Principper for strålingsbeskyttelse

2.2.1.5Radioaktivt affald

1. 
   Fast affald, der kan klassificeres som inaktivt:
   
   • 
     Hvis aktiviteten er mindre end 0,01 MBq/kg affald, er det inaktivt. Denne type affald kan bortskaffes via normal renovation. Bemærk at alle radioaktive advarselsmærker (se 2.2.3) skal fjernes, eller annulleres, inden affaldet bortskaffes som inaktivt affald.
     
2. 
   Affald, der kan bortskaffes direkte via forbrænding eller afløb:
   
   • 
     Affald der har mindre end tilladte maksimale aktivitetsmængder kan bortskaffes via forbrænding, eller afløb.
     
   • 
     Der findes også grænser for den samlede maksimale aktivitetsmængde der må udsmides i en sæk, og for tilladte dosishastighedsniveauer på emballagens overflade. Disse regler rettet mod strålebeskyttelse af personer, der transporterer affaldet til forbrændingsanlægget. Grænserne er sat afhængigt af isotopens radionuklidgruppe klassifikation.
     
   • 
     Fast affald: er affald der ikke kan klassificeres som inaktivt, samt lukkede radioaktive kilder med en maksimal aktivitet på 0,1MBq.
     
   • 
     Man kan opbevare radioaktivt affald (sorteret efter lignende henfaldstider), i specielle opsamlingsbeholdere, og i særlige placeringer godkendt til opbevaring af radioaktivitet. Det skal opbevares indtil aktiviteten er så lav at det kan klassificeres som inaktivt affald, eller er i overensstemmelse med maksimal aktivitetsniveauer til udsmidning af fast radioaktivt affald.
     
   • 
     Flydende affald: må bortskaffes direkte i afløb, hvis bestemte aktivitets mængde grænser kan overholdes, og koncentrationen af isotopen der hældes i afløbet er mindre end 0,1 MBq/l.
     
   • 
     Koncentrations grænser kan overholdes ved at lave en fortynding af isotopen før bortskaffelsen.
     
3. 
   Affald, der kræver behandling:
   
   • 
     Affald der ikke kan opfylde overstående aktivitetsniveauer, f.eks. har for høje aktiviteter og lang halveringstider, kræver særlig behandling til dets bortskaffelse.
     
   • 
     På vor afdeling gælder dennee type behandling normalt kun for radioaktive isotoper der bruges til kvalitetskontrol og kalibreringsprocedurer, der har meget lang halveringstid, f.eks. ¹³⁷Cs og ²⁴¹Am.
     
   • 
     Denne type radioaktivt affald sendes normalt til Forskningscenter Risø for bortskaffelse.
     

Lovkrav om klassifikation og handling af radioaktivt affald findes i bilag 8 af SIS bekendtgørelse 954 [Ref 1], og praktiske vejledning om hvordan man arbejder med affald mht. disse krav, findes i sektion 3.4 af SIS vejledninger [Ref 4]. Tabel ? viser en oversigt over tilladte aktivitetsgrænser og relevante behandlings procedurer for radioaktivt affald.

Med hensyn til overstående lovkrav, findes der følgende protokoller på plads på afdelingen til håndtering af radioaktivt affald:

• 
  affaldet (brugte sprøjter, pipetter osv.) kasseres og mærkes med isotopens type og dato. Den lukkede kasse står til henfald på hylden i affaldsrummet (Herning) / i blyskab (Holstebro), indtil aktivitetens niveau er faldet under grænsen for fast radioaktivt affald. Det er vigtigt at radioaktivt affald sorteres efter forskellige typer isotoper, og de forskellige isotopers henfaldstider.
  
• 
  På afdelingen i Holstebro, hvor der findes en særlig radioaktivitetsbeholder, bliver brugte kilder sorteret efter isotopens type og opbevaret i forskellige affaldsbeholdere.
  
• 
  Restaffald fra Holstebro medicinsk forsknings afdeling (¹²⁵I), står enten til henfald på deres afdeling, eller i opbevaringsrummet i kælderen, før den udsmides.
  
