• 1.3.1General oversigt over isotoperne der bruges til nuklearmedicinske undersøgelser
  • 1.3.2Isotoper på vor afdeling
  • 1.3.2.1 99m Tc henfald
  • 1.3.2.2 131 I henfald
  • 1.3.2.3 125 I henfald
  • 1.3.2.4I-123 henfald
  • 1.3.2.5Cr-51 henfald
  • Nuklearmedicinske isotoper og radioaktive lægemidler




    Download 1.17 Mb.
    bet9/22
    Sana25.03.2017
    Hajmi1.17 Mb.
    1   ...   5   6   7   8   9   10   11   12   ...   22

    1.3Nuklearmedicinske isotoper og radioaktive lægemidler



    Nuklearmedicinske undersøgelser: princippet
    Hvad er det vi laver på en nuklearmedicinsk afdeling? Kort sagt, i praksis sprøjter vi et radioaktivt sporstof ind i en patient, og tager et billede af stoffets fordeling i kroppen. Isotopens fordeling giver oplysning om kroppens funktion eller abnorme funktion, og kan hjælpe lægerne med at stille en diagnose for patienten. Dvs. en nuklearmedicinsk undersøgelse giver information om kroppens fysiologi.
    Intern administration af radioaktive isotoper, der optages bestemte steder i kroppen kan også anvendes til medicinsk behandling. Her kan vi bruge radioaktiviteten for at behandle kræft. F.eks kan jod-131 anvendes til thyroidea kræft behandling, og strontium-89 kan bruges til palliativ behandling af knoglekræft.
    Nuklearmedicinske isotoper
    Der findes mange isotoper i naturen, men kun få kan anvendes til nuklearmedicin. Hvilke isotoper der bruges, bestemmes af formålet - diagnose i vivo/vitro, terapi i vivo, terapi-kilde, isotop generator, krav for en -radioaktiv kerne, diagnostisk/kvalitetssikring af udstyr, eller biomedicinsk forskning osv.:

      1. diagnose: med hensyn til patientdosis og tidsskalaen af funktionen der skal undersøges, har disse isotoper en begrænsning fra deres fysiske egenskaber (T½),

      2. stråleterapi: her er vi interesseret i isotoper der kan deponere høje doser i kræftceller, enten via høje energi gammas,  eller -partikler,

      3. kvalitetssikring af udstyr: for standarde kilder der anvendes til kvalitetssikring af udstyr, vil man helst have en isotop med en lang halveringstid, så at reference aktiviteten ikke ændres over en lang tidsperiode.


    Sporstoffer
    Bogstaveligt talt er et sporstof, et eller andet der kan spores. Det kunne være f.eks. et farvestof der bliver hældt ind i et vandafløbssystem for at se hvor vandet løber hen. I vort tilfælde bruger vi en radioaktiv isotop. Isotopen udsender stråling, og ved at bruge en strålingsdetektor kan vi spore fordelingen af isotopen i objektet/personen hvori isotopen administreres.
    Radioaktive lægemidler
    For de fleste nuklearmedicinske undersøgelser administrerer man ikke kun en radioaktiv isotop til en patient. Hvis man er interesseret i at undersøge hjertet vil man gerne have at isotopen primært blive optaget i hjertet, og hvis man er interesseret i knogler og skelettet vil man have at isotopen bliver optaget i knoglerne, uden at der bliver for høj baggrunds aktivitet fra resten af organerne. Derfor hæfter man den radioaktive isotop til en kemisk forbindelse, som primært bliver optaget i organet/systemet man gerne vil undersøge. En kemisk forbindelse som er mærket med en radioaktiv isotop, der kan administreres til mennesker, kaldes et radioaktivt lægemiddel, og de bruges næsten udelukkende til diagnostiske procedurer, og ikke til behandling. Næsten alle administreres intravenøs, og midlet når target-organet gennem kredsløbssystemet. Der findes også nogle der kan indåndes, f.eks. når man er interesseret i lungernes ventilation.
    Princippet bag om sporstofmetoder er meget godt forklaret i introduktionen til [kapitel 1, Ref.15],

    ”Sporstofteknik ... bygger på anvendelsen af stabile eller ustabile (radioaktive) isotoper af et givet grundstof som markører for den naturligt forekommende form af grundstoffet. Sporstofisotopen (traceren) kan forekomme i fri form eller indbygget i kemiske forbindelser. Det er en betingelse for enhver anvendelse af sporstoffer, at det biologiske eller kemiske system, hvis egenskaber ønskes undersøgt, ikke er i stand til at skelne mellem den naturligt forekommende og den isotopberigede komponent”.


