| Kulturel kapital
Pierre Bourdieus teori om kulturel, social og økonomisk kapital er nogle egenskaber mennesket tilegner sig for at agere i et samfund. De egenskaber er en nødvendighed for en integrering og tilpasning, som Pierre Bourdieu anser som en forudsætning for at kunne fungere i en social kontekst.22 Laura Gilliam påpeger at de etniske minoritetsdrenge har opgivet spillet om den kulturelle kapital, som omfatter dannelse og sproglige kompetencer og er afgørende for at mennesker kan agere i en social kontekst i eksempelvis uddannelsessystemet. De etniske drenge oplever at de ikke kan opnå positionen som den gode elev pga. manglende anerkendelse, men også fordi de i større grad betvivler deres begavelse og opfattelsen af, at lærerne ikke kan lide dem.23
Modkultur
Eleverne har som konsekvens af dette skabt en modkultur, der er lig modsat af hvad der anses som god opførsel i skolen, hvor der bl.a. konkurreres om hvem der har afleveret færrest opgaver, drillerier rettet mod dem der anses som ’gode elever’ i skolen. Hermed sagt stræber drengene mod en status de kan opnå internet mellem dem selv. Man kan sige at drengene spiller et andet socialt spil end det der figurerer hos ’de gode elever’, samt det der forventes/værdsættes i skolen. For at opretholde deres kapital blandt hinanden er de nødt til at lave ballade sådan, at de ikke bliver identificeret med de drenge der anses som ’de gode elever’, da konsekvensen af dette kunne være, at miste nuværende venskaber/kapital og være uden for det fællesskab de sammen har bygget op.
Drengene som Laura Gilliam har interviewet har skabt et fællesskab omkring, at være sort, udlænding og muslim – begreber der sammenkædes med at lave ballade. Mohammed og Üzlan bliver drillet hvis de er for aktive i timerne, men også pga. deres manglende praktisering af religionen og manglende kendskab om leveregler.24 De resterende etniske minoritetsdrenges identitet og fælleskab er altså opbygget ud fra en bestemt måde at være muslim, indvandrer og maskulin på – lever man ikke op til disse forestillinger må man forvente at blive drillet og sat i kategori med de artige drenge i klassen, som de etniske minoritetsdrenge omtaler som ”pattede”. De etniske minoritetsdrenge identificerer sig i modsætning til disse og opfører man sig for pænt risikerer man udstødelse af sit etniske og religiøse fællesskab. For disse drenge er det derfor blevet en fornuftig praksis at lave ballade og modstride sig lærernes, institutionens og samfundets normer og spilleregler.
|
