• Figur B2. 1 omorganisering af atomare elektroner - en elektron fra et højere energiniveau fylder den tømte plads på et lavere energiniveau. Energi forskellen bliver udsendt som en røntgen foton.
  • Intern omdannelse og konversionselektroner
  • Spallation protoner og neutroner
  • Fission fissions partikler
  • Personale gruppe 2001 2002
  • Total 9 6,5 15,5 10,9
  • (mSv) middel dosis (mSv)
  • (ii) % forskel i middel dosis  præp. (ift. HeS dosis) HeS
  • (mSv) 0 0,1 0,2
  • Stråling, Beskyttelse, Hygiejne




    Download 1.17 Mb.
    bet20/22
    Sana25.03.2017
    Hajmi1.17 Mb.
    1   ...   14   15   16   17   18   19   20   21   22

    Røntgen stråling:


    Røntgen stråling (x-ray emission) defineres som kortbølget elektromagnetisk stråling, som opstår under opbremsning af ladede partikler, f.eks. elektroner, i nærheden af en kerne (kontinueret stråling), eller under omorganisering af atomare elektroner mellem forskellige energiniveauer i et atom (karakteristisk stråling) – se Figur B2.1. Røntgen stråling der stammer fra opbremsnings processer, kan have en hvilken som helst energi, hvorimod, røntgen stråling der bliver udsendt fra omorganisering af elektron energiniveauer, har en bestemt energi der svarer til ændringen i elektronens start og slut energier.




    Figur B2. 1 omorganisering af atomare elektroner - en elektron fra et højere energiniveau fylder den tømte plads på et lavere energiniveau. Energi forskellen bliver udsendt som en røntgen foton.

    Fordi atomare elektroner sidder på bestemte energiniveauer i et givent grundstof(isotop), er den udsendte stråling karakteristisk for dette grundstof (isotop), dvs. den giver et fingeraftrykt der kan bruges for at identificere stoffet.


    Intern omdannelse og konversionselektroner:
    Somme tider under kernehenfald, i stedet for at energien udsendes fra atomet som -stråling (isomeric transition), kan den udsendte energi fra kernen blive overførte til en atomare elektron i en af indre banerne – elektronen kan absorbere energi nok for at bliver udsendt fra atomet (indre absorption af -stråling = ”internal conversion (IC)” ). Elektronen der udsendes kaldes en konversionselektron, og den har en bestemt kinetisk energi der svarer til energi-forskellen mellem den oprindelige gamma-energi og elektronens binding-energi (Ece = E-Ebe).
    Når IC sker, bliver hullet fyldt straks af en anden elektron fra et højere energiniveau, med udsendelsen af karakteristisk røntgen stråling med energi Ex=E2-E1 (Figur B2.1). Ligeså, bliver det nye hul fyldt med en tredje elektron fra et energiniveau der ligger endnu højere op i skemaet, osv.; dvs. der bliver en kaskade af elektroner der omorganiserer sig for at fylde ledige pladser på lavere energiniveauer, og der bliver udsendt en diskret række røntgen-fotoner (og/eller Auger-elektroner) med karakteristiske energier der svarer til de diskrete omorganiserende begivenheder.
    Auger-elektroner:
    Auger processen er analogt til IC processen, men for røntgen-stråling. I stedet for at energien bliver udsendt som en røntgen-foton under omorganisering af atomare elektroner, bliver energien overført til en anden atomar elektron (i en af ydre-skaller). Elektronen bliver udsendt med en karakteristisk energi svarende til forskellen i den oprindelige røntgen-strålings energi og elektronens binding-energi (Eauger = Ex-Ebe). Den udsendte elektron kaldes en Auger elektron. Igen sker der en omorganisering i de højere-energi elektroner, for at fylde det tilbage producerede hul forladt af Auger-elektronen.

    Spallation & protoner og neutroner:
    Under processen spallation, udsender radioaktive atomer protoner og neutroner fra kernen. Protoner og neutroner kan forsvinde fra et atoms kerne, når kernen er i en meget høj eksiteret tilstand (har en meget høj energi), ved at evaporere (lige som at inddampe).

