1.5Lov krav
Strålebeskyttelsesmyndigheden i Danmark er ”Statens Institut for Strålehygiejne” (SIS), som er et institut under Sundhedsstyrelsen. Deres hovedopgave er at sikre arbejdstagere, patienter og befolkning mod skader fra ioniserende stråling, og at sikre at den danske strålebeskyttelseslovgivning bliver efterfulgt.
Lovgivningen findes som en serie af bekendtgørelser som dækker de forskellige radioaktivitetsområder; fra brug af radioaktivitet i medicin (røntgen, nuklearmedicin og stråleterapi) til nuklearanlæg. Indholdet er et sæt af regler som institutter / personer skal følge, når de arbejder med radioaktive kilder, og inkluderer krav om indretning af lokaler, godkendelse og registrering af isotoplaboratorier og andre lokaler til håndtering af radioaktive kilder mm., såvel som dosisgrænser til personale og patienter. Kravene er i overensstemmelse med den europæiske lovgivning om brug af radioaktivitet og dosisgrænser, som er baseret på rådgivning fra ”The International Commission on Radiological Protection” (ICRP), ”International Commission on Radiation Units and Measurements” (ICRU) og andre uafhængige institutioner. En gang i mellem bliver lovgivningen om dosisgrænser osv. opdateret, baseret på nyeste forsknings resultater og rapporter fra de overnævnte organisationer – men det kan tage lidt tid for ændringer at filtre ned til det nationale niveau!
De vigtigste internationale rapporter, der gælder vort nuklearmedicinske fag er: ICRP 1990 Recommendations on Radiological Protection (rådgivning om strålebeskyttelse) [Ref. 3], ICRP 80 Radiation Dose to Patients from Radiopharmaceuticals (radiofarmaceutdosis til patienter) [Ref.?], ICRP 84 Pregnancy and Medical Radiation (graviditet og medicinsk stråling) [Ref.?], og ICRU Report 67 Absorbed-Dose Specification in Nuclear Medicine (absorberet dosisgrænser) [Ref.?]. Kopier af disse rapporter (på engelsk) findes på fysiker kontoret / biblioteket i Herning.
Stort set er tallene og dosisgrænserne, der findes i den danske lovgivning, taget fra disse anbefalinger.
1.5.1Bekendtgørelser og vejledninger
De danske krav til håndtering af isotoper, affald, transport, opbevaring, brug af isotoper på en nuklearmedicinsk afdeling osv., er skrevet af SIS som en serie af Bekendtgørelser. De nyeste udgaver kan hentes fra Sundheds-styrelsens webside [Ref.?].
Der findes mange forskellige Bekendtgørelser afhængigt af om man har lukkede eller åbne radioaktive kilder, om de skal anvendes til medicinsk brug osv. Afdelingen skal være i overensstemmelse med alle krav for at blive godkendt som et sted, der kan anvende isotoper til medicinsk brug. Følgende er en liste over de vigtigste Bekendtgørelser for vor afdeling:
-
Bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000: om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.,
-
Bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997: om dosisgrænser for ioniserende stråling,
-
Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1134 af 15. december 1992: om radioaktive lægemidler.
For at hjælpe med fortolkning og praktiske indføringsdetaljer af kravene, findes der også en serie af SIS vejledninger. Her finder man nyttig information og detaljer f.eks. om hvordan isotoplaboratorier skal indrettes, og om håndtering af isotoperne. Eksempler på vejledninger, vi kan få gavn af, er:
-
Sundhedsstyrelsen (SIS) vejledning 2002 om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder,
-
Sundhedsstyrelsen (SIS) vejledning 2001 rev.1. om referenceniveauer for nuklearmedicinske undersøgelser.
Der findes flere bekendtgørelser og vejledninger på SISs websider, og kopier af de vigtigste findes på afdelingen hos den ledende overlæge og fysiker.
For at få lov til at opbevare og anvende isotoper for medicinsk brug, er det allervigtigste at afdelingen følger de overnævnte regler og krav – primært dem som står in Bke. Nr. 954, der handler om åbne kilder. I praksis findes der tre hoved kategorier for krav: dokumentation; kvalitetsstyring og sikkerhed. Derfor arbejder vi konstant med at sikre, at vi er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, herunder registrering og dokumentation af isotoper, affaldssortering, registrering afdosis til patienter, inklusiv auditer af afdelingen for at kontrollere hvor langt vi er nået med at indføre alle gældende lovkrav.
1.5.2Ansvarlige
Kapitel 3 af Bke. 954 handler om ansvarsforhold ved brug af åbne radioaktive kilder. Her findes forskellige krav og ansvarsopdeling for de forskellige arbejdsgrupper. Dem som har ansvar skal sørge for at ”enhver anvendelse af åbne radioaktive kilder sker i overensstemmelse med bestemmelserne, herunder sørge for vedligeholdelse af lokaler og udstyr samt uddannelse og efteruddannelse af personalet.”
Der skal findes på afdelingen en:
-
ansvarlig leder (ved ikke-medicinsk anvendelse af radioaktive kilder),
-
ansvarlig læge (ved medicinsk anvendelse af åbne radioaktive kilder),
-
ansvarlig fysiker.
De ansvarlige skal have den relevante uddannelse og være godkendt af myndighederne. På nuklearmedicinsk afdeling i Herning og Holstebro, Ringkjøbing Amt er følgende godkendt af SIS:
-
Ansvarlig leder: ledende overlæge Jens Jørgen Jensen
-
Ansvarlig læge: ledende overlæge Jens Jørgen Jensen
-
Ansvarlig fysiker: Claire A. Fynbo
Foruden er Claire A. Fynbo godkendt som ansvarlig fysiker for afdelingens Lunar DPX knoglemineralmålings udstyr, i overensstemmelse med Bke. Nr. 975 af 16. december 1998 om medicinske røntgenanlæg til undersøgelser af patienter.
