• 2.2Strålingsbeskyttelse i praksis
  • 2.2.1.5Radioaktivt affald
  • 2.2.1.6Transport af radioaktive stoffer
  • 2.2.2Overvågning af personale dosis
  • 2.2.2.2Elektronik persondosimeter
  • Principper for strålingsbeskyttelse




    Download 1.17 Mb.
    bet13/22
    Sana25.03.2017
    Hajmi1.17 Mb.
    1   ...   9   10   11   12   13   14   15   16   ...   22

    2.1Principper for strålingsbeskyttelse

    Strålingsbeskyttelse baseres på tre principper:




    1. Berettigelse: Man bør kun anvende ioniserende stråling, hvis anvendelsen er berettiget. Desuden skal der for enhver anvendelse af ioniserende stråling opvejes (før ibrugtagning) fordelene ved at bruge strålingen, imod eventuelle risikomomenter.

    2. As Low As Reasonably Achievable” (ALARA princip): Dette engelske udtryk betyder at alle stråledoser til personer skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt, med hensyn til økonomiske og øvrige samfundsmæssige forhold. Bemærk at dette princip ikke betyder at doser skal være så lave som muligt. I praksis handler det om optimering af dosis minimering og udgifter til at nedsætte doser. Dvs., der skal findes en balance mellem udgifter til afskærmning osv, gode hygiejniske principper, og sund fornuft. Hvis personlige doser kan nedsættes til et niveau der svarer til det naturlige årlige baggrundsniveau, der ikke er farligt, er det ikke nødvendigt at bruge flere ressourcer for at holde niveauet endnu lavere.

    3. Dosisbegrænsning: For at sikre at et individ ikke får en bestrålings dosis der er farlig, eller livstruende, findes der lovligfæstede begrænsninger for den maksimale årlige bestrålingsdosis en person må få. Grænserne sættes på nationalt niveau. Grænserne er baserede på europæiske og internationale lovkrav, og tager hensyn til nuværende videnskabelig forskning, og information om ioniserende strålings virkninger og risiko. Som tiden går, og der kommer ny viden om strålingens biologiske bivirkninger, og kræftrisikoer, kan disse grænser vurderes, og eventuelt ændres. I Danmark, er disse begrænsninger nedsat af SIS, ”Statens Institut for Strålehygiejne” (se Tabel 25).

    Ved at oprette protokoller for strålebeskyttelse og strålehygiejne, der er baseret på disse principper, og at bruge sundfornuft i den daglige arbejdsgang, kan man sikre at dosisen til personer fra radioaktiv stråling, minimeres.



    2.2Strålingsbeskyttelse i praksis

    2.2.1Hvordan nedsætter man bestrålingsdosis?


    Der findes tre regler for at reducere stråledosis til et individ - afstand, tid og afskærmning:

    2.2.1.1Afstand


    Som vist i afsnit 1.2.3 falder strålingens intensitet som afstand kvadrat (1/d2) fra kilden (for en punktkilde). Det betyder, at for en given afstand d nedsættes intensiteten fire gange i forhold til den oprindelige intensitet hvis man flytter sig dobbelt så langt væk fra kilden (2d). I praksis kan man nemt reducere dosisen til kroppen, hvis man bare holder lidt længere afstand fra kilden. For udbredte kilder falder intensiteten langsommere som funktion af afstanden sammenlignet med en punktkilde.
    Til dagligt betyder det at medarbejdere:

    • skal arbejde med så stor afstand til isotopen som muligt, evt. ved brug af tang, f.eks. under præparationen af radioaktive kits.

    • under daglig eluering af 99mTc bør holde lang afstand til generatoren (den indeholder meget høj aktivitet. specielt om mandagen, når vi får den nye generator). Denne regel gælder især i Holstebro, hvor der ikke er plads til ekstra blyafskærmning rundt om generatoren i præparationsrummet.

    • Ikke bør ikke stå for tæt på patienter der er indsprøjtet med radioaktive stoffer til undersøgelserne.

    Yderligere, er isotop laboratoriet, injektionsrummet, præparationsrummet og isotopernes /affalds opbevaringssted adskilt fra rummene hvori undersøgelserne udføres.


    2.2.1.2Tid


    Jo hurtigere man arbejder, jo mindre dosis får man ……”, men husk at, ”Hastværk er lastværk”.
    Derfor bør man arbejde hurtigt og forsigtigt for at minimere bestrålingstiden til kroppen. F.eks. bør man beregne den korrekte mængde 99mTc (isotop) før optræk fra kilden. På denne måde minimerer man antal forsøg for at trække en korrekt aktivitet op. For at undgå uheld husk også, at det er meget vigtigt at være særlig forsigtig, når man arbejde med flydende radioaktive isotoper.

