeskyttelse af patienterne 2.4.1Risk vs gain
Strålingsdoser forbundet med nuklearmedicinske undersøgelser fører til en persondosis, der overstiger den tilladte dosis en enkelt person i befolkningen må få i løbet af et år. Derfor er der krav om at ingen patient bør undergå en overflødig nuklearmedicinsk procedure, og derved bliver udsat for unødvendigt og uberettiget bestråling.
I forbindelse med nuklearmedicinsk diagnosticering eller behandling skal fordelene fra det forventede resultat af undersøgelsen/behandlingen vurderes i forhold til eventuelle risiko til patienten fra bestrålingen fra undersøgelsen/behandlingen før en patient bliver udsat for stråling.
Hvis muligt, kan man overveje en anden type undersøgelse, der ikke involverer radioaktivitet, eller ekstern bestråling med ioniserende stråling, f.eks. ultralyd undersøgelser.
2.4.2Optimering af patient doser
Hvis patienten skal undergå en nuklearmedicinsk procedure, dvs. patienten bliver udsat for en intern strålingsdosis, skal disse doser holdes så lave som det med rimelighed er muligt, med hensyn til de ønskede diagnostiske resultater. Enkelt set, jo højere dosis til patienten, jo bedre billedkvalitet til diagnosticering, pga. bedre count statistisk osv. I praksis skal man optimere den indgivne dosis, med hensyn til at opnå en undersøgelse der giver en billedkvalitet der er god nok til at lave diagnostik, men på samme tid giver den mindste bestrålingsdosis til patienten. På den anden hånd, kan den indgivne aktivitet ikke være for lav, så man ikke opnår en undersøgelse der kan bruges – i dette tilfælde vil patienten have fået en uberettiget dosis, fordi undersøgelsen sandsynligvis skal laves om på et senere tidspunkt, hvor patienten få indsprøjtet en anden radioaktiv dosis.
Fordi der bruges forskellige radioaktive lægemidler, der indeholder forskellige typer radioaktive isotoper, og individuelle persondoser ikke er de samme for individuelle patienter, findes der forskellige anbefalede doser til de forskellige nuklearmedicinske undersøgelser. Derfor har afdelingen en liste over de optimale aktiviteter der skal bruges til forskellige undersøgelser, for forskellige lægemidler og forskellige patient vægte (se Tabel ?).
Bemærk at der i nær fremtid vil komme strengere nationale lovkrav om måling/beregning af individuelle interne doser til patienter. Dette kommer til at betyde, at alle behandlingsdoser skal fremgå via en personlig dosisplan, udarbejdet før behandlingen starter (sammenlignelig med ekstern dosisplanlægning til stråleterapi).
2.4.3Den gravide patient
For den gravide patient, træder strålebeskyttelses krav gældende for den almindelige befolkning i kraft (< 1 mSv/år), fordi dosisen til fostret skal holdes så lav som muligt.
For at sikre at der ikke gives en uberettiget dosis til et foster, skal det sikres at patienten ikke er gravid før der udføres en undersøgelse, hvor patienten bliver indsprøjtet med et radioaktivt lægemiddel. En kvindelig patient spørges om hun er gravid, eller om der er mulighed for at hun er gravid (eller ammer). Afdelingens politik er at spørge alle kvindelige patienter i aldersgruppe 13-50år, medmindre der foreligger fyldestgørende information herom, og svaret dokumenteres på arbejdssedlen. Ved usikkerhed om patienten er gravid eller ej, skal der laves en graviditets test for at konstatere at patienten ikke er gravid, før undersøgelsen udføres.
Hvis en kvindelig patient, der er henvist til en nuklearmedicinsk undersøgelse, er gravid, skal risikoen til kvinden og fostret diskuteres med en læge (eller ansvarlig læge), for at vurdere om undersøgelsen skal aflyses eller udføres. Hvis patienten ammer, kan det være nødvendigt midlertidigt at stoppe amning til enkelte nuklearmedicinsk undersøgelser.