    Fission & fissions partikler:
    Fission sker når en kerne er for tung, og ikke længere kan holdes sammen af kernekræfter, dvs. det sker for høj masse isotoper, f.eks. uran, plutonium. Kernen springer af og fragmenterer – den udsender andre, mindre masse isotop-kerner. Disse kaldes for fissions produkter. Processen producerer mange forskellige typer datter kerner som fragmenter, og den kan bruges til fremstilling af isotoperne til medicinsk anvendelse.



    Bilag 3: Persondosimetri data

    Individuelle personaledoser, og afdelingens gennemsnits årsdosis statistiske, findes i filmdosimetri ringbinderne på de respektive afdelinger. Følgende data er samlet fra SIS måneds og års persondosimetri statistiske for perioden 2001-2004 [Ref 29, Ref 30], og vises i grafisk form i Sektion 1.4 af denne guidelines. Dataen er opdelt for de forskellige faggrupper der arbejder på NM afdelingen, for at vise en mere repræsentativ årsdosis til individuelle ansatte i en faggruppe.




    Personale gruppe

    2001

    2002

    2003

    2004

    He

    Ho

    Tot

    He

    Ho

    Tot

    He

    Ho

    Tot

    He

    Ho

    Tot

    Læger

    2,00

    1,50

    3,50

    2,00

    1,00

    3,00

    3,17

    0,33

    3,50

    4,42

    4,42

    Bioanalytiker

    5,00

    3,00

    8,00

    5,75

    3,00

    8,75

    6,83

    3,0

    9,83

    7,25

    3,9

    11,15

    Sekretær

    0

    0

    0,00

    0,58

    0

    0,58

    1,00

    0,75

    1,75

    0,25

    0,17

    0,42

    Sekretær Præp

    1,00

    0

    1,00

    1,00

    0

    1,00

    1,00

    0

    1,00

    1,00

    0

    1,00

    Fysiker

    0

    0,00

    0,58

    0,58

    1,00

    1,00

    1,00

    1,00

    Rengørings

    1,00

    0

    1,00

    1,00

    0

    1,00

    1,00

    0

    1,00

    1,25

    0

    1,25

    Portør

    0

    1,00

    1,00

    0

    0

    0,00

    0

    0

    0,00

    0

    0

    0,00

    Andre

    0

    1,00

    1,00

    0

    1,00

    1,00

    0

    1,00

    1,00

    0

    0,25

    0,25

    Total

    9

    6,5

    15,5

    10,9

    5,0

    15,9

    14,0

    5,1

    19,1

    15,2

    4,3

    19,5

    Tabel B3. 1 Antal personale per år for de forskellige faggrupper der findes på NM afdelingen. Normaliseringen er baseret på SIS års statistiske data: dvs. antal returneret filmbadges per måned over hel årets periode [Ref.26]. Denne normalisering bruges til gennemsnits årsdosis beregning, for at finde en repræsentativ dosis for de forskellige faggrupper. Bemærk, normalisering for antallet sekretær og andre falder i 2004 pga. de ikke længere bærer filmbadges (årsdosis = 0mSv). Data for antallet fysiker på afdelingen er samlet under statistiske for Herning, ligesom antal læger (år 2004).



    Personale gruppe

    2001

    2002

    2003

    2004

    total dosis

    (mSv)__middel_dosis_(mSv)'>(mSv)

    middel dosis (mSv)

    total dosis

    (mSv)

    middel dosis (mSv)

    total dosis

    (mSv)

    middel dosis (mSv)

    total dosis

    (mSv)

    middel dosis (mSv)

    læger

    2,3

    0,7

    1,2

    0,4

    2,2

    0,6

    3,3

    0,7

    bioanalytiker (alle)

