• 2.5.1Graviditet
  • 2.6Strålingsbeskyttelse – enkelt person i befolkningen
  • 2.7Strålingsbeskyttelses udstyr – hvad findes der på vor afdeling
  • 2.7.1Dosis måling udstyr
  • 2.7.3Kvalitetssikring procedurer
  • Strålingsbeskyttelse – pårørende




    Download 10,41 Mb.
    bet16/154
    Sana25.03.2017
    Hajmi10,41 Mb.
    #2437
    1   ...   12   13   14   15   16   17   18   19   ...   154

    2.5Strålingsbeskyttelse – pårørende


    Pårørende er personer der hjælper og støtter patienter, der undergår undersøgelser eller behandling. Det kan være familiemedlemmer, eller venner, der følger med patienten op til afdelingen. Pårørende klassificeres som ”almindelig befolkning”, når vi snakker om strålingsbeskyttelse af denne gruppe. Det betyder, at de kun må få en bestrålingsdosis af 1 mSv per år, og at det er vort ansvar på nuklearmedicinsk afdeling at sørge for at de ikke modtager høje strålingsdoser, når de er på besøg hos os.
    Dette krav kan være lidt svært at opfylde, når det handler om undersøgelser af små børn, nyfødte, eller alvorligt syge patienter, der kræver meget pasning. Det er naturligt at forældrene gerne vil blive i nærheden af barnet under undersøgelsen - for at holde barnets hånd eller at holde nyfødte tæt på kroppen osv. For børneundersøgelser er det faktisk tit nødvendigt for forældre og personale at blive tæt på barnet under hele proceduren for at berolige barnet og at få undersøgelsen til at lykkes.
    Derfor er der en undtagelse til grænsen på 1mSv/år - der ses bort fra denne grænse i tilfældet hvor dosisen er modtaget af personer, der bevist og af egen fri vilje (dog ikke som led i deres arbejde), hjælper og støtter patienter. Det betyder, at pårørende, der har fået forklaret strålingens risiko, og er klar over betydningen af at være tæt på patienten, godt må blive ved patienten, hvis de selv vælger det. For at minimere dosisen til pårørende, kan vi tilbyde eller anbefale at moderen bærer blyforklæde, når hun skal være tæt på barnet i længere perioder under undersøgelsen. Vi anbefaler også at ægtefæller, der gerne vil blive i undersøgelsesrummet under proceduren, ikke sidder for tæt på patienten selv. Dette råd er kraftigt anbefalet for undersøgelser, hvor patienten har fået indsprøjtet høje aktiviteter af radioaktive lagermidler, som til myokardieskintigrafi eller knogleskintigrafi undersøgelser.

    2.5.1Graviditet


    For at holde bestrålingsdosis til det ufødte barn så lav som muligt, er det ikke anbefalet at gravide pårørende står for tæt på patienten i længere perioder (cirka minimum 2m afstand), og at de helst ikke bliver inde til undersøgelser. Denne afstandsregel gælder især pårørende til patienter, der har fået radioaktiv jod behandling, og gælder også når patienten forlader afdelingen og tager hjem.