    Tit hører man ordet sporstof i brug, i stedet for radioaktivt lægemiddel. På en nuklearmedicinsk afdeling, bruges ordene stort set ombytteligt for hinanden, dog bogstaveligt talt, er et sporstof mere generelt end et radioaktivt lægemiddel (se ovenover).
    Et radioaktivt lægemiddel indeholder to komponenter: 1) en radionuklid og 2) et biokemikalie, derfor er man nødt til at betragte egenskaberne for de to dele. Valget af hvilke radionuklider kan bruges, afhænger af a) minimering af patientdosis og b) opdagelses evner for nutidigt nuklearmedicinsk udstyr. Derfor skal man overveje følgende:

    • den radioaktive isotop skal have så kort som muligt halveringstid, der er kompatibel med det biologiske system der skal undersøges. Som tommelfinger regel bruger man en halveringstid 0.693Tobs, hvor Tobs er tidsrummet mellem injektion af midlet og når man laver optagelsen.

    • gammastrålingen udsendt fra den radioaktive isotop skal helst være monochromatisk, dvs. den skal have én energi, der ligger mellem E= 100 – 300 keV26. Den øverste grænse sættes af udstyret – jo højere energi en foton har, jo længere kan den trænger gennem udstyret før der sker en vekselvirkning med detektoren. Der er også mulighed for at den ikke bliver set af detektoren, og systemets følsomhed bliver lavere for højere energi fotoner. Den nederste grænse sættes fra absorption af strålingen i patienten selv. Radioaktivitetens kilde sidder inde i patienten, og derfor er de udsendte fotoner nødt til at have energi nok til at trænge gennem kroppens væv for at nå detektoren; hvis energien er for lav, vil alle fotoner blive absorberet i patienten, og der ses ingenting ved detektoren.

    • den skal have god ”biogenisk opførsel”, dvs. den skal nemt optages i væv, og

    • isotopen skal være hurtig disponibel, økonomisk og ren.

    Overvejelser for biokemikaliet er:



    • den skal være ugiftig,

    • den skal fordeles i de relevante organer, eller en bestemt del i organet,

    • fordelingen i en normal patient skal være anderledes fra en patologisk fordeling, og

    • den skal have en højt kemisk renhed.



    Den perfekte isotop til diagnostiske undersøgelser: Tc-99m
    Der findes kun én isotop som opfylder næsten alle krav nævnt ovenover; metastabil technetium (99mTc), der indeholder 43 protoner i kernen, og har et massetal A=99. Den har en halverings tid på 6 timer, udsender gamma-fotoner med en energi på140 keV og den optages nemt i væv; faktisk er det den ideale isotop til diagnostiske undersøgelser. Dog er der et minus - den forekommer ikke naturligt,
    99mTc er produktet af mange årtiers forskning, det er derfor den er ”perfekt”. Den blev opdaget i 1938 under forskningen af molybden-99 isotopen27 – den er et henfalds produkt af 99Mo. I dag fremstilles 99mTc i en molybden generator, og er disponibel når man har brug for den. Desuden findes der siden 1970ernes ”instant-kits” til forberedelse af 99mTc markerede lægemidler, som kan tilberedes i løbet af kun få minutter. I dag findes der mange lægemidler der kan markeres med technetium, som tillader fysiologiske undersøgelser af næsten alle organer i kroppen. Faktisk er 99mTc idag grundpillen for de fleste nuklearmedicinske undersøgelser, og den bruges på de fleste kliniske nuklearmedicinske afdelinger verden over.
    Et godt startpunkt for at læse videre om sporstofmetoder, og radiofarmaci, er [Ref.15] og [Ref.14] henholdsvis.