Som en tommelfinger regel har den ansvarlige leder / læge ansvar for indkøb og medicinsk anvendelse af radioaktive isotoper, samt indretning af lokaler til brug / opbevaring af isotoper, og fysikeren ansvar for udstyr, inklusiv dosis måling udstyr. I praksis er der et stort overlap mellem ansvarsområderne, og vi arbejder sammen for at sikre at afdelingens strålehygiejne- og strålebeskyttelses regler er på plads.
Tabel 24 nedenunder viser en oversigt over kravene og ansvarsområder mht. Bke. 954:
I praksis arbejder afdelings ledelsesgruppe, sammen med afdelingen, for at sikre at alt er i orden.Orden (lot. ordo - qator, daraja) - 1) metall nishon, takdirlash belgi-si, harbiy yoki fuqarolik xizmatlari uchun beriladigan faxriy mukofot. O.ning takdirlash belgisi sifatida vujudga kelishi ritsarlik tarixi bilan bogʻlikdir.
1.5.3Krav til personale
Udover krav til de ansvarlige leder / fysiker, findes der også krav til personalet, der anvender åbne radioaktive kilder:
-
Personalet skal være bekendt med Bekendtgørelse 954 som handler om anvendelse af åbne radioaktive kilder.
-
Personalet skal være instrueret om arbejdet og den fare der er forbundet hermed
-
Personalet skal altid under arbejdet bære persondosimetre.
-
Personalet skal under det daglige arbejde sørge for at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig.
-
Hvis der indtræder faresituationer f.eks forurening af personer, lokaler eller udstyr, der giver strålehygiejne problemer, skal personalet snarest muligt træffe foranstaltninger til at afværge og begrænse faren.
-
Personalet har pligt til at underrette den ansvarlige leder/fysiker hvis der er strålebeskyttelses problemer eller hvis der opstår en faresituation.
-
Personalet skal straks underrette den ansvarlige leder/læge, hvis der opstår formodning om utilsigtet stråleudsættelse af patienter, personale eller andre personer, samt om bortkomne radioaktive kilder.
-
Ved medicinsk anvendelse skal personalet ved udøvelsen af deres arbejde udvise omhu og samvittighedsfulhed.
Med hensyn til de øverste to punkter, er det den ansvarlige leder der skal sørge for at personalet får den relevante oplæring / uddannelse og har opnået tilstrækkelig kyndighed til arbejdet. Der er på afdelingen en oplæringsplan for alle nyansatte bioanalytikere, og læger, som sørger for at alle får den relevante oplæring til arbejdet med isotoper. Hvis ikke du føler du har den relevante kyndighed, har du selv ansvar for at diskutere sagen med enten den ansvarlige leder, fysiker eller den ledende bioanalytiker, og udpege områder, hvor du savner kompetence.
Tabel 24: Krav fra Bekendtgørelse 954, og hvem har ansvar [Ref .1].
Krav
|
Hvem har ansvar
|
Dokumentation
|
Fortegnelse over personer der skal arbejde med radioaktive kilder
|
leder
|
Over kontrollering af instrumenter – monitorer, målere osv.
|
leder / fysiker
|
Fortegnelse over radioaktiv/t lægebeholdning / affald
|
leder
|
Findes en protokol til forurenings kontrolmåling for hvert laboratorium
|
leder
|
Findes skriftlige vejledninger for håndtering af åbne radioaktive kilder
|
leder
|
Findes skriftlige vejledninger for hver type behandling (også til patienter)
|
læge
|
Findes skriftlige vejledninger af alle kontroller/eftersyn af nuklearmedicinsk udstyr
|
fysiker
|
Rapporter af kontrol resultater
|
fysiker
|
Findes oplysninger om patientdosis for hver type undersøgelse/behandling
|
fysiker
|
Dansksprogede brugsanvisninger og vejledninger til alt nuklearmedicinsk udstyr
|
fysiker
|
Kvalitetsstyring
|
(Sørge for) regelmæssigt kontrollering af instrumenter til dosis/forurenings måling
|
leder
|
Etablering og vedligeholdelse af et effektivt kvalitetsstyringsystem
|
læge / fysiker
|
Konstanskontrol af udstyr skal udføres med konstant mellemrum
|
fysiker
|
Nuklearmedicinsk udstyr der ikke opfylder Sundhedsstyrelsens krav tages ud af drift
|
fysiker
|
Skal forefindes en kvalitetshåndbog
|
leder
|
Sikkerhed
|
Uddannelse / efteruddannelse af personale der arbejder med radioaktive kilder
|
leder
|
Personale forsynes med persondosimetre
|
Der findes udstyr til dosis / forurenings måling
|
Markering af isotoplaboratorier og opbevaringssteder
|
Advarselsskilter i alle steder hvor vi bruger radioaktive kilder
|
Kontrolmålinger for radioaktiv forurening
|
Ingen uvedkommende må kunne komme i besiddelse af kilder
|
Ingen uvedkommende må kunne få adgang til forurenede steder
|
Kontrolmåling for radioaktiv forurening nå isotoplaboratoriet forlades (genstand)
|
Bortskaffelse af åbne radioaktive kilder skal ske i overensstemmelse med bilag 8.
|
|