    2.6Strålingsbeskyttelse – enkelt person i befolkningen


    Personer der hører til denne gruppe er beskyttet af kravet om, at de ikke må modtage årlige doser stører end 1mSv. De er enkelte personer i befolkningen, inklusiv familie medlemmer til patienten.
    For at sikre at en enkelt person i befolkningen ikke udsættes for bestråling fra radioaktive kilder, der kunne føre til en dosis større end 1mSv, findes der særlige regler til ambulante patienter, efter de har fået en høj radioaktiv dosis til en undersøgelse eller behandling. For eksempel må patienterne godt tage hjem i bus eller tog, hvis rejsetiden kun er kortvarig, men de bør ikke foretage lange tog/bus/flyrejser straks efter undersøgelse/behandling. De skal passe på at de holder afstand (1-2m) fra familie medlemmer der kommer på besøg; de skal ikke holde små børn på knæet, og de skal sørge for at de ikke forurener i huset når de bruger toilettet. Disse regler gælder indtil radioaktiviteten er henfaldet til et niveau der er acceptabelt. Disse regler gælder især for patienter, der har fået radioaktiv jodbehandling med 131I, som har en 8 dage halveringstid, lang opholdstid i kroppen, og patienter får høje doser. Patienterne får skriftlig notifikation om disse regler, og reglerne er igen forklaret personligt af lægen, når de giver behandling til patienten. Hvis lægen ikke mener, at patienten har forstået reglerne, eller ikke kan overholde reglerne, f.eks. hvis patienten er inkontinent, må lægen godt insistere, at patienten indlægges på sygehuset i jodstuen52 indtil radioaktivitetsniveauet falder til mindre end 200 MBq tilbage i patienten. For patienter, der får meget høje behandlings doser (> 600 MBq), skal de indlægges på jodstuen.

    2.7Strålingsbeskyttelses udstyr – hvad findes der på vor afdeling?


    Der findes meget hjælpeudstyr og tilbehør på marked, for at holde dosisen til personale, der arbejder på en nuklearmedicinsk afdeling, så lav som muligt. For det mest handler det om at bruge måleudstyr, for at overvåge strålingsniveauerne, og at bruge afskærmningsudstyr, for at reducere den strålingensmængde, man bliver udsat for.

    2.7.1Dosis måling udstyr


    Tabel ? giver en oversigt over strålingsmåleudstyr, der findes på afdelingen, hvor de findes og hvad de primært bruges til.

    2.7.2Strålingsbeskyttelses udstyr


    Tabel ? viser forskellige udstyr der findes på nuklearmedicinsk afdeling, og dets brug, for at hjælpe med at reducere dosisen til personalet. For det meste handler det om at sætte afskærmning rundt om kilden, for at absorbere udsendt gamma stråling, og reducere aktivitetens intensitet ved en afstand fra kilden.

    2.7.3Kvalitetssikring procedurer


    Forkert brug af radioaktivitet, anvendelse af for høj aktivitets-dosis, eller et radioaktivt uheld/spild kan være farligt, både for personale og patienterne. Derfor findes der strenge kvalitetssikrings krav forbundet med alt der bidrager til fremstillingen af et radioaktivt lægemiddel, samt alt udstyr, der bruges til fremstilling og måling af disse midler. Nogle checks foretages af producenterne før levering af midler eller udstyr til afdelingen, og andre checks udføres af afdelingen før administration af middelet til patienten. Med hensyn til udstyr udføres kontrol målinger jævnligt for at sikre, at alt apparatur fungerer optimalt og giver nøjagtige målinger.

    Tabel 30 Strålingsmåle udstyr på NM afdelingen.

    Udstyr

    Anvendes til / Hvor findes de?

    Antal



    a) Dosiskalibrator: Aktivitetsmålinger af radioaktive kilder.

    Der findes:

    3 i Herning: injektionsrum, præprum og isotoplab.

    2 i Holstbro: injektionsrum, og præprum.



    5


    b) RDS120 / RDS200: overvågning af strålingsniveauet i et rum.

    Kan måle både stråledosis (Sv) og dosishastigheder (Sv/h). Alarmen kan indstilles ved et bestemt niveau, for at advare om høje strålingsniveauer. Kan bruges for at konstatere om der findes aktivitet på en overflade.

    Der findes 1 i Herning, og 1 i Holstebro.


    2

    c) Geigertæller: For at kontrollere om der findes stråling i et bestemt sted. Kan kun måle lave aktivitetsniveauer (kBq), eller mættes proben. Der kommer lyd i forhold til aktivitets niveau. Der findes 1 i Herning og 1 i Holstebro. Proben i Holstebro er lånt af medicinsk forsknings afd.

