|
University College Sjælland 13. maj 2013 Christine Bjerndrup, lv290222 Bacheloropgave
|
| bet | 2/43 | | Sana | 10.04.2017 | | Hajmi | 2,94 Mb. | | #3635 |
En diskurs er måden, hvorpå der tales om et emne indenfor en gruppe. Man kan sige at det er en synsvinkel på et emne hvor der kan være flere synspunkter, eksempelvis uddannelse, sundhed og islam. De forskellige diskurser kæmper om, at definere “sandheden” om et emne. Indenfor islam er der forskellige diskurser der forsøger at vinde i drøftelsen af hvad "rigtige islam" er, eksempelvis fundamentalister, modernister og traditionalisterne. Et bud på forskellige diskurser indenfor islam i Danmark er: Hizb ut-tharir (Islamister), Naser Khader (Modernist/progressiv) og Dansk Folkeparti (Modstandere af islam).
Når man skal undervise i islam er det vigtigt, at have for øje hvor og hvad man kan undersøge om religionen - man kan læse i Koranen med risiko for at tolke den forkert, samt at man læser den med udefra-briller således, at de holdninger man har risikere at ”farve” teksten. Et andet bud kunne være feltarbejde, dvs. at gå ud og tale med medlemmer af religionen. Her skal man opmærksom på at det billede der gives af religionen ikke nødvendigvis er et samlet billede, men derimod den enkelte muslims tolkning man får svar på. Når man anvender feltarbejde for at søge svar på spørgsmål om religionen skal man være opmærksom på personens baggrund, både religiøst og kulturelt, uddannelse og ikke mindst formålet med at fortælle om islam.
Kulturbegrebet
Ordet kultur har flere betydninger, blandt andet avisernes kultursektion som indeholder anmeldelser af teaterforestillinger, film, bøger, kunst etc. Denne form for kultur kaldes ’finkultur’. Den kulturbetydning jeg vil arbejde med i denne opgave kan karakteriseres, som den måde mennesker indgår i sociale fællesskaber og lever deres liv på. Iben Jensen beskriver i sin bog ’Grundbog i kulturforståelse’ ordet kultur, som værende et magtfuldt begreb der gennem historien er anvendt til at beskrive andre mennesker som underlegne og underordnende. Ordet bruges også i dag til, at forklare eller beskrive hvordan ’de andre’ er. Derudover skriver Iben Jensen, at jo større faglig indsigt man besidder om kultur, des nemmere er det at bryde med egne forestillinger og eventuelle fordomme om folk fra andre kulturer.7
I skoleregi kan inddrages to syn på kultur; det beskrivende kulturbegreb/statisk og det komplekse kulturbegreb/dynamisk. Det statiske kulturbegreb karakteriseres ved, at man opfatter kultur som national kultur: dansk kultur, tyrkisk kultur, kinesisk kultur etc. Man går altså ud fra at alle fra samme nation deler værdisæt, normer og regler. Derudover menes der også, at man kan indkredse fællestræk hos eksempelvis danskere, tyrkere og kinesere hvilket bliver fællestræk for alle i den givne kultur. Kulturen anvendes her som forklaring på, hvorfor mennesker agerer som de gør. I det statiske kulturbegreb mener man, at forandring i en kultur er en meget langsommelig proces.8
Det dynamiske kulturbegreb er derimod en helt anden måde at tolke kulturbegrebet på, og skal anses som et mere abstrakt begreb end hidtil. Forskere der arbejder med det dynamiske kulturbegreb er enige om at kultur ikke er noget man har, men derimod noget man gør, samt at kultur skabes mellem mennesker. Hvor man i det statiske kulturbegreb er enige om at forandring er en langsommelig proces, mener tilhængere af det dynamiske kulturbegreb, at kulturen konstant er i forandring og at kulturen ikke kan afgrænses til én enhed, men derimod flere fælleskaber man deler med nogen, men ikke med alle fra eksempelvis samme nation. Hvor man i det statiske kulturbegreb vil anvende spørgeskemaundersøgelser til at undersøge en kultur, vil man i det dynamiske kulturbegreb anvende feltarbejde og interview. Kulturens betydning kan ikke forudsiges, her er man er nødt til at undersøge hvorledes eller hvorvidt kulturen spiller ind på en konkret situation.9
Interkulturel kompetence
Interkulturel kompetence kan forklares som en kompetence der sætter mennesket i stand til, at handle og agere i en interkulturel sammenhæng. Dette kunne eksempelvis være blandt en gruppe af mennesker, med en anden eller flere kulturbaggrunde end ens egen. Det er selvfølgelig ikke nok at kunne agere i en sådan forsamling, her er den gensidige respekt et altafgørende aspekt. For at opnå interkulturel kompetence er nedenstående kompetencer afgørende:
-
At respektere andre menneskers syn på virkeligheden, selvom det strider mod ens egne erfaringer og opfattelse af virkeligheden.
-
At have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation.
-
At turde stå ved sine egne kulturelle værdier.
-
At have faglig indsigt i samfundsmæssige forhold som globalisering og multikulturelle samfundsmodeller.
-
At have faglig indsigt i hverdagspolitiske forhold omkring diskrimination og mediernes fremstilling af etniske grupper i samfundet.
-
At have en faglig indsigt i begreber som kultur, etnicitet og kulturel identitet.10
Disse seks punkter angiver nogle nødvendige ”krav” for at opnå interkulturel kompetence. Iben Jensen citerer endvidere at punkterne kan suppleres i det uendelige, med eksempelvis faglig indsigt i religion, historie, psykologi etc.
Derudover er det vigtigt at man har et åbent sind omkring emnet, hvilket er en nødvendig faktor for at sætte sig ind i andre menneskers forståelse af samfundet. Sind - Pokistonning jan.sharqiy qismidagi viloyat. Maydoni 140,9 ming km². Aholisi 29,9 mln. kishi (1998). Maʼmuriy markazi - Karochi sh. Yer yuzasining aksari qismi tekislik. Iklimi tropik iqlim, yanvarning urtacha temperaturasi 16-17°, iyulniki 29-35°. Man skal turde åbne sig, forestille sig at man var en anden, tænke mere abstrakt og lytte til hvordan andre mennesker tænker, agerer og begrunder hvad de gør.11 Hvis man tager udgangspunkt i de ovenstående seks punkter er det en nødvendighed, at man har faglig indsigt på området, både i et globalt, samfundsmæssigt –og kulturelt perspektiv. Interkulturel kompetence er tillært og ikke en kompetence mennesket besidder per automatik. Det er altså vigtigt, at sætte sig ind i forskellige aspekter omkring kulturmøder. Hvis man besidder interkulturel kompetence er man i stand til at reflektere over sig selv og andre, samt handle med forståelse og respekt for både forskelle og ligheder.12
Som kommende lærer i bl.a. kristendomskundskab vil jeg argumentere for, at den interkulturelle kompetence er en meget vigtig del af arbejdet, ikke kun hvis man underviser elever med en anden kulturbaggrund end dansk, men også for at give elever med dansk kulturbaggrund forståelse for andre lande og kulturer (Folkeskolens formålsparagraf §1 stk. 1). Uanset om man har brug for interkulturel kompetence eller ej er det vigtigt, at have indsigt i forskellige samfundsforhold for blandt andet at kunne reflektere over egen praksis.
|
| |
