University College Sjælland 13. maj 2013
Christine Bjerndrup, LV290222 Bacheloropgave
Indhold
Indledning 1
Problemformulering 2
Metode 2
Folkeskolens formålsparagraf 2
Kristendomsfagets bidrag til den almene dannelse 3
Islam i undervisningen 4
Kulturbegrebet 5
Interkulturel kompetence 6
Kulturmødet i samfundsdebatten 7
Elever der mistrives 8
Den kulturelle vinkel 9
Den religiøse vinkel 10
Den sociologiske vinkel 12
Uoverensstemmelse i forhold til Folkeskolens formålsparagraf 14
Orientalisme og andetgørelse 15
Interview med Mazran 18
Individorienteret tilgang til skolen 22
Interkulturel didaktik 23
Undervisningstiltag 26
Komparativ undervisning 28
Tværfaglighed – Islamisk kunst 30
Udfordringer i undervisningen 31
Konklusion 32
Litteraturliste 34
Bilag 35
Indledning
Interkulturel pædagogik handler om at ændre, hvad lektor i pædagogisk filosofi Finn Thorbjørn Hansen anser, som det dominerende syn i dansk pædagogisk tænkning, nemlig at den interkulturelle situation er et problem. I stedet bør man betragte denne situation som en ressource.1
Hensigten med denne opgave er at belyse de problemfelter der opstår i et flerkulturelt samfund, både i forhold til institution og identitet. Jeg har igennem denne opgave valgt at anvende begrebet ’flerkulturelt’ om samfundet da jeg mener, at denne betegnelse understreger, at samfundet har mulighed for at skabe få nye fælleskulturer på tværs af tidligere nationalkulturer. Forudsætningen for dette er at samfundet udvikler et større fælles ”vi”, sådan at de etniske minoriteter anser sig om en del af dette fælleskab. Havde jeg derimod valgt at anvende betegnelsen ’multikulturelt samfund’ havde jeg henvist til at der i Danmark findes mange selvstændige kulturer, som lever side om side med hinanden i samfundet, eksempelvis; den tyrkiske, bosniske, somaliske eller danske kultur. Denne betegnelse af samfundet ligger op til at kulturer betragtes som afgrænsede enheder, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i opgaven.
Opgaven har til formål at afgrænse kulturelle fagbegreber for, at jeg som kommende lærer opnår kompetencer til at undervise elever med forskellig etnisk –og kulturel baggrund, med henblik på et størst muligt læringsudbytte og en konstruktiv integration i skolen. Ligesom de fleste andre lande er Danmark et flerkulturelt samfund, der er ikke længere tale om et homogent samfund, men derimod et samfund der rummer mange kulturer. Når man arbejder i en profession hvor mødet med andre kulturer end ens egen er hverdag er det især vigtigt, at have de rette redskaber for at bidrage til en konstruktiv integration. For at dette kan muliggøres er der nogle indikatorer der skal være i spil, eksempelvis interkulturel kompetence og selvrefleksion i forhold til eventuelle fordomme. Kristendomsfaget ligger i høj grad op til at bidrage til en konstruktiv integration, da der er stor mulighed for at undervise i andre religioner end kristendommen, eksempelvis islam både i et religiøst, kulturelt og etisk aspekt. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man kan integrere de elever med anden kulturel baggrund end dansk. Dette vil jeg gennem min opgave forsøge at give svar på samt konkretisere, hvilke tiltag jeg som kommende lærer kan bidrage med i kristendomsundervisningen for at dette kan lykkes.
Problemformulering
Hvilke udfordringer ligger der i at undervise i en mangfoldig skole, og hvordan kan kristendomsfaget bidrage til en konstruktiv integration?
Metode
For at besvare min problemformulering vil jeg bl.a. undersøge kulturmødet i samfundet, hvilket jeg vil gøre ud fra en kulturel, religiøs –og kulturel vinkel.
Dernæst vil jeg inddrage Laura Gilliam og Thomas Gitz-Johansens observationer af børn med anden kulturbaggrund end dansk, herunder vil jeg undersøge betegnelsen ’modkultur’ og se nærmere på identitetsdannelsen i forhold til et flerkulturelt samfund, med udgangspunkt i Anthony Giddens og Thomas Ziehe. I forlængelse af ovenstående vil jeg inddrage empiri, som tager udgangspunkt i et interview og et undervisningsforløb fra min praktikperiode. Afslutningsvis vil jeg underøge didaktiske undervisningstiltag der bidrager til en konstruktiv integration i skolen, samt give et bud på en praksissituation, man med fordel vil kunne anvende med problemformuleringen som overordnet mål.
Folkeskolens formålsparagraf
”§1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”2
I Folkeskolens formålsparagraf §1 stk. 1 fra 2009 står der blandt andet, at skolen skal give eleverne færdigheder der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, samt give eleverne forståelse for andre lande og kulturer. Der er altså ud fra Folkeskolens formålsparagraf juridisk belæg for, at arbejde med andre kulturer i skolen.
Kristendomsfagets bidrag til den almene dannelse
Skolen har ikke udelukkende til opgave at uddanne elever til fremtidigt erhvervsarbejde, men også at danne elever til at være medborgere i et demokratisk samfund. Grundidéen med § 1, stk. 3 i folkeskolens formålsparagraf er, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter for at de kan indgå i et demokratisk samfund. Derfor skal undervisningen afspejle åndsfrihed, lighed og demokrati.3
Det er oplagt at denne opgave i større grad er pålagt de humanistiske fag i skolen, som f.eks. dansk. samfundsfag, historie, kristendom etc. – dog er det er en fælles opgave i skolen, hvad enten man er matematik- eller dansklærer. I fælles mål for faget skal eleverne indtil 7. klassetrin ikke oplyses om andre religioner end kristendommen, dog er det livsfilosofiske og etiske aspekt med på alle trinmål frem til 10. klasse. Det livsfilosofiske og etiske aspekt i undervisningen, mener jeg i høj grad påvirker den menneskelige dannelsesproces. Religionspædagogen Michael Grimmit, siger at skolens overordnende agenda er, at ”humanisere” eleverne. Skolen anser han som en proces hvori eleverne kan udforske hvad det vil sige, og hvad det betyder at være menneske.4 Han har opstillet en række punkter der beskriver hvordan denne humaniseringsproces bliver virkelighed, jeg har valgt at inddrage et af disse punkter herunder:
-
At hjælpe eleverne med at erhverve kundskaber, færdigheder og holdninger, som er nødvendige for, at de kan deltage bevidst og kritisk i de processer, som de og deres liv formes af.5
Citatet ovenover beskriver hvilken opgave jeg som lærer har, i forhold til dannelsesprocessen. Eleverne er nødt til at have en viden om et givent emne, for at kunne argumentere og være kritiske overfor dette, hvilket er med til at forme deres fremtidige liv. Endvidere beskriver Michael Grimmit vigtigheden i som menneske, at have forståelse for andre livsanskuelser end ens egen.6
|