    2

    d) Elektronisk person dosimeter: For at monitorer personlig akumulative doser, eller advarer om høj dosisniveauer. Alarmen kan indstilles til bestemte niveauer.

    Der findes: 4 i Herning og 4 i Holstebro.



    8?

    f) Filmbadge: persondosis overvågning

    Filmen sendes til SIS en gang om måned for at aflæse en persons måned-dosis.

    Er baret af alle ansætte der arbejder med radioaktivitet.





    g) Microcont forurenings monitorer: forurenings kontrol målinger

    Der findes 1 i Herning, der anvendes 1 gang om ugen for at kontrollere om der findes radioaktiv forurening på afdelingen.

    (Der kommer 1 til Holstebro i løbet af 2005).


    2

    Dosishastigheds niveau overvågning - giver advarsel når dosis-hastigheden stiger (gammelt, bruges ikke).

    Findes i præparationsrum, Holstebro.



    1

    * se Tabel ? for en oversigt over detektorernes tekniske speckifikationer

    Følgende kvalitetskontroller er vigtige:




    Technetium preparat:




    • Aluminum gennembryd







    • det er vigtigt at der ikke findes aluminum i den technetium der elueres til brug ved diagnostike procedurer. Denne check fortages normalt af leverandøren for Tc-generatoren.




    • Molybden forurening i Tc-preparat







    99mTc fremstilles som datter produkt fra henfald af 99Mo, der har en lang halveringstid i forhold til 99mTc. Der skal findes den minimale mængde molybden i præparatet, for at minimere strålingsdosis til patienten. Mængden 99Mo der findes i den eluerede 99mTc preparat, måles af personen der eluerer generatoren, ved første eluering af en ny generator. Der skal være < 0,001% 99Mo i forhold til 99mTc.

    Andre kits og præparation af ej-radioaktive kits:




    • Der findes kvalitetskrav for al medicinsk anvendelse af lægemidler. Derfor findes der vejledninger om kvalitetssikring for al præparation af kits, og hyppigheden for kontrol målinger i metodebogen, kapitel 8 der handler om radiofarmaci (f,eks, chromatografi, lab-prøver osv.).

    Måle udstyr:




    • mængden aktivitet der administreres til patienten måles i en dosiskalibrator. Det er derfor meget vigtigt at den målte aktivitet er korrekt. For at sikre en nøjagtig og korrekt aktivitets måling, udføres der jævnligt (3-4 gange om året) nøjagtigheds og linearitets målinger for alle dosiskalibratorer der findes på afdelingnen.




    • Nøjagtighed, linearitet og følsomhed måles også for alt udstyr der anvendes til måling/tælling af stråling, f.eks. gammatæller og jod-måling udstyr.

    • Der findes en superbruger på hvert afsnit, der har ansvar for planlægning og udførelsen af kvalitetskontrol målinger:







    • Herning: bioanalytitiker Bente Hedegaard

    • Holstebro: bioanalytiker Helle ?????

    • Yderligere checks og evt. kalibrering udføres (1 gang om året) af fysiker/teknikker.

    Forurenings måling:




    • Ekstern:

    • For at undgå unødvendigt bestråling af medarbejdere og patienter er det meget vigtigt at vi ikke forurener afdelingen med radioaktitet. Derfor måles der strålingsniveauer, en gang om ugen, rundt om afdelingen. De målte strålingsniveuer (som Bq/cm2) sammenlignes med kendte (tidligere målte) niveauer, og tilladte forurenings grænser, for at se om der findes ekstra radioaktivitet udover det sædvanlige niveau.

    • Der udføres normalt forurenings målinger fredag eftermiddag.

    • Der skal også udføres forurenings måling med mistænk om enhver form for spild.