    Tabel 16: isotoper der anvendes i nuklearmedicin

    Diagnose




    Terapi




    Biomedicinsk forskning

    18F9

    fluor




    32P15

    fosfor




    3H1

    tritium **

    51C6

    kulstof




    60Co27

    cobalt




    11/14C6

    kulstof

    13N7

    kvælstof




    89/90Sr38

    strontium




    13N7

    kvælstof

    15O8

    ilt




    90Y39

    ytterbium




    15O8

    ilt

    59Fe26

    jern




    106Rh45

    rhodium




    24Na11

    natrium

    57Co27

    cobalt




    125/131I53

    jod




    35S16

    svovl

    67Ga31

    gallium




    137Cs55

    ceasium




    42K19

    kalium

    75Se34

    selenium




    186Re75

    rhenium




    47Ca20

    kalk

    81mKr36

    krypton




    192Ir77

    iridium




    46Sc21

    scandium

    82Rb37

    rubidium




    198Au79

    guld




    48V23

    vanadium

    87mSr38

    strontium




    226Ra88

    radium




    51Cr24

    chrom

    86Y39

    ytterbium













    52/52mMn25

    mangan

    99mTc43

    technetium




    Generator




    52Fe26

    jern

    111In49

    indium




    62Zn30

    zink




    62/64Cu29

    kobber

    123/124/131I53

    jod




    68Ge32

    germanium




    65/69mZn30

    zink

    127/133Xe54

    xenon *




    72Se34

    selenium




    68Ga31

    gallium

    201Tl81

    thallium




    81Rb37

    rubidium




    72As33

    arsenik










    82Sr38

    strontium




    73Se34

    selenium

    Kvalitetssikring/ Diagnostisk




    87Y39

    ytterbium




    77/80m/82Br35

    brom

    57Co27

    cobalt




    99Mo42

    molybden




    83/85Sr38

    strontium

    137Cs55

    ceasium




    113Sn50

    tin




    89Zr40

    zirconium

    133Ba56

    barium




    178/188W74

    tungsten




    95Nb41

    niobium

    153Gd64

    gadolinium




    191Os76

    osmium




    97/103Ru44

    ruthenium

    241Am95

    americium




    195mHg80

    kviksølv




    111Ag47

    sølv



















    109Cd48

    cadmium



















    124/125I53

    jod



















    178Ta73

    tantalum

    isotoper (grøn) der findes på vor afdeling




    186/188Re75

    rhenium

    isotoper (blå) udsender -stråling og bruges til PET undersøgelser




    191mIr77

    iridium



















    195mPt78

    platinum

    * 133Xe blev tidligere brugt til lunge undersøgelser i Holstebro. I




    195mAu79

    guld

    dag bruges 99mTc til lungeventillations billeder i stedet for xenon.




    203Pb82

    bly

    ** anvendes somme tider af afdelingen for medicinsk forskning, Holstebro.




    206Bi83

    bismut



















    141Ce58

    cerium







    153Sm62

    samarium







    170Tm69

    thulium



    1.3.1General oversigt over isotoperne der bruges til nuklearmedicinske undersøgelser

    Tc-99m er næsten den perfekte isotop til brug i diagnostisk nuklearmedicin, men den er ikke den eneste isotop der anvendes. Isotoper som I-131, Xe-133 og Th-201 blev brugt i mange år, og anvendes stadig på nogle afdelinger. Derudover omfatter nuklearmedicin ikke kun diagnose, den inkluderer også behandling af sygdomme med radioaktivitet. Her kan man ikke bruge Tc-99m. Anvendelige isotoper, og hvad de bruges til, vises i Tabel 16.