    2.2.1.3Afskærmning


    Gammafotoner og partikelstråling dæmpes (absorberes) ved gennemtrængning af stof (se 1.1.7.2). Derfor kan man ved at bruge en skærm der består et tungt materiale, f.eks. bly(Pb) eller wolfram(W), i mellem kilden og personen reducere antallet af strålingspartikler der kan føre til en strålingsdosis. Afskærmning fungerer bedst når den placeres tæt på kilden (kilder plejer at stråle i alle retninger, og intensiteten falder med afstanden (I/areal)) – skærmen har på den måde størst chance for at absorbere strålingen før den bliver spredt over en stor fysisk afstand. Det er ikke normalt nødvendigt at bruge ekstra afskærmning for lav energi stråling, f.eks. fotoner fra 125I eller 51Cr, fordi mange fotoner bliver absorberet i kildens egen beholder; det er normalt nok at minimere dosis kun ved at holde afstand fra kilden. Men for fotoner med højere energi, f.eks. fra 99mTc og 131I, der kan penetrere langt igennem luft og har rimelig store sandsynligheder for at vekselvirke i kroppen, kan det være meget praktisk at bruge afskærmning for at reducere personlig dosis.
    På afdelingen kan man finde:

    • blybeholder for sprøjter der indeholder 99mTc/radioaktivt stof,

    • blykasser for affaldskanyler og kontaminet tilbehør,

    • mobile blyskærme, der kan placeres i mellem den radioaktive patient og bioanalytiker/hvor nødvendigt, under undersøgelser eller til kvalitetskontrol procedurer, og

    • blyforklæder, der kan bruges evt. til præparations arbejde.

    Desuden skal radioaktivt affald og kilder til opbevaring være i et låst skab, som er foret med bly. Se listen i Tabel ?, sektion 2.7.2, for et komplet inventar for strålebeskyttelses udstyr på afdelingen.


    2.2.1.4Strålehygiejne


    Udover de overstående tre beskyttelses regler til minimering af persondosis, skal man bruge sin sunde fornuft, og arbejde med radioaktive kilder ved at tage hensyn til følgende gode strålehygiejniske protokoller:


    1. Minimere risikoen for optagelse af aktivitet i kroppen: for at minimere risikoen for unødvendig radioaktivitetsindtagelse, er det bedst at undgå direkte kontakt med radioaktivt stof. Derfor:

    • brug engangshandsker når du arbejde med åbne radioaktive kilder,

    • vær sikker på at der findes god ventilation når du arbejde med radioaktive luftarter (f.eks. technegas generator),

    • er det ikke tilladt at spise / drikke / påføre sminke i laboratoriet, eller steder hvor der arbejdes med radioaktivitet,

    • undgå brug af ure eller smykker under arbejde med radioaktivitet.

    1. Ryd op!: en rodet arbejdsplads fører til en større sandsynlighed for at der kan ske uheld når du arbejder med åbne radioaktive kilder, derfor:

    • skal der ikke findes radioaktive kilder liggende på arbejdsbord når du er færdig med arbejdet,

    • alle radioaktive kilder skal markeres med isotopens type, aktivitetsmængde og datoen – det er ikke nemt at vide om en umarkeret plastikflaske eller kop, indeholder kun rent vand, eller om den er en fortyndingsprøve og indeholder radioaktivitet!

    • tænk på andre der kan komme til at bruge arbejdspladsen efter dig, som ikke ved hvad du havde i gang.

    1. Minimere forurening: for at nedsætte risikoen for intern forurening skal man altid vaske hænderne grundigt efter endt arbejde. Hvis der ske et spild, eller større uheld, skal spildet rengøres grundigt og kontrolmåles for aktivitets niveau. Der vigtigste ved et uheld er at undgå spredning. Det er dem der arbejder med radioaktiviteten, eller dem der først opdager forureningen, der tager ansvar for første rengøring/monitorering. Ved større uheld skal enten en læge eller fysiker kontaktes, og uheldet skal dokumenteres i logbogen.

    2. Affaldshåndtering skal være i overensstemmelse med SIS bestemmelser: Brugte sprøjter og tilbehør til nuklearmedicinske undersøgelser indeholder restaktiviteter. Derfor er der krav om at man skal passe på at der ikke udsmides radioaktivt affald fra afdelingen. Sektion 2.2.1.5 giver en oversigt over SIS’s klassifikationer for radioaktivt affaldstyper og affaldsmængder, der må smides ud eller sendes til forbrænding, og en beskrivelse af de protokoller der er på plads på afdelingen til håndtering af radioaktivt affald.

    Der findes skriftlige interne vejledninger om håndtering og dokumentation af isotoper / affald, forurening og ved uheld i metodebogen (se Tabel ??).


    Bemærk, overstående regler tager hensyn til strålehygiejne og strålebeskyttelse, og ikke nødvendigvis klinisk hygiejne – somme tider er man nødt til at acceptere et kompromis imellem strålehygiejnske metoder og steril arbejdspraksis, f.eks. en blykasse i lafbænken for at beskytte mod stråling fra restaktiviteter i brugte sprøjter.

