Orientalisme og andetgørelse
Ordet ’orientalisme’ betyder i sin oprindelige forstand ’studier af østen’, men Edward Said skriver i sin bog hvordan Vestens forfattere, politikere, antropologer m.fl. igennem århundreder har fremstillet ’Orienten’ som Vestens modsætning; uciviliseret, underudviklet, primitiv, manglende rationalitet, underlegen etc. I gennemgående træk bliver ’Orienten’ omtalt og karakteriseret i negativ sammenhæng. Dette syn på verden stammer flere århundreder tilbage, hvor Vesterlændingene altid er Østerlændingene overlegne, både moralsk og teknologisk. Thomas Gitz Johansen skriver endvidere at denne opfattelse af ”de andre” også indebærer en beskrivelse af ”os selv”, nemlig at europæere og nordamerikanere er verdens midtpunkt og referencepunkt.29
I en profession hvor man møder ”de andre”, eksempelvis lærere, pædagoger etc. skal man forsøge at kunne gennemskue, håndtere og reflektere over de processer der opstår hos sig én i et sådan møde. Her spiller andetgørelsen ind, altså udpegelsen af mennesker med anderledes baggrund end en selv, både socialt og geografisk. I artiklen ”Balladens fornuft” bliver de tosprogede drenge ofte kategoriseret, som adfærdsvanskelige og forbundet med uro og ballade af lærere.30 Selve betegnelsen ’tosproget’ er i oprindelig forstand en betegnelse for at et menneske taler to sprog, men i ny forstand bliver betegnelsen forbundet med negativt ladede ord. Betegnelsen påviser det skel der er opstået mellem ”dem” og ”os”, hvilket ifølge Thomas Gitz-Johansen ikke er et værdineutralt skel.31 Når man beskriver de tosprogede i denne sammenhæng, sker der en andetgørelse i forhold til de danske normer og værdiggrundlag, betegnelsen påviser en handling der ikke er velset i samfundet og er med til at øge polariseringen af ”dem” og ”os”.
Konsekvensen ved denne andetgørelse kan være, at de etniske minoritetsbørn føler sig undertrykt og underkendt i samfundet. De betegnelser og fordomme der er omkring etniske minoritetsbørn –og voksne kan være med til, at påvirke til en fremmedgørelse af sig selv og sin kulturelle baggrund, hvilket kan medføre en splittet identitet, hvor man bliver sin egen ”anden” og oplever en psykisk smerte ved, at blive fremmedgjort overfor sin egen kultur og baggrund. I eksemplet på side 16, hvor Emine og Amina ikke må tale arabisk sammen i skolen, bliver det arabiske sprog ubevidst fremmedgjort og er ikke velset i skolen, hvilket må anses for at afspejle samfundet. I relief til ovenstående kan dette medføre, at Emine og Amina ikke føler at deres sprog bliver anerkendt i skolen og som følge deraf kan der opstå en negativ vurdering af deres identitet, hvilket igen kan give et negativt selvbillede og skam pga. sprog, kultur etc. Man risikerer altså at børnene indoptager omgivelsernes negative syn på dem selv.32
For at minoritetspersonen kan beholde eller genvinde sin selvrespekt, kan der opstå en modstand mod majoritetssamfundets definitioner på minoritetssamfundet, dvs. at synliggøre sig selv på en negativ måde. Denne synliggørelse af sig selv kan virke mere logisk end at overtage majoritetssamfundets definitioner af en selv. I følgende afsnit om identitetsdannelse vil jeg se nærmere på denne tendens, ud fra den danske antropolog Laura Gilliams synsvinkel om modkulturer.
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
”Hvem man er, finder man ud af sammen med andre. Man kan ikke opbygge sin identitet alene. Man må diskutere værdier, erfaringer, følelser og syn på verden med andre. Det gør samtidig én følsom over for, hvordan andre opfatter én.”33
Ordet identitet stammer fra det græske ”idem” og betyder ”det samme”. Ordet anvendes i forhold til hvordan mennesker adskiller sig fra hinanden, og kan sammenlignes med ord som personlighed eller karakter. Særligt i ungdomstiden som begynder ved 12-års alderen, og er overgangen mellem at være barn og voksen forsøger mennesket at skabe sin identitet. Det er i denne periode mennesket modnes både psykologisk, biologisk og socialt. Ungdomsperioden knyttes ofte sammen med at mennesket oplever en større selvstændighedsfølelse og øgede rettigheder, både socialt og juridisk.
Ifølge Per Schultz Jørgensen afspejler ungdomsperioden at der er tale om at modnes i et opbruds- og flerkulturelt samfund, hvor tidligere normer og standarder ikke længere står til troende.34 I et flerkulturelt samfund vil der være ændrede forhold i identitetsdannelsen, da der ikke længere er tale om en enhedskultur og der skal i stedet vælges mellem en lang række af kulturelle påvirkninger; ”Der er for den enkelte tale om at skulle navigere i et kaos af kulturelle muligheder…”35
I relief til Laura Gilliams artikel ”Balladens fornuft”, spiller identitetsdannelsen en afgørende faktor. Man kunne forestille sig at de drenge Laura Gilliam omtaler i sin artikel føler et manglende ståsted og har derfor på baggrund af at være indvandrer, muslim og sort, konstrueret deres identitet som er blevet fælles for dem, og pga. manglende anerkendelse for deres kulturelle baggrund har skabt denne modkultur.
Den engelske sociolog Anthony Giddens som bl.a. beskæftiger sig med forholdet mellem individ og samfund mener, at det enkelte menneske skaber en foreløbig sammenhæng i sin selvforståelse gennem livsstilsvalg, livsstilsmønster og livsplanlægning. Anthony Giddens omtaler samfundet i dag som ’det senmoderne samfund’ og påpeger lige som Thomas Ziehe, kravet om en større refleksivitet og individualisme hos mennesket end hidtil, og at de valg man træffer gennem livet bliver man stillet til regnskab for. Som følge af globaliseringen er de samfundsmæssige strukturer ændret radikalt, der er ikke længere tale om en enhedskultur men derimod et flerkulturelt samfund, hvilket ifølge Anthony Giddens giver mennesket langt flere muligheder og dermed henvist til at skabe sammenhæng i sit liv.
Anthony Giddens anser identitetsdannelsen som en fremadrettet og personlig konstruktion, hvor mennesket i takt med nye påvirkninger løbende konstruerer/opbygger et billede eller en fortælling af sig selv. I et flerkulturelt samfund er det vigtigt at mennesket kan skabe en samlet opfattelse af sig selv, hvilket sker ud fra livsstil, mode, religion, præferencer osv. der er tilknyttet den konkrete kontekst mennesket befinder sig i, hvilket Anthony Giddens omtaler som arenaer. 36
|
