Kategorial dannelse
”Al forståelse indebærer tydning. At tyde er at kategorisere, og det, man ikke kan kategorisere, er u-tydeligt (en mørk tingest i tågen), uforståeligt (abracadabra). Forståelsen er kategorial, og da dannelse er forståelse, er dannelse kategorial”14
Wolfgang Klafki tager udgangspunkt i fire former for dannelse, som han inddrager i et symbiotisk forhold, og herved opnår en femte form - den kategoriale dannelse. De fire grundformer, er grupperet under to overskrifter, den materiale dannelsesteori og den formale dannelsesteori. Under den materiale dannelsesteori ligger: Den dannelsesteoretiske objektivisme, og Den klassiske dannelsesteori. Disse lægger vægt på det indholdsmæssige i det faglige stof, og tager udgangspunkt i kulturens overleveringer.15 Dette kan både være i form af objektivt indhold, moralske værdier, æstetiske indhold, videnskabelige erkendelser,16 eller ved, at eleven skal få kendskab til de store klassikere.17 Den materiale dannelse minder i dens form, om det vi kender som ‘tankpasserpædagogik’. Formal dannelsesteori: Teorien om den funktionelle dannelse, og den metodiske dannelse. Her er det elevens potentiale, der skal udvikles, den subjektive side og det er besiddelsen af evner der bliver lagt vægt på. Man taler om ‘åndelige muskler’, der skal udvikles, ved, at eleven tilegner sig faglige metoder og almene arbejdsformer.18 Den kategoriale dannelse er, som nævnt, Klafkis forsøg på at se den materiale- og formale dannelsesteori i en udelelig proces, hvor de er sammentænkt. Han ønsker hermed at integrere yderpunkterne, og bevare de gode erkendelser fra de fire dannelsesteoretiske positioner
”Dannelse er alltid en helhet, ikke en sammenføyning av‘del-dannelser’”19
For at opnå en kategorial dannelse skal formidlingen af stoffet ske i en uadskillelig proces mellem eleven og stoffet, dette betegnes den dobbeltsidige åbning. Den dobbeltsidige åbning går i korthed ud på, at verden åbnes for mennesket, og mennesket åbnes for verden. Forbindelsen mellem fag og elev er tænkt som en vekselvirkning mellem barnets bevidsthedsdannelse og fagets indhold. Både barnets bevidsthedsudvikling og fagets indhold må være udviklingsorienteret, og ses som en integreret enhed.20
”Dannelse er kategorial dannelse i dobbelt forstand, fordi en virkelighed har åbnet sig ‘kategorialt’ for et menneske, og fordi dette menneske dermed selv – takket være de ‘kategoriale’ indsigter, erfaringer og oplevelser, som det har tilegnet sig – er blevet åbnet for denne virkelighed.”21
|