    • Hvis der måles en for høj aktivitets niveau, skal sagen undersøges for at finde årsagen til den høje måling, og nødvendigt aktion foretages (f.eks. vask og kontrol måling, eller afspærring af området ind til aktivitetsniveauet er henfaldet til et tilladte/normalt niveau)

    • Der findes vejledninger i metodebogen om forurenings målinger (§9.12), og proceduren for første rengøring findes i (§12.7.1).

    • Ved større spild, eller uheld, skal der indberettes enten den ansvarlige leder eller/og fysikeren. Vejledning om proceduren ved uheld findes i metodebogen §12.7, og også i steder hvor der findes største risiko for farlige uheld, f.eks. i præparationsrum i nærheden af Tc-generatorerne.

    • Intern:




    • ved mistænk om internforurening med jod-isotoper, f.eks. 125I, 131I, skal der tages en urin-prøve.

    • der skal sendes en urin-prøve til SIS ved joderings-arbejde med 125I.

    Kvalitetsmåling procedurer, for al fremstilling af radioaktivitets kilder, radioaktive lægemidler, samt kontrol af dosis måling udstyr, findes i afdelingens metodebog (kapitel 8 – radiofarmaci, kapitel 9 – apparatur, og kapitel 12 ved uheld). Specifikke krav og yderligere oplysning om kvalitetssikring kan læses i:



    • Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 954 af 2000

    • kvalitetssikrings krav for dosiskalibratorer

    • kvalitetssikrings krav for gammakameraer

    • Bekendtgørelse nr. 656 af 1995 af lov om lægemidler

    • Bekendtgørelse nr. 264 af 1997 om god fremstillingspraksis (GMP) og god distributionspraksis (GDP) for lægemidler.

    Yderligere oplysning og rådgivning om lægemiddelhygiejne og strålehygiejne/beskyttelse gives af:


    Lægemiddelstyrelsen Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålehygiejne

    Axel Heides Gade 1 Knapholm 7

    2300 København S 2730 Herlev
    Tlf: 44 88 95 95 Tlf: 44 54 34 54

    Fax: 44 88 95 99 Fax: 44 54 34 50

    Email: dkma@dkma.dk Email: ke@sis.dk

    Døgnvagtstelefon: 44 94 37 73



    Tabel 31 Strålingsmåle udstyr på NM afdelingen.

    Udstyr

    Anvendes til / Hvor findes de?

    Antal



    a) Dosiskalibrator: Aktivitetsmålinger af radioaktive kilder.

    Der findes:

    3 i Herning: injektionsrum, præprum og isotoplab.

    2 i Holstbro: injektionsrum, og præprum.



    5


    b) RDS120 / RDS200: overvågning af strålingsniveauet i et rum.

    Kan måle både stråledosis (Sv) og dosishastigheder (Sv/h). Alarmen kan indstilles ved et bestemt niveau, for at advare om høje strålingsniveauer. Kan bruges for at konstatere om der findes aktivitet på en overflade.

    Der findes 1 i Herning, og 1 i Holstebro.


    2

    c) Geigertæller: For at kontrollere om der findes stråling i et bestemt sted. Kan kun måle lave aktivitetsniveauer (kBq), eller mættes proben. Der kommer lyd i forhold til aktivitets niveau. Der findes 1 i Herning og 1 i Holstebro. Proben i Holstebro er lånt af medicinsk forsknings afd.

    2

    d) Elektronisk person dosimeter: For at monitorer personlig akumulative doser, eller advarer om høj dosisniveauer. Alarmen kan indstilles til bestemte niveauer.

    Der findes: 4 i Herning og 4 i Holstebro.



    8?

    f) Filmbadge: persondosis overvågning

    Filmen sendes til SIS en gang om måned for at aflæse en persons måned-dosis.

    Er baret af alle ansætte der arbejder med radioaktivitet.





    g) Microcont forurenings monitorer: forurenings kontrol målinger

    Der findes 1 i Herning, der anvendes 1 gang om ugen for at kontrollere om der findes radioaktiv forurening på afdelingen.

