Kulturmødet i samfundsdebatten
De fleste samfund kan karakteriseres som flerkulturelle, det er meget få samfund i verden der lever som en homogen kulturel gruppe - et flerkulturelt samfund betyder, at der lever folk med forskellige kulturer i samme samfund. Begreberne integration, assimilation og segregation er højt prioriteret på politisk plan og i den generelle samfundsdebat om det flerkulturelle samfund. Ifølge Iben Jensen er det en forudsætning at man kender ordenes betydning for, at opnå en mere kvalificeret samfundsdebat.13
Assimilation:
Assimilation betyder at gøre ”lig med”. I forhold til kulturmødet vil det betyde, at eksempelvis en tyrkisk familie der indvandrer til Danmark skal aflægge eller i hvert fald mindske sine kulturelle værdier og normer, for i stedet at tilpasse sig majoritetssamfundets normer og værdier. Assimilationsbegrebet bygger på det statiske kulturbegreb hvor man mener at en kultur kan ændres, forlades eller overtages.
Segregation:
Begrebet segregation betegner en adskillelse mellem folk fra flere kulturer, dette kommer til udtryk i bl.a. boligkvarterer hvor folk med samme kulturbaggrund bosætter sig. Segregationen kan enten være frivillig eller ufrivillig: den frivillige segregation sker når folk med samme kulturbaggrund vælger at bosætte sig i samme boligkvarter. Den ufrivillige segregation sker ved forskelsbehandling, hvor en bestemt befolkningsgruppe er forhindret i at bosætte sig i et bestemt boligkvarter. Den ufrivillige segregation er ifølge Iben Jensen med til, at opretholde sociale uligheder, ghettodannelser og undertrykkelse i et samfund og er i voldsom uoverensstemmelse med demokratisk praksis.14
Integration:
Begrebet integration betegner derimod, at man samler flere dele til en enhed. Det er en proces hvori flere kulturer finder et fælles værdigrundlag sådan, at de kan leve sammen i et samfund. Der er ikke tale om at aflægge værdier eller normer, men i stedet samle delene til en fælles helhed, hvilket i praksis betyder, at eksempelvis en tyrkisk familie der indvandrer til Danmark ikke skal aflægge oprindelige normer og værdier fra deres respektive kultur. En stor del af integrationsdebatten bygger på det statiske kulturbegreb , da man taler om en oprindelig kultur og en fælles dansk kultur. En lille del af integrationsdebatten bygger derimod på det dynamiske kulturbegreb, her understreges vigtigheden i at udvikle nye kulturelle fælleskaber, så der ikke findes flere nationalkulturer i samfundet, men en fælles kultur med delelementer fra de sammenførte kulturer.
Elever der mistrives
Modellen nedenfor har til hensigt at beskrive de ydre faktorer, der påvirker en elev med eksempelvis muslimsk kulturbaggrund. Jeg har valgt at perspektivere ud fra en sociologisk, religiøs og kulturel vinkel. Alle tre vinkler spiller en væsentlig rolle for eleven, og der er væsentlige aspekter i alle tre vinkler, hvilket jeg vil komme nærmere ind på efterfølgende.
I forhold til modellen på foregående side er den kulturelle ballast en afgørende faktor, og jo større viden og faglig indsigt man har om kultur, des nemmere er det at bryde med eventuelle fordomme om folk fra andre kulturer (Iben Jensen). Det er altså vigtigt, at have indsigt i den enkelte elevs kulturelle baggrund. Hvis man tager udgangspunkt i det statiske kulturbegreb vil en lærer møde en elev med muslimsk kulturbaggrund ved, at finde fællestræk mellem personer med samme kulturelle baggrund, samt forsøge at forklare elevens handlinger ud fra den kulturelle baggrund. Læreren vil i det statiske kulturbegreb have tendens til at generalisere ud fra tidligere erfaringer med elever og forældre fra samme land, område etc.
Hvis læreren møder eleven i det dynamiske kulturbegreb ville erfaringerne med forældre og elever fra samme land/område være de samme, dog ville læreren ikke generalisere ud fra geografiske forhold, derimod ville der være andre aspekter som f.eks. alder, uddannelse, antal søskende, boligforhold etc. Det dynamiske kulturbegreb betyder at kulturen skabes mellem mennesker, at kulturen ikke gør alle ens og at køn, alder, uddannelse etc. kan have større indflydelse på identiteten end den kulturelle baggrund.15
Hvis læreren besidder faglig indsigt i forskellige kulturbegreber og har interkulturel kompetence kan det gøre det nemmere ikke, at have fordomme om eleven udelukkende i forhold til den kulturelle og geografiske baggrund, men derimod have forståelse for at eleven kan have en anden opfattelse af værdier og normer, samt anskue virkeligheden anderledes end én selv.