I forbindelse med 131I behandling51, er graviditet en kontraindikation. I dette tilfælde bør behandlingen udskydes til efter fødslen, ligesom hvis en ammende kvinde har behov for behandling med 131I, bør amningen altid afsluttes, inden behandlingen starter, og bør ikke genoptages efter hjemkomsten. Fordi 131I har en lang effektiv opholdstid i kroppen, er det anbefalet at en kvinde undgår graviditet i fire måneder efter behandling (undfangelse inden for denne periode kan medføre skade på det ufødte barn), ligesom det anbefales ikke at blive fædre til børn i fire måneder efter indtagning af 131I.
Men til sidst er det vigtigt at huske, at hvis moderen trues alvorligt af sygdommen, skal faren til barnet fra udsættelsen af undersøgelsen, eller behandling, vejes op mod konsekvenserne for moderen, såfremt hun ikke kommer til undersøgelsen, eller i behandling.
Afdelingens politik for gravide patienter findes (for tiden), i metodebog kapitel 8.18.
Afdelingens vejledninger om udførelse af graviditetstest findes (for tiden), i metodebog kapitel 11.13.
2.4.4Nuklearmedicinske undersøgelser af børn
Risikoen til børn og unge, der er udsat for ioniserende stråling, er større end risikoen til voksne der er udsat for den samme stråling. Derfor skal den indgivne aktivitet reduceres ved nuklearmedicinske undersøgelser af disse patienter. Igen skal det opvejes mod at billedkvaliteten ikke forringes så meget at undersøgelsen ikke kan bruges til diagnosticering. Normalt er børnedoser beregnet som en fraktion af voksen dosis, i forhold til barnets vægt. Der findes dog en minimums dosis, der skal bruges til en undersøgelse, hvis den beregnede aktivitets mængde er for lav til at give en brugbar optagelse. Børnedoser der anvendes på afdelingen vises i Tabel ?.
Tabel 29 anbefalede undersøgelses doser for voksne og børn. Børnedosis er beregnet som fraktionen af voksens dosis i forhold til legemsvægten, medmindre der angives en minimum dosis.
Undersøgelse
|
Voksen dosis (Mbq)
|
Bornedosis (MBq)
|
anbefalet
|
min.
|
maks.
|
min
|
vægt (kg)
|
fraktion voksen dosis
|
Binyreskintigrafi
(123I-MIBG)
|
SPECT
|
74
185
|
185
370
|
35
|
3
4
|
0,10
0,14
|
Blødningsskintigrafi
(99mTc-erytocytter)
|
750
|
650
|
850
|
20*
|
6
8
|
0,19
0,23
|
Ventrikelslimhindskintigrafi
(99mTc-O4)
|
200
|
150
|
250
|
75
|
10
12
|
0,27
0,32
|
Galdesyreretentionsmåling
(75Se-CHAT)
|
0,37
|
-
|
-
|
-
|
14
16
|
0,36
0,40
|
Galdevejsskintigrafi
(99mTc-mebrofenin)
|
150
|
130
|
170
|
20*
|
18
20
|
0,44
0,46
|
GFR (99mTc-DTPA)
|
0,25 / Kg
|
-
|
-
|
20
|
22
|
0,50
|
Hjerneskintigrafi (CBF)
(99mTc-HMPAO)
|
750
|
700
|
800
|
100*
|
24
26
|
0,53
0,56
|
Hjerneskintigrafi
(123I-DatScan)
|
185
|
-
|
185
|
-
|
28
30
|
0,58
0,62
|
Isotopkardiografi (MUGA)
(99mTc-erytrocytter)
|
750
|
700
|
800
|
80
|
32
34
|
0,65
0,68
|
Jodoptagelsesmåling (131I)
|
1
|
-
|
-
|
-
|
36
|
0,71
|
Knogleskintigrafi LEUHR/VXUR
(99mTc-difosfonat)
Knogleskintigrafi – øvrige kollimatorer (99mTc-difosfonat)
|
1000
750
|
900
650
|
1000
850
|
50
|
38
40
42
44
|
0,73
0,76
0,78
0,80
|
Knoglemarvskintigrafi
(99mTc-nanocol)
|
500
|
450
|
550
|
-
|
46
48
|
0,82
0,85
|
Leukocytskintigrafi
(99mTc-HMPAO)
|
600
|
100
|
700
|
40
|
50
53
|
0,88
0,90
|
Lever-miltskintigrafi
(99mTc-tinkolloid)
|
100
|
80
|
120
|
15*
|
