Bachelor opgaven 2010 Marianne Nowack Andersen
Historie 260095
Demokratisk dannelse og historieundervisningen om Israel og Palæstina 26.03
Indhold
Indledning 2
Problemformulering 3
Metode 3
Historie 9 4
Almendannelse 5
Kategorial dannelse 5
Kritisk konstruktiv didaktik 7
Eksemplarisk undervisning 9
Kritik af Klafkis dannelsestænkning 14
Dannelse i historiefaget 17
Historiekundskab 19
Begrebskundskab 19
Metodekundskab og udsagnskundskab 21
Konklusion 24
Perspektivering 25
Litteraturliste 26
Indledning
Jeg har i denne opgave valgt at beskæftige mig med den demokratiske dannelse i folkeskolen, med fokus på historieundervisningen, og emnet Israel og Palæstina. Dette skyldes, at min interesse for dannelsen af eleven i folkeskolen er stor, da jeg ser det som en betydningsfuld, udfordrende og vigtig opgave, i mit kommende erhverv som lærer. Da historiefaget er et af mine store interesse felter, har jeg valgt at ligge mit fokus her. Grunden til, at jeg har valgt netop emnet Israel og Palæstina, er både ud fra en personlig interesse herfor, og fordi jeg syntes emnet rummer mange af de aspekter, jeg finder interessant i historieundervisningen. Jeg har valgt et emne som er tiltænkt udskolingen, både fordi jeg gerne vil arbejde med denne gruppe elever, men også fordi, at jeg som kommende samfundsfagslærer finder de politiske, samfundsmæssige og økonomiske aspekter ved historien interessante. At skulle undervise i et så omfattende og komplekst emne, ser jeg som en udfordring. Dette skal ikke forstås negativ, da mange af de udfordringer der ligger heri, kan være både inspirerende og givende. En af de store udfordringer er, at man, som historielærer, ofte behandler et enormt omfangsrigt indhold. Dette skal ske på et begrænset antal lektioner, hvor man ikke kun skal formå at give eleverne en forståelse af stoffet, men også skal opfylde kravene i fælles mål, og samtidig være med til at danne eleven til et demokratisk samfund. Det er den udfordring, jeg vil bearbejde i denne opgave. Når man går ind i arbejdet med et emne eller et tema i sin undervisning, er det efter min mening vigtigt, at man ikke kun fokuserer på det faglige indhold, men også er bevidst omkring den dannende dimension. Derfor har jeg valgt at se på Klafkis kategoriale dannelse, og den kritisk-konstruktive didaktik.
Da jeg i starten af januar var ude på CFU1, blev jeg gjort opmærksom på den nye historiegrundbog til 9.klasse fra Gyldendals forlag, ”Historie 9”.2 Jeg blev både meget glad og overrasket, da jeg kiggede den igennem. Som udgangspunkt synes jeg, at det virker som en god grundbog, da den både inddrager historiebevidsthed, brugen af kilder og kanonpunkter. Endnu en positiv overraskelse var, da jeg så, at det ene af dens emner omhandler konflikten mellem Israel og Palæstina.
I min praktik på 4.år havde jeg seks historielektioner i en 7.klasse. Her valgte jeg at arbejde med emnet Israel og Palæstina, på grund af mit forestående arbejde med emnet i min bacheloropgave. Jeg brugte uddrag fra bogen ”Israel og Palæstina”3 der er en del af en bogserie, som omhandler mellemøsten. Jeg er godt klar over, at bogen er tænkt til historieundervisningen i 9.klasse, men i mangel af bedre tilgængeligt materiale, valgte jeg alligevel denne. Et af mine kritikpunkter af denne bog, er, at jeg synes, at bogen berører emnet utroligt overfladisk. Den er kronologisk opbygget og inddrager relevante historiske begivenheder, men jeg synes, at den mangler dybde, og at konsekvensen af dette bliver en fagbog, som efter min mening, ikke medvirker til en kategorial dannelse. Derimod mener jeg at kunne argumentere for, at ”Historie 9” netop inddrager aspekter af historieundervisningen, som kan medvirke til elevens dannelse. Derfor har jeg valgt at bruge denne, og dens behandling af emnet Israel og Palæstina, i denne opgave.