• 
  Langlivede isotoper, f.eks. ubrugte ¹³¹I eller ⁸⁹Sr til behandling, registreres og stilles til henfald i det bly- forede opbevaringsskab i affaldsrummet, Herning, ligeså kilder til kvalitetsmålinger, f.eks. ⁵⁷Co, ¹³⁷Cs & ²⁴¹Am. Kilderne stilles efter deres identifikationsnummer, så de nemt kan findes.
  
• 
  For at holde styr på mængden af radioaktive kilder, vi har på afdelingen, findes der en lagerbeholdnings liste og en fortegnelse over alle kilder der står til henfald på afdelingen. Derfor registreres og noteres alle kilder, der opbevares og stilles til henfald, med hvornår og hvordan de bortskaffes fra afdelingen.
  
• 
  Bioanalytikeren der stiller en kilde til henfald, eller opbevaring, har ansvar for at registrere kilden og indføre den i afdelingens dokumentationssystem. Den ledende bioanalytiker tager ansvar for korrekt bortskaffelse af kilden, når den er henfaldet, og sørger for at kilden fjernes fra afdelingens dokumentation system.
  

2.2.1.6Transport af radioaktive stoffer

Transport af radioaktive stoffer, eller forbrugsartikler der indeholder radioaktive kilder, er omfattet af dansk lovgivning for transport af farligt gods, specifik sundhedsstyrelsens krav for transport af radioaktive stoffer. Der findes bestemte lovkrav afhængigt af formen for transport, f.eks. sø-, luft-, jernbane- eller vejtransport, og pakker må kun sendes med godkendt transport eller fragt firmaer. Normalt er det ikke tilladt at sende radioaktivitet med posten.

Transport af radioaktive stoffer kræver godkendelse fra myndighederne. Både personer der sender, og personer der modtager, radioaktive kilder skal opnå de relevante tilladelser før enhver transportering af radioaktivt stof mellem to steder foregår. Udover disse tilladelser, kan forskellige lande have forskellige regler og krav for overførselen af radioaktivitet, både for transport i ind- og til udlandet, der betyder at de relevante skemaer der skal udfyldes, og tilladelser der skal indhentes fra myndigheder kan være forskellig afhængigt af hvilke lande man sender eller importerer radioaktiviteten til/fra. Der findes normalt forskellig dokumentation/krav for transport indenfor europæiske lande (EF-lande) og andre lande, f.eks. USA.
En radioaktiv kilde sendes som en ”kolli”, der er en beskrivelse for den komplette pakke der skal sendes, dvs. indhold emballage (indpakning advarselsskilter). En kolli er klassificeret som en bestemt type, dels afhængigt af typen og mængden af radioaktivitet den indeholder, og dels hvor farligt radioaktiviteten er. Der findes forskellige krav for dokumentationen og emballagen der skal anvendes til kollien afhængigt af dens klassifikation. Visse radioaktive kilder kan sendes som en undtagelseskolli, f.eks. hvis pakken indeholder en meget lille mængde radioaktivitet og er en lukket kilde.
En nuklearmedicinsk afdeling vil normalt modtage pakker der indeholder radioaktive lægemidler, Tc-generatorer eller radioaktive kilder til kvalitetssikring af udstyr på afdelingen. Det er den ansvarlige leder der holder den relevante tilladelse fra SIS for indkøb og modtagelse af radioaktivitet. Hver pakkes emballage består af relevant afskærmningsmateriale, og er markeret med relevante advarselsskilte der beskriver pakkens indhold/hvor farligt indholdet er, og al nødvendigt dokumentation følger med pakken (radioaktivitets beskrivelse evt. kopi af nødvendige tilladelser). Se Figur 2-3 (d) & (e) for eksempler på radioaktive kollier, der modtages af vor afdeling.
Specifikke lovkrav der omfatter overførselen af radioaktive stoffer findes i følgende bekendtgørelser:

• 
  Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse 993 af 2001 om transport af radioaktive stoffer,
  
• 
  Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse 546 af 1993 om overførsel af radioaktive stoffer,
  
• 
  SIS vejledning af 1995 vedrørende overførsel af radioaktive stoffer, og
  
• 
  Bekendtgørelse 729 af 2001 om vejtransport af farligt gods.
  