    (Der kommer 1 til Holstebro i løbet af 2005).


    2

    Dosishastigheds niveau overvågning - giver advarsel når dosis-hastigheden stiger (gammelt, bruges ikke).

    Findes i præparationsrum, Holstebro.



    1

    * se Tabel ? for en oversigt over detektorernes tekniske speckifikationer



    Tabel 32 Strålebeskyttelses udstyr der findes på NM afdelingen.

    Udstyr

    Beskrivelse

    (a)



    Præparation af radioaktive kits om morgen. Arbejdet foregår i LAF bænken, bag om en blyglas skærm. Bioanalytiker bruger engangs handsker, og affalds kanyleholder sidder ind i en blykasse, for at minimere bestråling fra radioaktivt affaldet. Hun arbejder hurtigt og effektivt for at minimere tiden at hun er i kontakt med radioaktiviteten.

    (b)



    Blykasse til afskærmning af radioaktivt affald. Brugte kanyler, efter injektion af radioaktive markerede lægermidler, indeholder restaktivtet, der kan bidrager til personale doser, hvis ikke den afskærmes. Kasserne består af 4mm tyk blyvæger.

    (c)



    Tang og blybeholder til brug med færdige præparerede kits. Det færdige kit indeholder radioaktivitet, derfor placeres glasset i en blybeholder for at forhindre at den sidder og udstråler til omgivelserne. Tangen bruges for at holder afstand mellem kittet og bioanalytikeren.

    (d)



    Brug af tang for at holder afstand imellem den radioaktive kilde og bioanalytikeren, under aktivitetsmåling i dosiskalibratoren. Bemærk, brug af engangs handsker for at forhindre forurening til huden, eller intern forurening.

    (e)



    Bly forklæde for at minimerer krops dosis. Kan bruges til præparations arbejde, eller kan bares af bioanalytiker eller pårørende, der skal sidde tæt til spædebørn osv.

    (f)



    Mobil blyskærm. Denne kan bruges til afskærmning i mellem en patient på undersøgelses lejet og bioanalytikeren, for at reducere dosis ved betjenings konsollen. Den er også god til at afskærme høj aktivitets kilder under kvalitetskontrol målinger. Mobil-afskærmning kan køres på plads, hvor som helst, og når som helst, efter behovet.

    (g)



    Bruseren - ved uheld med spild af radioaktivitet på tøj eller kroppen, kan radioaktiviteten vaskes af. Der skal foretages kontrol målinger indtil aktivitetsniveau falder under tilladte grænser.

    (h)



    Ekstra bly mursten rundt om technegas generatorer, for at reducerer strålings niveauet i præparations-rummet (Herning).

    (i)



    Blybeskyttere til kanyler og transport kasser til sprøjter, der indeholder radioaktivitet.

    (j)



    Affaldsskab til opbevaring af radioaktive kilder (lang halveringstid isotoper til QC brug) og radioaktivt affald (kilder der skal stå til henfald, før de må udsmides). Skabet er føret med bly for at minimerer udstrålings niveauet til omgivelserne (Herning Holstebro).

    (k)



    Sluserne i mellem præparationsrummet og affaldsrum (t.v.) og injektionsrum (t.h.) i Herning. På denne måde, er man ikke nødt til at gå langt med radioaktive kilder i hånden rundt på afdelingen.

    (l)



    Blyglas skærm – ved at arbejde med radioaktive kilder bag om blyglas skærmen, kan man minimere bestrålingsdosis til overkroppen når man trækker op og præparerer doser til patienterne.




    Download 10,41 Mb.
    1   ...   12   13   14   15   16   17   18   19   ...   154




    Download 10,41 Mb.

    Bosh sahifa
    Aloqalar

        Bosh sahifa



    Strålingsbeskyttelse – pårørende

    Download 10,41 Mb.