    Indenfor de sidste 10-20 år, er der kommet en ny klinisk nuklearmedicinsk diagnostisk metode – PET (Positron Emission Tomograpy), som i dag udføres på flere og flere nuklearmedicinske afdelinger. Princippet er stadig detektering af fotoner, nu er man interesseret i registrering af høj energi (511 keV) fotoner, der bliver udsendt når en positron anihilerer med en elektron i kroppen. Derfor er vi i PET interesseret i isotoper der udsender positroner ( -stråling) når de henfalder. Isotoperne der udsender -stråling, og kan bruges til PET er markeret med blåt i Tabel 16. Til fremstilling af disse isotoper kræves en cyclotron på stedet, pga. isotopernes korte halveringstider. Undtagelsen er fluor-18 (18F), der har en halveringstid på T½= 110 minutter, og som derfor kan produceres på et PET center, f.eks. Århus eller Odense, og transporteres til afdelingen hvor undersøgelserne udføres.

    Tabel 17: radioaktive isotoper der findes på nuklearmedicinsk afdeling i Rinkjøbing amt (He – Herning; Ho – Holsebro)

    Isotop

    T½

    Henfaldskanal og produkter

    Fremstilling

    Anvendes til

    Hvor

    241Am

    432 å

    : E=5,48 MeV

    : E = 59 keV



    reactor

    service DIACAM kameraer

    He

    133Ba

    10,5 å

    EC

    : 356 keV

    : 303 keV





    attentuationskorrektion AXIS

    He/Ho

    57Co

    271,7 d

    EC

    : E = 120 keV



    cyclotron

    kvalitetssikring gammakameraer

    He/Ho

    51Cr

    27,7 d

    EC

     320 keV



    reactor

    medicinsk forskning

    Ho

    137Cs

    30,0 å

    : E = 510 keV

    : E = 1,17 MeV



    fission

    kvalitetssikring Wallac -tæller

    He/Ho

    153Gd










    attenuationskorrektion CardioMD

    He

    123I

    13,2 t

    EC

    : E = 159 keV



    cyclotron

    diagnostiske undersøgelser

    He/Ho

    125I

    59,6 d

    EC

    : E = 35 keV



    reactor

    medicinsk forskning

    Ho

    131I

    8,02 d

    : E = 610 keV

    : E = 364 keV



    fission

    jodbehandling

    He

    129I

    1.7107 å







    kvalitetssikring Wallac -tæller

    He/Ho

    111In

    67,3 t

    EC

    : E = 250 keV

    : E = 170 keV


    cyclotron

    diagnostiske undersøgelser

    He/Ho

    99Mo

    65,9 t

    : E = 1,21 MeV

    : E = 440 keV

    : E = 740 keV

    : E = 180 keV



    fission

    generator: fremstilling af Tc-99m

    He/Ho

    89Sr

    50,5 d

    : E = 1,49 MeV

    reactor

    behandling

    He

    99mTc

    6,0 t

    IT

    : E = 140 keV



    fission

    diagnostiske NM undersøgelser

    He/Ho

    133/133mXe

    5,24-2,19 d

    : E = 346 keV

    IT

    : E = 233 keV



    : E = 81 keV

    fission

    tidligere brugt til lungeskintigrafi

    Ho

    EC: ”electron capture” – en proton i kernen omdannes til en neutron ved at indfange en orbitalelektron. Når den nye kerne er eksiteret, udsendes gammafotoner fra kernen.

    IT: ”isomeric transition” – udsendelse af en foton fra en langlivet eksiteret tilstand i kernen

    I dag er der mindst 70 isotoper der anvendes indenfor nuklearmedicin. Der findes faktisk ikke særlig mange naturlige forekommende isotoper, der har de korrekte fysiske egenskaber, der kan anvendes til diagnostiske undersøgelser – enten er deres halverings tid for kort (man kan ikke nå at tage et billede før aktiviteten er væk, eller funktionen man er interesseret i har en længere tidsperiode), eller er T½’en for lang (patienten får for meget dosis, og det tager for lang tid at optage et billede med tilstrækkeligt antal counts), eller den udsendte stråling er af den forkerte type/ energi. De fleste forskellige isotoper, der bruges i dag, er indenfor biomedicinsk forskning, for at opfinde nye og bedre isotoper til diagnose og behandling af sygdomme, imens en ”core”-gruppe (testet i mange år) bruges til daglig diagnostiske undersøgelser, f.eks 99mTc, 131I, 111In og 201Tl.


