Skolen har ikke udelukkende til opgave at uddanne elever til fremtidigt erhvervsarbejde, men også at danne elever til at være medborgere i et demokratisk samfund. Grundidéen med § 1, stk. 3 i folkeskolens formålsparagraf er, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter for at de kan indgå i et demokratisk samfund. Derfor skal undervisningen afspejle åndsfrihed, lighed og demokrati.3
Det er oplagt at denne opgave i større grad er pålagt de humanistiske fag i skolen, som f.eks. dansk. samfundsfag, historie, kristendom etc. – dog er det er en fælles opgave i skolen, hvad enten man er matematik- eller dansklærer. I fælles mål for faget skal eleverne indtil 7. klassetrin ikke oplyses om andre religioner end kristendommen, dog er det livsfilosofiske og etiske aspekt med på alle trinmål frem til 10. klasse. Det livsfilosofiske og etiske aspekt i undervisningen, mener jeg i høj grad påvirker den menneskelige dannelsesproces. Religionspædagogen Michael Grimmit, siger at skolens overordnende agenda er, at ”humanisere” eleverne. Skolen anser han som en proces hvori eleverne kan udforske hvad det vil sige, og hvad det betyder at være menneske.4 Han har opstillet en række punkter der beskriver hvordan denne humaniseringsproces bliver virkelighed, jeg har valgt at inddrage et af disse punkter herunder:
Citatet ovenover beskriver hvilken opgave jeg som lærer har, i forhold til dannelsesprocessen. Eleverne er nødt til at have en viden om et givent emne, for at kunne argumentere og være kritiske overfor dette, hvilket er med til at forme deres fremtidige liv. Endvidere beskriver Michael Grimmit vigtigheden i som menneske, at have forståelse for andre livsanskuelser end ens egen.6
|