Afdelingens protokol for transport af radioaktive stoffer i mellem Herning og Holstebro:
Nogle gange er det nødvendigt at sende radioaktive lægemidler, ^99mTc-generatorer, eller kobalt-punktkilder mellem de to afsnitter i Herning og Holstebro. Der findes bestemte krav om indpakningen og dokumentationen der skal følge med, og instruks om hvordan man indpakker kilder og udfylder dokumentation, samt med en link til relevante skemaer, i metodebogen afsnit 8.26 ”Transport af radioaktive lægemidler”. Dokumentationen indeholder en ful beskrivelse af den radioaktive kilde – detaljer om aktivitetsmængden, kemisk form, transport index, osv., og pakken sendes, sammen med det udfyldte skema til Holstebro, eller Herning, vis Holstebro-taxaen eller fragtmand. Den må ikke sendes med posten.

2.2.2Overvågning af personale dosis

Ved at arbejde i overensstemmelse med gode strålehygiejniske principper, og at bruge strålebeskyttelses metoder, er det meget usandsynligt at årlige persondoser når op i nærheden af den tilladte årlige 20 mSv dosisgrænse. Men for at sikre at denne grænse ikke overskrides, og for at monitorere aktuelle persondoser, er der krav om at der skal foretage dosisovervågning af arbejdstagere der arbejde med stråling. Der skal også findes permanent dokumentation over modtagne doser.
Persondosis overvågning sker normalt via at personen bærer en filmbadge, og eventuelt bruger et elektronisk persondosimeter også, (se 1.2.10.2 og 1.2.10.3 for en funktionsbeskrivelse af disse dosimetere). Der findes også en andet type dosismonitor, en TLD personmonitor⁴⁶, der for nyligt er taget i brug nogle steder i Danmark. Man skal dog sikre sig at der kan aflæses en permanent rekord af den samlede dosis over tid, og at denne opsamlede dosis ikke er fordærvet, f.eks. ved uvæsentligt nulstilling af dosimeteret, eller at filmen efterlades i nærheden af en stor radioaktiv kilde, når filmen ikke bliver båret af personen.

2.2.2.1Filmbadges

Figur 2 37 Personel dosisovervågning via filmbadge. Filmbadge’en bares på kroppen for at måler bestrålingen til en person. 1) Filmen skiftes hver måned og placeres i den særlige filmholder, ii) filmen vendes korrekte i holderen, og iii) filmbadge bares, normalt, på bælte højde.

Persondosis overvågning sker normalt via eksponering af en filmbadge. En personlig film bæres under medarbejderens normale arbejdsrutine, og den målte bestrålingsdosis til badgen giver en repræsentativ måling for den personlige dosis modtaget af arbejdstageren i den periode filmen bæres. Normalt er måleperioden for en filmbadge en måned, eftersom filmen udskiftes med en ny film, og den gamle sendes til SIS for aflæsning af den modtagne dosis i denne måned. Filmbadge’en måler den effektive dosis til en person, og kan registrere (i en begrænset måde), hvilke strålings type og energier modtageren blev udsat for. Den minimale dosis der kan registreres, er 0,1 mSv; dvs. modtagne doser mindre end 0,1 mSv bliver registreret som ingen modtaget dosis. Resultaterne sendes skriftligt til afdelingen, så personalet kan se hvor meget dosis de har modtaget i en given måned.

Udover månedsdosis rapporter, sender SIS en gang om året en samlet oversigt over hver filmbadge holders årlige modtagne dosis, afdelingens middeldosis per person, og oplysning om gennemsnits doser for alle nuklearmedicinske afdelinger i Danmark. Nationale resultater kan sammenlignes med afdelingens resultat⁴⁷. Hvis en afdelingens middeldosis ligger langt over den danske gennemsnits middeldosis, bør man kigge på afdelingens arbejdsrutine for at sikre at der ikke udføres arbejde på en ustrålehygiejnisk måde; man skal forstå hvorfor afdelingens gennemsnit er højere i forhold til andre afdelinger, og respondere derefter hvis nødvendigt.
For at sikre at en filmbade måling giver en korrekt og repræsentativ måling af en persons modtaget dosis, er der et par vigtige huske-punkter (se Figur 2-1):

• 
  Filmen skal vendes korrekt i badge-holderen. Hver filmbadge har personens navn og et film ID-nummer på forsiden. Når filmen er vendt korrekt i holderen, kan både navn og ID nummer ses i gennem vinduet. Udover det, på nyere blå-badge holdere, er der skrevet ”BACK” på bagsiden af holderen; bagsiden af filmen skal passe med bagsiden af holderen.
  