    Med hensyn til PET, for kun få år siden var det kun 18F der blev brugt til kliniske undersøgelser på få steder, og andre isotoper som 11C, 13N og 15O fandtes kun ved de store forskningscentre med egen cyclotron til fremstilling af isotoperne. I dag er PET en godkendt undersøgelses metode indenfor nuklearmedicin, og der findes mange kliniske afdelinger med deres eget PET kamera, som får 18F leveret når de har brug for det. Der kommer snart også flere PET-centre som består af dedikerede PET-, og kombineret PET-CT kameraer, og en cyclotron, som kan levere de kortlivede isotoper, 11C, 13N og 15O direkte til afdelingen når undersøgelserne skal udføres.

    1.3.2Isotoper på vor afdeling

    De fleste undersøgelser på vor afdeling er diagnostiske, og udføres med Tc-99m markerede lægemidler, men der findes også undersøgelser hvor der anvendes 131I, 111In eller 57Co. Derudover, laver vi behandling hvor der bruges 131I eller strontium (89Sr). Alle undersøgelser, hvor der anvendes 131I eller 89Sr, er samlet i Herning, og disse isotoper findes ikke i Holstebro. Til myokardie undersøgelser laver vi et transmissions scan for at få attenuationskorrektion information for individuelle patienter; der findes 2  barium (133Ba) kilder på begge Axis gammakameraer28, og 2  gadolinium (153Gd) linjekilder monteret på CardioMD kammeraet. Der findes også 99Mo i generatorerne til fremstilling af 99mTc på begge afdelinger.


    Udover isotoperne der bruges til medicinske undersøgelser, eller behandling, findes der langlivede isotoper til kvalitetssikring af vore gammakameraer og dosis måling udstyr; f.eks. 57Co, 241Am, 129I og 137Cs. Der findes også 125I og 51Cr på afdelingen i Holstebro. Dem bruger vi ikke, men tager ansvar for opbevaring og affaldshåntering af disse isotoper for afdelingen for medicinsk forskning i Holstebro. Disse isotoper kræver alle særlig behandling med hensyn til affaldshåndtering, pga. deres længere (eller meget lange – århundreder) halveringstider. Isotoper som 57Co, 51Cr og 125I skal opbevares i rimelig lang tid, for at sikre at affaldet der smides væk har en aktivitet under grænsen for radioaktivt affald. Isotoper som 137Cs, 241Am, og 129I som har halveringstider år / århunderede / millioner år henholdsvis, kræver særlig behandling for deres bortskaffelse.
    En liste over alle isotoperne der bruges på afdelingen, deres halveringstid og hoved henfaldskanaler, hvad de anvendes til og hvor de findes, vises i Tabel 17. En oversigt over de vigtigste isotoper, inklusiv information om dosimetri, forurening og strålingsbeskyttelse, findes i Bilag 1.