Den religiøse vinkel
Ordet ’muslim’ har ikke en ensidig betydning, da man kan være muslim på mange forskellige måder, samt praktisere religionen forskelligt. De to mest herskende grene er sunni -og shia-islam, og splittelsen mellem disse går helt tilbage til Muhammeds død, da man ikke kunne blive enige om, hvem der skulle overtage lederskabet efter Muhammed. Derudover er der cirka. 1,60 milliarder muslimer på verdensplan, hvoraf sunni-muslimerne udgør cirka 85% og shia-muslimerne de resterende 15%. Muslimerne i Danmark kan dermed ikke anses som en homogen gruppe, tværtimod. De indvandrere og flygtninge der er bosat i Danmark kommer med forskellige geografiske baggrunde og er kommet til Danmark af forskellige årsager, nogle er flygtet pga. tilslutning til islamiske partier der bandlyses i en række muslimske lande, andre er flygtet pga. venstreorienteret politiske aktiviteter.16
Ifølge Deniz Ketir kan muslimerne inddeles i to overordnende grupperinger: de praktiserende -og de ikke-praktiserende muslimer. I Danmark udgør de ikke-praktiserende muslimer et stort flertal. Ligesom ikke-praktiserende kristne i Danmark kaldes kulturkristne, kaldes de ikke-praktiserende muslimer for kulturmuslimer, hvilket betyder at islam indgår som en del af kulturen, men uden at have stor betydning for dagligdagen. Kulturmuslimerne har ikke et aktivt forhold til religionen og der er i stedet tale om en kulturarv, hvor de bliver mindet om religionen ved f.eks. højtider og traditioner.
Hos de praktiserende muslimer i Danmark er religionen mere synlig udadtil, og spiller en stor rolle for identiteten og verdenssynet. De praktiserende muslimer forsøger ofte at adskille kultur og religion, da nogle handlinger ikke kan argumenteres ud fra religionen, eksempelvis: tvangsægteskaber, da ægteskabet i islam ikke anses som gyldigt med mindre begge parter frivilligt har accepteret ægteskabet, tvangsægteskaber tillades dog i nogle kulturelle kredse, men langt fra alle.
Min opfattelse er at mange mennesker i Danmark med dansk kulturbaggrund opfatter muslimer som en homogen gruppe, og anser f.eks. tørklædet og specielle skægtyper som en del af religiøs praksis, selvom det kan betyde andet end religiøs praksis. Deniz Ketir påpeger dog, at både skæg og tørklædet også kan være udtryk for en bevidst ydre markering af religionen, men ikke udelukkende. I Danmark findes der en række forskellige muslimske grupperinger:
Traditionalister:
Denne gruppering er baseret på den klassiske og traditionelle muslimske teologi. Traditionalisterne forsøger at opfylde en afgrænset etnisk målgruppes kulturelle og religiøse behov, og forholder sig dermed oftest passivt i forhold til samfundsdebatten, som gruppering.17
Nytraditionalister:
Denne gruppering baserer sig også på den klassiske og traditionelle muslimske teologi, men har et større fokus på et dansk-vestligt tilhørsforhold, hvor islam sammentænkes i dansk-vestlig identitet. I denne gruppe er der bred tilslutning af muslimer med forskellig etnisk baggrund, og de danske konvertitter kategoriseres i denne gruppering. Nytraditionalisterne er opvokset i et multikulturelt vestligt samfund, hvilket gør denne gruppering mere åben end f.eks. traditionalisterne.18
Modernister:
Denne mindre gruppering forsøger at tilpasse graden af islam i moderne tænkning, og føler sig ikke nødvendigvis bundet at den klassiske og traditionelle muslimske teologi. Modernisterne ser et behov for, at sammenkæde eksempelvis de islamiske dogmer med den vestlige forståelse af modernitet.19
Ideologiske muslimer:
Denne gruppering betegnes også som islamister og salafier, og udgør den mindste gruppe i Danmark. De ideologiske muslimer anser islam som en politisk ideologi, og er kritiske overfor sekulære og demokratiske samfund. Begreber som etnicitet, nationalitet og kulturmangfoldighed er for dem uislamiske, da islam udgør en homogen gruppe. De ideologiske muslimer kan være enkeltindivider der ikke nødvendigvis tilslutter sig organisationer, et eksempel på en sådan organisation er Hizb ut-Tahrir der i daglig tale også kaldes ’Frihedspartiet’.
Alene i Danmark findes der altså minimum fire forskellige grupperinger af muslimer, hvoraf grupperingernes formål, tænkning og praksis er vidt forskellige. Det gør det imidlertid svært at definere religionens betydning for det enkelte individ, og man kan derfor ikke generalisere, eller tale om én nationalkultur hvor menneskerne deler samme værdier og normer, hvilket læner sig op ad det statiske kulturbegreb.
Derimod må man reflektere over og forsøge, at håndtere de fordomme som opstår i mødet med mennesker med anden kulturel -og religiøs baggrund end ens egen, og ikke alene ud fra de geografiske forhold placere en elev i én bestemt ”kasse”.
|
