|
University College Sjælland 13. maj 2013 Christine Bjerndrup, lv290222 Bacheloropgave
|
| bet | 17/43 | | Sana | 10.04.2017 | | Hajmi | 2.94 Mb. | | #3635 |
Orientalisme og andetgørelse
Ordet ’orientalisme’ betyder i sin oprindelige forstand ’studier af østen’, men Edward Said skriver i sin bog hvordan Vestens forfattere, politikere, antropologer m.fl. igennem århundreder har fremstillet ’Orienten’ som Vestens modsætning; uciviliseret, underudviklet, primitiv, manglende rationalitet, underlegen etc. I gennemgående træk bliver ’Orienten’ omtalt og karakteriseret i negativ sammenhæng. Dette syn på verden stammer flere århundreder tilbage, hvor Vesterlændingene altid er Østerlændingene overlegne, både moralsk og teknologisk. Thomas Gitz Johansen skriver endvidere at denne opfattelse af ”de andre” også indebærer en beskrivelse af ”os selv”, nemlig at europæere og nordamerikanere er verdens midtpunkt og referencepunkt.29
I en profession hvor man møder ”de andre”, eksempelvis lærere, pædagoger etc. skal man forsøge at kunne gennemskue, håndtere og reflektere over de processer der opstår hos sig én i et sådan møde. Her spiller andetgørelsen ind, altså udpegelsen af mennesker med anderledes baggrund end en selv, både socialt og geografisk. I artiklen ”Balladens fornuft” bliver de tosprogede drenge ofte kategoriseret, som adfærdsvanskelige og forbundet med uro og ballade af lærere.30 Selve betegnelsen ’tosproget’ er i oprindelig forstand en betegnelse for at et menneske taler to sprog, men i ny forstand bliver betegnelsen forbundet med negativt ladede ord. Betegnelsen påviser det skel der er opstået mellem ”dem” og ”os”, hvilket ifølge Thomas Gitz-Johansen ikke er et værdineutralt skel.31 Når man beskriver de tosprogede i denne sammenhæng, sker der en andetgørelse i forhold til de danske normer og værdiggrundlag, betegnelsen påviser en handling der ikke er velset i samfundet og er med til at øge polariseringen af ”dem” og ”os”.
Konsekvensen ved denne andetgørelse kan være, at de etniske minoritetsbørn føler sig undertrykt og underkendt i samfundet. De betegnelser og fordomme der er omkring etniske minoritetsbørn –og voksne kan være med til, at påvirke til en fremmedgørelse af sig selv og sin kulturelle baggrund, hvilket kan medføre en splittet identitet, hvor man bliver sin egen ”anden” og oplever en psykisk smerte ved, at blive fremmedgjort overfor sin egen kultur og baggrund. I eksemplet på side 16, hvor Emine og Amina ikke må tale arabisk sammen i skolen, bliver det arabiske sprog ubevidst fremmedgjort og er ikke velset i skolen, hvilket må anses for at afspejle samfundet. I relief til ovenstående kan dette medføre, at Emine og Amina ikke føler at deres sprog bliver anerkendt i skolen og som følge deraf kan der opstå en negativ vurdering af deres identitet, hvilket igen kan give et negativt selvbillede og skam pga. sprog, kultur etc. Man risikerer altså at børnene indoptager omgivelsernes negative syn på dem selv.32
For at minoritetspersonen kan beholde eller genvinde sin selvrespekt, kan der opstå en modstand mod majoritetssamfundets definitioner på minoritetssamfundet, dvs. at synliggøre sig selv på en negativ måde. Denne synliggørelse af sig selv kan virke mere logisk end at overtage majoritetssamfundets definitioner af en selv. I følgende afsnit om identitetsdannelse vil jeg se nærmere på denne tendens, ud fra den danske antropolog Laura Gilliams synsvinkel om modkulturer.
|
| |
