Strålehygiejne




Download 10.41 Mb.
bet20/154
Sana25.03.2017
Hajmi10.41 Mb.
#2437
1   ...   16   17   18   19   20   21   22   23   ...   154
alfa ():

Alfa-henfald er udsendelsen af en helium kerne, dvs. 2 protoner og 2 neutroner. Når en helium partikel bliver udsendt fra atomet, mister kernen en stor mængde energi på en gang. Derfor er -henfald den foretrukne henfaldsmåde for tunge ustabile atomer, der indeholder et stort antal protoner og neutroner i kernen. Hvis en moder isotop har Z protoner i kernen, efter udsendelsen af en helium kerne, har datteren Z-2 protoner, og N-2 neutroner tilbage i dens kerne, dvs. datteren er et nyt grundstof der har en masse A-4 mindre end moder-atomet.


beta ():

Nogle ustabile isotoper henfalder via -henfald, og udsender -partikler. Under -henfald bliver elektroner eller positroner7 udsendt af kernen, og datter isotopen bliver et andet grundstof end moder isotopen. Det er den svage kraft der er årsagen til -henfald. Der findes to typer -henfald: - og +, afhængigt af om den udsendte -partikel er en negativ elektron eller en positiv elektron (positron).


- henfald resulterer i udsendelsen af en negativ elektron, og moder-isotopen bliver til et nyt grundstof, der indeholder Z+1 protoner i kernen. Den ekstra proton opstår, når en neutron i kernen omdanner sig til en proton, en elektron og en anti-neutrino n  p + e- + . Det betyder faktisk, at der udsendes to henfalds-partikler fra kernen, en elektron (-) og en anti-neutrino.

Pga. udsendelsen af anti-neutrinoen, betyder det at den totale energi der kan gives til partiklerne deles mellem elektronen og neutrinoen. Derfor kan elektronen kan have en hvilken som helst energi op til en maksimal energi der svarer til udsendelsen af en neutrino med ingen bevægelsesenergi, dvs., der eksisterer et helt spektrum af mulige elektronenergier. Når man kigger på data for -emissionens energier, listes der altid en maksimal energi og en gennemsnits energi for den udsendte elektron: man skal huske at en hvilken som helst elektron der er udsendt, kan have en hvilken som helst energi op til Emax.


Fordi en neutron omdannes til en proton, bliver der Z+1 protoner i datterkernen, dvs. den bliver til et nyt grundstof. Det betyder også, at - henfald optræder for ustabile atomer, der er neutronrige, dvs. for kerner der har N >> Z.
+ henfald ligner - henfald, men denne gang bliver der udsendt en positron (+) og en neutrino når en proton i kernen omdannes til en neutron: p  n + e+ + . -partiklen bliver udsendt med et energi-spektrum, pga. at den skal dele den totale energi med neutrinoen.

Under denne proces mister kernen en proton og derfor er den resulterende datterkerne et nyt grundstof med antal protoner Z-1. +-henfald optræder for ustabile atomer ,der er protonrige, dvs. for kerner der har Z >> N.


Under -henfald udsendes der en tredje partikel: en neutrino eller anti-neutrino. Normalt er den ubetydelig for os, fordi den er en partikel uden masse8 næsten uden vekselvirknings med stof. Derfor er den meget svært at detektere. Det man skal huske er, at den totale energi der udsendes under disse processer, er delt mellem de to partikler, derfor findes der ikke -partikler med en bestemt energi.

Download 10.41 Mb.
1   ...   16   17   18   19   20   21   22   23   ...   154




Download 10.41 Mb.