• 
  Filmen skal bæres foran på kroppen, på ydersiden af tøj, ved en højde der giver den mest repræsentative måling af persondosis. Normalt vil filmen bæres på bælte højde, men, hvis arbejdet med radioaktive isotoper normalt forgår på en bænk, og udføres ved at sidde ned ved siden af bænken, f.eks. laboratorie arbejde, vil en filmbadge der bæres i brysthøjde give en mere repræsentativ måling af dosis til arbejderen. Gravide arbejdere skal altid bære filmbadgen på maven, for at måle bestrålingsdosis til det ufødte barn.
  

Afdelingen bruger filmbadges for at måle personlige doser til arbejdere, der arbejder med stråling. Det er valgt at sekretærer ikke bærer filmbadge, pga. de aldrig bliver udsat for bestråling. Doser til sekretærerne er samme som til personer i den almindelige befolkning.

2.2.2.2Elektronik persondosimeter

Udover en filmbadge, kan personer på afdelingen vælge at bære en elektronik persondosimeter, for at advare om situationer hvor der er forhøjet risiko for bestråling. Det kunne være f.eks. til betjening af gammakameraer hvor der er mange patienter der har fået indsprøjtet høje aktiviteter (f.eks. myokardie patienter), eller preparations arbejde hvor man arbejder i relativ lange tidsperioder i nærheden af ^99mTc generatoren, og med høje aktivitets kilder.

E
Figur 2 38 elektronik persondosimeter
lektronik persondoimetret kan vise en akkumuleret dosis (Sv, mSv), eller en aktuel dosishastighed (Sv/h, mSv/h) i området hvor bioanalytikeren arbejder. Dosimeteret kan nulstilles, der giver muligheden for at overvågner modtagene doser under en bestemt arbejdsopgave, eller den akumulerede dosis modtaget i løbet af en arbejdsdag. Desuden kan monitoren indstilles med alarm niveauer, både for akkumuleret dosis og dosishastigheden, for at give en audibel alarm hvis bioanalytikeren modtager doser der overstiger presæt niveauer, eller for at advare om at hun arbejder i et område hvor der findes høje strålingsniveauer, og burde huske derfor at arbejde hurtigt og ikke blive for lang tid i nærheden af de store radioaktive kilder. Afdelingen anbefaler at gravide arbejdere bærer elektronik persondosimeter for at overvåge daglige modtagne doser, og for at give advarsel når de er i nærheden af høj aktivitets kilder, der kunne bidrage en stor dosis til barnet.

2.2.3Advarsel

For at advare personer der færdes i afdelingen, om steder hvor der findes strålingsfare, er der krav om at der tydeligt skal vises advarselsskilte alle steder hvor der anvendes radioaktive kilder. På afdelingen gælder det:

• 
  præparationsrum
  
• 
  isotoplaboratoriet
  
• 
  injektionsrum
  
• 
  gammakamerarum
  
• 
  affalds opbevaring steder
  
• 
  BMDrum (røntgen stråling).
  

Figur 2-3 viser advarselsskilte i brug på afdelingen.

Bemærk, for pakker eller emballage der ikke længere indeholde radioaktive isotoper⁴⁸, skal alle advarselsmærker fjernes, eller annulleres, før udsmidning.

	(b)
(a)		(c)
(d)	(e)

Figur 2 39 advarselsskilte der viser områder på afdelingen, hvor der findes strålingsfare: a) standard radioaktivitets advarselstegn, b) forskellige kategorier radioaktive kilder, afhængigt af aktivitetens mængde, c) advarsel på dør til radioaktive isotopers opbevaringssted/affaldsrum, d) markering på kassen der indeholder Tc-generator, e) markering på pakker der indeholder jod-behandlings kapsler.

Download 10,41 Mb.