Uoverensstemmelse i forhold til Folkeskolens formålsparagraf
I Folkeskolens formålsparagraf står der at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie, samt opnå forståelse for andre lande og kulturer25. Eleverne skal altså ikke gøres fortrolige med andre kulturer end dansk, hvilket kunne medføre at de etniske minoritetsbørn ikke føler et ligeværd samt at deres kulturbaggrund er mindre værd eller vigtig, end den danske kultur. I formålsparagraffens §1 stk. 3 står der endvidere; ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”26
Skolens virke skal bl.a. være præget af ligeværd, spørgsmålet er, om dette imidlertid hænger sammen med stk. 1 hvor eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie, og derimod opnå forståelse for andre kulturer end dansk? Der opleves dermed en favorisering af den danske kultur i formålsparagraffen, hvilket kan sammenkædes med Laura Gilliams teori om, at de etniske minoritetsdrenge ikke føler sig anerkendt og værdsat og som følge af dette har skabt en modkultur i skolen. Thomas Gitz-Johansen har skrevet bogen ”Den multikulturelle skole”; her inddrages eksempler fra Thomas Gitz Johansens observationer og interviews med børn i de mindre klasser.
“Amina og Emine sidder ved hvert deres bord og taler sammen på arabisk. Jeg snakker med Peter, der sidder ved et andet bord:
Thomas: Hvad siger Amina og Emine?
Peter: Det ved jeg ikke. De taler på arabisk. Det må de ellers ikke, for så lærer de ikke at tale dansk. (...) Emine og Amina må ikke bare lege for sig selv, for så lærer de ikke at tale dansk.”27
I eksemplet ovenfor har læreren/institutionen valgt at Amina og Emine ikke må tale arabisk i skolen, hverken i klassen eller i frikvartererne - dette højst sandsynligt med henblik på at fremme integrationen i klasserummet. Ifølge Thomas Gitz Johansen kan dette medfører den modsatte effekt, nemlig at de etniske minoritetsbørns sprog ikke er velkomment i skolen, og dermed mindre værd end det danske sprog.
Thomas Gitz Johansen påpeger at mennesker der arbejder i flerkulturel sammenhæng, f.eks. lærere og pædagoger har et større medansvar i forhold til andre menneskers velbefindende, læring og udvikling og er derfor nødt til at reflektere over og forsøge at håndtere de fordomme, som opstår i mødet med mennesker med anden kulturbaggrund end ens egen.28
|
