|
University College Sjælland 13. maj 2013 Christine Bjerndrup, lv290222 Bacheloropgave
|
| bet | 19/43 | | Sana | 10.04.2017 | | Hajmi | 2.94 Mb. | | #3635 |
Jeg havde forud for denne opgave valgt at bruge interview som metode i min opgave, interview er for mig mere kvalitativt end eksempelvis spørgeskemametoden. Formålet ved at anvende en interviewmetode er bl.a. at få synliggjort en persons perspektiv på det givne emne, som opgaven omhandler.
De sidste fire år har jeg arbejdet i en ungdomsklub, hvor jeg har lært en masse unge mennesker fra lokalområdet at kende. Blandt andet har jeg lært Mazran at kende, som er en livlig dreng på 15 år der går i ottende klasse. Han kom til Danmark sammen med sin familie som stammer fra Albanien, da han var to år gammel. Mazrans far var politisk flygtning. Familien består af mor, far og fire børn hvor Mazran foruden sin tvillingebror er den yngste i flokken. Mazran og tvillingebroren går ikke i samme klasse, da Mazran skulle gå anden klasse om pga. sproglige vanskeligheder. I hans klasse er der 26 elever, hvoraf fire elever ikke har dansk kulturbaggrund, en dreng fra Kosovo, to piger fra henholdsvis Serbien og Irak og Mazran fra Albanien. Da jeg forud for interviewet spurgte Mazran om han ville hjælpe mig og være en del af min opgave, svarede han ja uden at vide hvad det handlede om. Efterfølgende forklarede jeg i korte træk hvad emnet omhandler, og han synes det var et godt emne at skrive om.
Mazran spiller fodbold og computer i sin fritid og i skolen kan han bedst lide at have matematik og idræt. Han føler ikke at han er så god til dansk og har fået at vide at han læser som en elev i femte klasse. Da jeg spørger Mazran om han synes lærerene sammenligner ham og de tre andre elever med anden kulturbaggrund end dansk fortæller han, at samfundsfaglæreren eksempelvis spørger; ”hvad med der hvor I kommer fra?”, hvilket Mazran synes er irriterende da de jo ikke er fra samme land og ikke praktiserer islam ens.38 Samfundsfaglæreren spørger med stor sandsynlighed eleverne om dette for at inddrage dem i undervisningen, som et forsøg på at integrere deres kultur og religion i undervisningen, problemet er bare at det for Mazran har den modsatte effekt, han bliver irriteret over at blive sammenlignet. Dette eksempel karakteriserer at læreren læner sig op ad det statiske de kulturbegreb - læreren har ikke indsigt i at eleverne ikke er fra samme land, og derved ikke har samme kulturelle baggrund. Da jeg spørger Mazran hvorfor han tror at læreren sammenligner dem svarer han, at det nok er fordi de alle fire er ”perkere”.
Fællesnævneren for disse fire elever, er i dette tilfælde deres hudfarve. Ud fra Mazrans synspunkt har læreren en forestilling om at han og de tre resterende elever med anden kulturbaggrund end dansk, deler samme værdigrundlag og normer. Havde samfundsfaglæreren derimod anvendt det dynamiske kulturbegreb havde han været klar over, at eleverne ikke nødvendigvis deler samme værdigrundlag fordi de ikke er fra Danmark og fordi tre af dem tilfældigvis er muslimer, men ikke praktiserer religionen ens – efter en forklaring af begrebet opfatter Mazran sig som kulturmuslim, hvorimod han fortæller at Ihmad ikke holder ramadan og at Khadijah beder fem gange om dagen, og derfor må været ”meget muslim”.
|
| |