Problemformulering
Hvordan kan jeg argumentere for en demokratisk dannende historieundervisning, hvor jeg går i dybden med stoffet, og samtidig opfylder kravene for fælles mål, kronologisk sammenhængsforståelse og kanon punkter?
I min opgave vil jeg bruge emnet Israel og Palæstina.
Metode
Jeg har valgt at opbygge min opgave således, at den pædagogiske del ligger i starten, efterfulgt af den historiedidaktiske. Allerførst vil jeg dog starte med en introduktion til undervisningsmaterialet ”Historie 9”, da dette vil blive inddrage løbende i opgaven. I den pædagogiske del har jeg valgt at bruge Klafki. Jeg vil her starte med at redegøre for Klafkis syn på almendannelse, som leder til den kategoriale dannelse, da en forståelse af dannelse er grundlæggende for min opgave. Herefter vil jeg arbejde med Klafkis kritisk-konstruktive analyse og eksemplarisk undervisning. I den forbindelse vil jeg vurdere undervisningsmaterialet ”Historie 9” ud Klafkis didaktiske analyse. Som afrunding på den pædagogiskprægede del, har jeg valgt at inddrage kritik af Klafkis dannelsesteori. Denne kritik er af Hermann Giesecke, og er hentet fra ”Fylde og form, Wolfgang Klafki i teori og praksis”.4
I den historiedidaktiske del vil jeg starte med et overblik over dannelse i historiefaget i nyere tid. Herefter vil jeg redegøre for Erik Lunds syn på historiekundskab, og herudfra vil jeg igen belyse emnet om Israel og Palæstina i ”Historie 9”. Ud over at inddrage det nævnte undervisningsmateriale, vil jeg også inddrage Fælles mål II løbende i min opgave, da dette er centralt for en besvarelse af min problemformulering.
Historie 9
Gyldendals forlag har netop udgivet to nye grundbøger til historieundervisningen for 8. og 9.klasse, ”Historie 8” og ”Historie 9”. Der er en grundbog på vej i samme serie for 7.klasse. Dette er den sidste, da systemet er rettet mod udskolingen. I Historie 9, grundbogen til 9 klasse, er der fire emner. Det ene af disse emner omhandler Israel og Palæstina og har titlen ”Israel og Palæstina / konflikten uden ende?”. Man har valgt at dele det op i fem delemner under overskrifterne ”Staten Israel bliver til”, ”En upopulær nabo: Israel i krig”, ”Oliekrisen”, ”De palæstinensiske flygtninge” og ”Den besværlige fred”. Emnet bliver præsenteret ved en fortælling om to drenge, der begge bor i Jerusalem. Så er der en introduktion til konfliktens baggrund, hvor man ser på områdets historie inden 1948, herefter følger de ovennævnte delemner. Efter disse delemner er der en afrunding, hvor det kort bliver beskrevet, hvordan den nyeste udvikling i konflikten har formet sig.
Til alle delemner i bogen er der indsat kilder og billeder, samt en tilhørende boks med arbejdsspørgsmål til eleverne. Disse lægger i høj grad op til elevens egen vurdering og stillingtagen, en perspektivering til konflikten i dag og fremadrettet samt videre arbejde med kontrafaktisk historie. Der findes også en hjemmeside i tilknytning til undervisningsmaterialet5, som rummer en lærervejledning med supplerende kildemateriale, herunder henvisninger til bøger, film og hjemmesider, der behandler emnet, og der er foreslået en ekskursion til Dansk jødisk museum. Hjemmesiden indeholder også en ressourcebog med kopisider, og på sigt vil en elevdel blive udarbejdet.
Emnet rundes af med tre sider, som indeholder opgaver til evt. videre arbejde. Her foreslås det at man individuelt eller i grupper kan læse en af følgende romaner: ”En sten i hånden”6, ”Drømmen om Palæstina”7, ”Var det kærlighed”8 eller ”Allahs riddere”9. Disse romaner beskriver leveforholdene og dagligdagen for unge palæstinensere og israelere under konflikten. Den anden mulighed, der foreslås, er, at man går ind og arbejder med mediernes dækning af konflikten.10
Dette undervisningsmateriale vil jeg løbende inddrage i min opgave.
|
