De fleste lærere kender kategorien ’de tosprogede drenge’, denne kategori sidestilles ofte med ord som uro, ballade og faglig svaghed – alle negativt ladede ord. Laura Gilliam, der er lektor ved Danmarks pædagogiske universitet har i sin ph.d. afhandling undersøgt forholdet mellem drenge med etnisk minoritetsbaggrund og institutionen, samt forholdet mellem drenge med etnisk minoritetsbaggrund og lærere. Flere af de lærere hun har observeret/interviewet mener, at drengene mangler sociale kompetencer, empati og selvindsigt, hvilket gør dem omsorgskrævende og ansvarsløse. Ifølge lærerne tager disse problematikker afsæt i drengenes opdragelse i muslimske hjem, der ikke kræver nok af drengene samt ressourcesvage familier som har store sociale vanskeligheder.20 Laura Gilliam påpeger ud fra hendes analyse af de etniske minoritetsdrenge, at ballade er en praksis der er blevet ”fornuftig” hos disse elever, og derudover en praksis der er svær at undslippe fordi deres identitet som indvandrere og muslimer i skoleregi er forbundet med ballademagere.21
Kulturel kapital
Pierre Bourdieus teori om kulturel, social og økonomisk kapital er nogle egenskaber mennesket tilegner sig for at agere i et samfund. De egenskaber er en nødvendighed for en integrering og tilpasning, som Pierre Bourdieu anser som en forudsætning for at kunne fungere i en social kontekst.22 Laura Gilliam påpeger at de etniske minoritetsdrenge har opgivet spillet om den kulturelle kapital, som omfatter dannelse og sproglige kompetencer og er afgørende for at mennesker kan agere i en social kontekst i eksempelvis uddannelsessystemet. De etniske drenge oplever at de ikke kan opnå positionen som den gode elev pga. manglende anerkendelse, men også fordi de i større grad betvivler deres begavelse og opfattelsen af, at lærerne ikke kan lide dem.23
Modkultur
Eleverne har som konsekvens af dette skabt en modkultur, der er lig modsat af hvad der anses som god opførsel i skolen, hvor der bl.a. konkurreres om hvem der har afleveret færrest opgaver, drillerier rettet mod dem der anses som ’gode elever’ i skolen. Hermed sagt stræber drengene mod en status de kan opnå internet mellem dem selv. Man kan sige at drengene spiller et andet socialt spil end det der figurerer hos ’de gode elever’, samt det der forventes/værdsættes i skolen. For at opretholde deres kapital blandt hinanden er de nødt til at lave ballade sådan, at de ikke bliver identificeret med de drenge der anses som ’de gode elever’, da konsekvensen af dette kunne være, at miste nuværende venskaber/kapital og være uden for det fællesskab de sammen har bygget op.
Drengene som Laura Gilliam har interviewet har skabt et fællesskab omkring, at være sort, udlænding og muslim – begreber der sammenkædes med at lave ballade. Mohammed og Üzlan bliver drillet hvis de er for aktive i timerne, men også pga. deres manglende praktisering af religionen og manglende kendskab om leveregler.24 De resterende etniske minoritetsdrenges identitet og fælleskab er altså opbygget ud fra en bestemt måde at være muslim, indvandrer og maskulin på – lever man ikke op til disse forestillinger må man forvente at blive drillet og sat i kategori med de artige drenge i klassen, som de etniske minoritetsdrenge omtaler som ”pattede”. De etniske minoritetsdrenge identificerer sig i modsætning til disse og opfører man sig for pænt risikerer man udstødelse af sit etniske og religiøse fællesskab. For disse drenge er det derfor blevet en fornuftig praksis at lave ballade og modstride sig lærernes, institutionens og samfundets normer og spilleregler.
Uoverensstemmelse i forhold til Folkeskolens formålsparagraf
I Folkeskolens formålsparagraf står der at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie, samt opnå forståelse for andre lande og kulturer25. Eleverne skal altså ikke gøres fortrolige med andre kulturer end dansk, hvilket kunne medføre at de etniske minoritetsbørn ikke føler et ligeværd samt at deres kulturbaggrund er mindre værd eller vigtig, end den danske kultur. I formålsparagraffens §1 stk. 3 står der endvidere; ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”26
Skolens virke skal bl.a. være præget af ligeværd, spørgsmålet er, om dette imidlertid hænger sammen med stk. 1 hvor eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie, og derimod opnå forståelse for andre kulturer end dansk? Der opleves dermed en favorisering af den danske kultur i formålsparagraffen, hvilket kan sammenkædes med Laura Gilliams teori om, at de etniske minoritetsdrenge ikke føler sig anerkendt og værdsat og som følge af dette har skabt en modkultur i skolen. Thomas Gitz-Johansen har skrevet bogen ”Den multikulturelle skole”; her inddrages eksempler fra Thomas Gitz Johansens observationer og interviews med børn i de mindre klasser.
“Amina og Emine sidder ved hvert deres bord og taler sammen på arabisk. Jeg snakker med Peter, der sidder ved et andet bord:
Thomas: Hvad siger Amina og Emine?
Peter: Det ved jeg ikke. De taler på arabisk. Det må de ellers ikke, for så lærer de ikke at tale dansk. (...) Emine og Amina må ikke bare lege for sig selv, for så lærer de ikke at tale dansk.”27
I eksemplet ovenfor har læreren/institutionen valgt at Amina og Emine ikke må tale arabisk i skolen, hverken i klassen eller i frikvartererne - dette højst sandsynligt med henblik på at fremme integrationen i klasserummet. Ifølge Thomas Gitz Johansen kan dette medfører den modsatte effekt, nemlig at de etniske minoritetsbørns sprog ikke er velkomment i skolen, og dermed mindre værd end det danske sprog.
Thomas Gitz Johansen påpeger at mennesker der arbejder i flerkulturel sammenhæng, f.eks. lærere og pædagoger har et større medansvar i forhold til andre menneskers velbefindende, læring og udvikling og er derfor nødt til at reflektere over og forsøge at håndtere de fordomme, som opstår i mødet med mennesker med anden kulturbaggrund end ens egen.28
|
