|
University College Sjælland 13. maj 2013 Christine Bjerndrup, lv290222 Bacheloropgave
|
| bet | 11/43 | | Sana | 10.04.2017 | | Hajmi | 2.94 Mb. | | #3635 |
Den religiøse vinkel
Ordet ’muslim’ har ikke en ensidig betydning, da man kan være muslim på mange forskellige måder, samt praktisere religionen forskelligt. De to mest herskende grene er sunni -og shia-islam, og splittelsen mellem disse går helt tilbage til Muhammeds død, da man ikke kunne blive enige om, hvem der skulle overtage lederskabet efter Muhammed. Derudover er der cirka. 1,60 milliarder muslimer på verdensplan, hvoraf sunni-muslimerne udgør cirka 85% og shia-muslimerne de resterende 15%. Muslimerne i Danmark kan dermed ikke anses som en homogen gruppe, tværtimod. De indvandrere og flygtninge der er bosat i Danmark kommer med forskellige geografiske baggrunde og er kommet til Danmark af forskellige årsager, nogle er flygtet pga. tilslutning til islamiske partier der bandlyses i en række muslimske lande, andre er flygtet pga. venstreorienteret politiske aktiviteter.16
Ifølge Deniz Ketir kan muslimerne inddeles i to overordnende grupperinger: de praktiserende -og de ikke-praktiserende muslimer. I Danmark udgør de ikke-praktiserende muslimer et stort flertal. Ligesom ikke-praktiserende kristne i Danmark kaldes kulturkristne, kaldes de ikke-praktiserende muslimer for kulturmuslimer, hvilket betyder at islam indgår som en del af kulturen, men uden at have stor betydning for dagligdagen. Kulturmuslimerne har ikke et aktivt forhold til religionen og der er i stedet tale om en kulturarv, hvor de bliver mindet om religionen ved f.eks. højtider og traditioner.
Hos de praktiserende muslimer i Danmark er religionen mere synlig udadtil, og spiller en stor rolle for identiteten og verdenssynet. De praktiserende muslimer forsøger ofte at adskille kultur og religion, da nogle handlinger ikke kan argumenteres ud fra religionen, eksempelvis: tvangsægteskaber, da ægteskabet i islam ikke anses som gyldigt med mindre begge parter frivilligt har accepteret ægteskabet, tvangsægteskaber tillades dog i nogle kulturelle kredse, men langt fra alle.
Min opfattelse er at mange mennesker i Danmark med dansk kulturbaggrund opfatter muslimer som en homogen gruppe, og anser f.eks. tørklædet og specielle skægtyper som en del af religiøs praksis, selvom det kan betyde andet end religiøs praksis. Deniz Ketir påpeger dog, at både skæg og tørklædet også kan være udtryk for en bevidst ydre markering af religionen, men ikke udelukkende. I Danmark findes der en række forskellige muslimske grupperinger:
|
| |