    15,7

    2,0

    15,8

    1,8

    13,5

    1,4

    17,2

    1,5

    bio. Herning

    7,7

    1,5

    7,7

    1,3

    7,6

    1,1

    9,3

    1,3

    bio. Holstebro

    8,0

    2,7

    8,1

    2,7

    5,9

    2,0

    7,9

    2,1

    fysiker

    -

    -

    0,1

    0,2

    0,2

    0,2

    0,2

    0,2

    sekretær præparation

    1,1

    1,1

    1,3

    1,3

    1,1

    1,1

    1,2

    1,2

    sekretær

    -

    -

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    rengørings

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0

    0,3

    0,2

    portør

    0,4

    0,4

    -

    -

    -

    -

    -

    -

    andre

    0,2

    0,2

    0,2

    0,2

    0,0

    0,0

    0,0

    0,0


    Tabel B3. 2 Total årsdosis og gennemsnits årsdosis (mSv) for individuelle faggrupper der arbejder på NM afdelingen, i perioden 2001-2004. Gennemsnits dosis er beregnet mht. antal personer i faggruppen normaliseret til helt året (Tabel B3.1). Dataen er samlet fra SIS måneds persondosimetri statistiske, for Herning og Holstebro afdelinger. Middeldosisen for de forskellige faggrupper giver en bedre repræsentation for årlige doserne til individuelle ansatte, afhængigt af deres faggruppe, end gennemsnits dosis beregnet for alle personale. Middeldoserne vises grafisk i Figur ?.


    År

    Bioanalytiker årlige middeldoser (mSv)

    (i) % forskel i middel dosis

    (ift. HeS dosis)

    middel årsdosis HoS

    (præp. bidrag)

    (ii) % forskel i middel dosis  præp.

    (ift. HeS dosis)

    HeS

    HoS

    2001

    1,5

    2,7

    80

    2,3

    53

    2002

    1,3

    2,7

    108

    2,3

    77

    2003

    1,1

    2,0

    82

    1,6

    46

    2004

    1,3

    2,1

    62

    1,7

    31

    gennemsnit

    1,3

    2,4

    83%

    2,0

    52%


    Tabel B3. 3 Procent forskel i årlige doser til bioanalytiker i Herning og Holstebro for i) gennemsnits årsdosis per bioanalytiker, og ii) efter korrektion for dosis bidrag fra præparations arbejde (antage en bidrag af 0,4mSv/år per bioanalytiker i Holstebro pga. præparation om morgenen). Præparationen i Herning udføres ikke (normalt) af bioanalytiker, derfor dette arbejde bidrager ikke til bioanalytiker doser i Herning (1,2 mSv/år i alt).


    År

    Sted

    Alle

    Månedsdosis registrering

    (mSv)




    Bioanalytiker

    Månedsdosis registrering

    (mSv)

    0

    0,1

    0,2

    0,3

    0,4

    0,5




    0

    0,1

    0,2

    0,3

    0,4

    0,5

    2001

    HeS

    8

    69

    15

    3

    0

    0




    3

    40

    14

    3

    0

    0




    HoS

    15

    11

    13

    14

    1

    0




    0

    8

    13

    14

    1

    0




    HeS HoS

    23

    80

    28

    17

    1

    0




    3

    48

    27

    17

    1

    0

    2002

    HeS

    29

    81

    8

    0

    1

    0




    10

    51

    7

    0

    1

    0




    HoS

    12

    10

    14

    8

    1

    3




    0

    10

    14

    8

    1

    3




    HeS HoS

    41

    91

    22

    8

    2

    3




    10

    61

    21

    8

    2

    3

    2003

    HeS

    51

    96

    7

    1

    1

    0




    10

    64

    7

    1

    0

    0




    HoS

    17

    16

    18

    1

    1

    0




    0

    16

    18

    1

    1

    0




    HeS HoS

    68

    112

    25

    2

    2

    0




    10

    80

    25

    2

    1

    0

    2004

    HeS

    52

    122

    8

    1

    0

    0




    3

    76

    8

    0

    0

    0




    HoS

    12

    19

    18

    5

    2

    0




    0

    18

    18

    5

    2

    0




    HeS HoS

    64

    141

    26

    6

    2

    0




    3

    94

    26

    5

    2

    0

    Total alle årer (HeS HoS)

    196

    424

    101

    33

    7

    3




    26

    283

    99

    32

    63

    449


    Download 1.17 Mb.
    1   ...   14   15   16   17   18   19   20   21   22




    Download 1.17 Mb.

    Bosh sahifa
    Aloqalar

        Bosh sahifa



    Stråling, Beskyttelse, Hygiejne

    Download 1.17 Mb.