    1.3.2.199mTc henfald





    Figur 1 23: radioaktivt beta-henfald af moder isotop 99Mo til datter isotop 99mTc. Metastabil Tc henfalder videre til dens grundtilstand ved at udsende 140keV gammafotoner.
    Den mest brugte isotop på moderne nuklearmedicinske afdelinger er Tc-99m (metastabil technetium-99), som er datterproduktet af isotopen molybden-99. Den fremstilles lokalt på afdelingen i generatorer som indeholder Mo-99, der henfalder til stabil Tc-99 via den metastabil-isotop Tc-99m (Figure 1-23):
    99Mo  ()  99mTc*  ()  99Tc .
    99Mo henfalder via --henfald (elektron) til en af tre eksiterede tilstande i 99Tc (142 keV, 513 keV eller 922 keV). De fleste eksiterede Tc tilstande henfalder straks videre ved at udsende gammafotoner for at nå den mest stabile grundtilstand i technetium. Grundtilstanden har en meget lang halveringstid, derfor siger vi at henfaldsproduktet 99Tc er stabilt29, dvs. den henfalder ikke videre og udsender ikke yderligere stråling. Grundtilstanden er ikke nyttig for nuklearmedicinske undersøgelser.
    Der findes dog én tilstand i 99Tc der har en relativ lang halveringstid. Denne er 99mTc – metastabil techetium. En metastabil tilstand er en eksiteret kerne der eksistere for en mærkbar tidsperiode før den henfalder. Halveringstiden for technetium i denne tilstand er cirka 6 timer, og den har en energi på 142 keV (se det forstørrede henfalds diagram, Figur 1-23). Det er henfaldet af denne tilstand at vi er interesseret i for at danne vore billeder. Heldigvis for os henfalder 99Mo 80% af tiden til denne metastabile tilstand. Fra denne tilstand henfalder 99mTc via to kanaler: enten i) direkte fra 142 keV energi-niveauet til grundtilstanden, ved at udsende 142 keV gammafotoner (3) – det sker mindre end 2% af tiden eller, ii) i 98% tilfælde, henfalder 99mTc ved at udsende en 2 keV foton (1), så den bliver til den eksiterede tilstand ved 140 keV. Denne 140 keV tilstand eksisterer kun en meget kort tid (T½ = 10-9s), og straks henfalder ved udsendelsen af 140 keV gammafotoner. Det er disse 140 keV fotoner der er karakteristisk for technetium, og det er disse fotoner vi registrerer i vort gammakamera for at se isotopens fordeling i patienten.


    1.3.2.2131I henfald




    Figur 1 24: simplificeret henfaldsdiagram for I-131

    Den ustabile radioaktive isotop 131I har en halveringstid T½ = 8 dage, og den henfalder via -henfald til eksiterede tilstande i xenon (131Xe). Den eksiterede xenon henfalder videre ved at udsender gammafotoner med forskellige energier, til den når dens stabile grundtilstand:



    131I  () 131*Xe  ()  131Xe.
    Der findes mange henfaldskanaler for 131I. Figur 1-24 viser et simplificeret diagram for de vigtigste kanaler til produktionen af gammastråling. Vigtigst for os er, at 131I henfalder via -emission med 90% sandsynlighed (3), til det eksiterede 364 keV energi-niveau i datterisotopen 131Xe. Denne tilstand har en meget kort halveringstid, derfor henfalder 131Xe straks (med 82% sandsynlighed) ved at udsende en 364 keV gammafoton (3).


    1.3.2.3125I henfald




    Figur 1 25: simpel henfaldsdiagram for I-125


    125I i grundstilstanden er ustabil med en halveringstid T½=60 dage. Den henfalder via elektron-indfangning (se 1.1.6.1) til den eksiterede datter isotop telerium –125. 125Te er også ustabil, og henfalder straks (T½ = 1,48 ns (1ns = 10-9s)) til stabil 125Te ved at udsende gammafotoner, konversions-elektroner, auger elektroner og røntgen stråling fra forskellige elektron skaller:
    125I  (ec)  125*Te  ( / x / e- / auger)  125Te.
    Resultatet af 125I henfaldet er udsendelsen af lav energi elektromagnetisk stråling (gamma, røntgen) i energi området 27-35 keV, men også elektroner i energi-området 22-35 keV. Selv om energierne er små, kan denne stråling være et stort problem i intern-forurenings tilfælde. Den lave energetiske stråling bliver totalt absorberet i kroppen, og medfører en høj intern strålingsdosis – især for auger elektroner. Det er derfor 125I er klassificeret som en Gruppe 2 (høj radiotoksicitet) isotop, og der findes strenge krav om monitorering for internforurening i forhold til arbejde med denne isotop. På vor afdeling opbevares 125I i Holstebro, og den bruges af afdelingen for medicinsk forskning.