57
61
|
0,92
0,96
|
Lungeventilationsskintigrafi
(99mTc-technegas)
|
300-400 i båden
|
1kcps
|
3 kcps
|
-
|
65
68
|
0,98
0,99
|
Lungeperfusionsskintigrafi
(99mTc-MAA)
|
200
|
150
|
250
|
10*
|
|
|
Lymfeskintigrafi
(99mTc-Nanocol)
|
2 x 10
|
-
|
2 x 15
|
-
|
|
|
MCU (99mTc-O4)
|
50
|
-
|
50
|
-
|
|
|
Miltskintigrafi (denaturerede erytocytter) (99mTc)
|
100
|
-
|
-
|
20
|
|
|
Myokardie (99mTc-myoview)
2 dage hvile
2 dage stress
1 dag hvile
1 dag stress
|
10 / Kg
10 / Kg
5 / Kg
15/ Kg
|
-
|
-
|
-
|
|
|
Nyreskintigrafi (99mTc-DMSA)
|
100
|
80
|
120
|
15
|
|
|
Radiojodbehandling (131I)
|
-
|
0
|
600
|
-
|
|
|
Renografi (ikke AXIS)
(99mTc-DTPA)
|
4 / Kg
|
-
|
-
|
60
|
|
|
Renografi (99mTc-MAG3)
|
3 / Kg
|
-
|
-
|
40
|
|
|
Schillings-test (57Co)
|
0,0185
|
-
|
-
|
-
|
|
|
Tabel ? fortsat
|
Undersøgelse
|
Voksen dosis (Mbq)
|
Børnedosis (Mbq)
|
anbefalet
|
anbefalet
|
anbefalet
|
Somatostatinreceptorskintigrafi
(111In)
|
122
|
-
|
-
|
-
|
|
|
Spytkirtelsskintigrafi (99mTc-O4)
|
370
|
-
|
-
|
-
|
|
|
Strontiumbehandling (89Sr)
|
150
|
100
|
200
|
-
|
|
|
Thyroideaskintigrafi
(99mTc-O4)
|
75
|
65
|
85
|
10*
|
|
|
* minimun børnedosis tages fra [Ref 6]
|
2.4.5Maksimum undersøgelses doser
Den indgivne aktivitet til en patient skal holdes så lav som rimeligt, mht. gode diagnostiske undersøgelser. Men der findes ikke officielle dosisgrænser for en maksimal dosis der må gives til en patient; en patient kan få så høj dosis som er nødvendigt for at den medicinske procedure lykkes. Dosis størrelsen sættes af lægen der tager ansvar for proceduren, men kun under hensynstagen til at alle doser skal være berettiget, i forhold til den optimale undersøgelseskvalitet, og at den indgivne dosis overvejes i forhold til fordele og risikoer til patienten.
Når det det er sagt, findes der i praksis en dansk national liste over ”tilladte” doser for forskellige undersøgelser, baseret på de aktuelle undersøgelses doser der bliver brugt på afdelinger rundt i Danmark. En gang om året er der krav om, at hver nuklearmedicinsk afdeling sender patient undersøgelsesdosis oplysning til SIS, for at give en oversigt over patientdoserne der bliver brugt i Danmark. Det er derfor vi registrerer hver individuel patient undersøgelses dosis i vor database, for at samle dosisstatistik.
SIS reference værdier:
Udefra den indsendte patient undersøgelses statistik, publicerer SIS en vejledning om ”referenceniveauer for nuklearmedicinsk undersøgelser”. Disse værdier publiceres cirka hvert anden år, og den sidste udgave var SIS vejledning J.Nr. 3720-412-2000, af december 2001. Dette dokument indeholder en fortegnelse over gennemsnitlige doser, der anvendes til hver type nuklearmedicinsk undersøgelse der udføres i Danmark, og i praksis fungerer listen som en fortegnelse over ”maksimale tilladte patient doser” for forskellige undersøgelser. I princip må man bruge individuelle patientdoser der er højere end værdierne publiceret i denne reference liste, men hvis en afdelingens gennemsnitlige dosis til patienterne for en bestemte undersøgelse, overstiger meget og tit det danske reference niveau, skal man forklare hvorfor afdelingen generelt bruger en langt højere dosis end andre afdelinger. Dvs. alle høje doser der indgives til patienterne skal justificeres.
|
| |