    1.3.2.4I-123 henfald

    Ligesom ustabil 125I, henfalder 123I via elektron indfangning til en eksiteret tilstand i 123Te. 123I har en halveringstid T½ = 13,2 timer. Tilstanden i telerium henfalder videre ved at udsende 159 keV gammafotoner (83%):


    123I  (ec)  123*Te  ()  123Te.

    1.3.2.5Cr-51 henfald





    Figur 1 26: henfalds diagram for Cr-51


    51Cr henfalder via elektron indfangning til vanadium-51. Henfaldet kan foregå via en af to kanaler. 90% af tiden henfalder 51Cr direkte til den stabile grundtilstand 51Va, men 10% af tiden henfalder den til en eksiteret tilstand med energi 320 keV. Denne eksiterede vanadium henfalder ved at udsende 320 keV fotoner (karakteristisk gammastråling), auger elektroner og røntgen stråling fra forskellige elektronskaller:
    51Cr  (ec)  51*V  ( / x / auger)  51V.
    51Cr findes stadig i Holstebro, og opbevares på vegne af afdelingen for medicinsk forskning.

    En oversigt over de vigtigste henfaldskanaler og strålingsenergier, der bliver udsendt under henfald for de overnævnte eksempler findes i Tabel 18. I virkeligheden, findes der mange flere henfaldskanaler end de der listes her, dog kun med små sandsynlighed. Isotoperne vi bruger har deres karakteristiske gamma-energier, f.eks. 140 keV for 99mTc, 364 keV for 131I, og 35 keV for 125I osv.; fotonenergierne som vi er interesseret i. Men husk at der altid findes flere strålings typer / fotonenergier tilknyttet disse isotoper: f.eks. lavere/højere energi gamma-fotoner, røntgen fotoner, konversions-elektroner, auger-elektroner osv. Denne ”extra” stråling burde ikke glemmes – den kan være meget vigtigt med hensyn til strålings beskyttelse, personale dosis, og risiko for forurening, fordi lavenergi fotoner, elektroner, og især auger elektroner, bidrager til en høj absorberet dosis ved intern bestråling.


    Tabel 18: henfalds produkter, deres energi og frekvens for radioaktive isotoper der anvendes typisk i NM

    Isotop

    Stråling

    udsendelses frekvens

    (%)

    energi

    (keV)

    Tc-99m

    1

    18,5

    Emid 140

    (Figur 1-23)

    2

    1,4

    Emid 298




    3

    80

    Emid 452




    1 (ce)

    98,6

    2




    2 (, IT)

    88,3

    140




    3 (ce)

    1

    122




    K1

    4

    18,4




    K2

    2

    18,3

    I-131

    1

    2

    Emid 69

    (Figur 1-24)

    3

    6,6

    Emid 96




    5

    90

    Emid 192




    1

    2,4

    80




    2

    81,8

    364




    3

    5,9

    284




    4

    7,2

    637




    5

    1,8

    723

    I-123



    83

    159




    x-ray

    87

    27

    I-125



    7

    35

    (Figur 1-25)

    e (ce)

    93

    4




    e (ce)

    31




    x-ray (K1)

    73

    27




    x-ray (K2)

    39

    27




    x-ray (K2)

    25

    31




    auger elektroner

    20

    23-30

    Cr-51



    9,8

    320

    (Figur 1-26)

    x-ray

    2,6

    5,4




    x-ray (K1)

    13,1

    4,9




    x-ray (K2)

    6,6

    4,9

    (,IT): ”isomeric transition” – udsendelse af en foton fra en langlivet eksiteret tilstand i kernen

    (ce): ”conversion electron” – se bilag 2

    (K): energi fra en eksiteret kerne bliver overført til en atomar elektron i k-skallen. Medfører udsendelse af en foton fra omorganisering af de atomare elektroner.

    auger elektroner: se bilag 2




    Download 1.17 Mb.
    1   ...   5   6   7   8   9   10   11   12   ...   22




    Download 1.17 Mb.

    Bosh sahifa
    Aloqalar

        Bosh sahifa



    Nuklearmedicinske isotoper og radioaktive lægemidler

    Download 1.17 Mb.