    2.2.1.5Radioaktivt affald


    Nuklearmedicinske undersøgelser producerer en del affald der er radioaktivt. For at sørge for at der ikke sker en utilsigtet bestråling af befolkningen, findes der regler for hvordan man skal håndtere affaldet. Radioaktivt affald klassificeres i tre grupper, og det er vigtigt at affaldet sorteres og behandles iflg. dets klassifikation.
    De tre grupper radioaktivt affald er:

    1. Fast affald, der kan klassificeres som inaktivt:

      • Hvis aktiviteten er mindre end 0,01 MBq/kg affald, er det inaktivt. Denne type affald kan bortskaffes via normal renovation. Bemærk at alle radioaktive advarselsmærker (se 2.2.3) skal fjernes, eller annulleres, inden affaldet bortskaffes som inaktivt affald.

    2. Affald, der kan bortskaffes direkte via forbrænding eller afløb:

      • Affald der har mindre end tilladte maksimale aktivitetsmængder kan bortskaffes via forbrænding, eller afløb.

      • Der findes også grænser for den samlede maksimale aktivitetsmængde der må udsmides i en sæk, og for tilladte dosishastighedsniveauer på emballagens overflade. Disse regler rettet mod strålebeskyttelse af personer, der transporterer affaldet til forbrændingsanlægget. Grænserne er sat afhængigt af isotopens radionuklidgruppe klassifikation.

      • Fast affald: er affald der ikke kan klassificeres som inaktivt, samt lukkede radioaktive kilder med en maksimal aktivitet på 0,1MBq.

      • Man kan opbevare radioaktivt affald (sorteret efter lignende henfaldstider), i specielle opsamlingsbeholdere, og i særlige placeringer godkendt til opbevaring af radioaktivitet. Det skal opbevares indtil aktiviteten er så lav at det kan klassificeres som inaktivt affald, eller er i overensstemmelse med maksimal aktivitetsniveauer til udsmidning af fast radioaktivt affald.

      • Flydende affald: må bortskaffes direkte i afløb, hvis bestemte aktivitets mængde grænser kan overholdes, og koncentrationen af isotopen der hældes i afløbet er mindre end 0,1 MBq/l.

      • Koncentrations grænser kan overholdes ved at lave en fortynding af isotopen før bortskaffelsen.

    3. Affald, der kræver behandling:

      • Affald der ikke kan opfylde overstående aktivitetsniveauer, f.eks. har for høje aktiviteter og lang halveringstider, kræver særlig behandling til dets bortskaffelse.

      • På vor afdeling gælder dennee type behandling normalt kun for radioaktive isotoper der bruges til kvalitetskontrol og kalibreringsprocedurer, der har meget lang halveringstid, f.eks. 137Cs og 241Am.

      • Denne type radioaktivt affald sendes normalt til Forskningscenter Risø for bortskaffelse.

    Lovkrav om klassifikation og handling af radioaktivt affald findes i bilag 8 af SIS bekendtgørelse 954 [Ref 1], og praktiske vejledning om hvordan man arbejder med affald mht. disse krav, findes i sektion 3.4 af SIS vejledninger [Ref 4]. Tabel ? viser en oversigt over tilladte aktivitetsgrænser og relevante behandlings procedurer for radioaktivt affald.


    Tabel 26 oversigt over radioaktivt affalds klassifikation og hvordan det bortskaffes.

    Affaldsgruppe

    Klassifikation

    (maks. aktivitet)

    Maks. aktivitet der må sendes til forbrænding (per sæk) eller hældes i afløb*

    Radionuklidgruppe

    2

    (137Cs, 125I, 131I)



    3

    (57Co, 153Gd, 123I, 111In, 99Mo, 89Sr)



    4

    (51Cr, 129I,99mTc)



    1. Inaktiv

    A < 0,01 MBq/kg

    • affald må bortskaffes via normal renovation

    2. Fast affald

    A < 0,1 MBq

    5 MBq

    50 MBq

    500 MBq

    • maks. dosishastigheden på sækkens overflade < 5 Sv/h

    Flydende affald




    5 MBq

    50 MBq

    500 MBq

    • koncentration < 0,1 MBq/l

    3. kræves særlig

    behandling



    A > 0,1 MBq

    • affaldet står til henfald til aktivitetsgrænser for affaldsgruppe 1 eller 2 overholdes. Affaldet bortskaffes som for gruppe 1 eller 2.

    • Fast affald der ikke kan overholde overstående grænser kan bortskaffes ved at sende det til Forskningscenter, Risø.

    • Flydende affald der ikke kan overholde overstående grænser, kan enten bortskaffes via et ”isotopafløb” eller transporteres til Risø.

    • alle isotoper der hører til radionuklidgruppe 1 bortskaffes kun ved at sende affaldet til Forskningscenter, Risø.

    • Radioaktive kilder på afdelingen, der kræver særlig behandling til bortskaffelse er: 241Am og 37Cs. Andre isotoper står til henfald i vort affaldsskab.

    * hvis afdelingen har flere godkendte laboratorier, er det den samlede aktivitetsmængde i de tilhørende laboratorieafløb der skal overholde aktivitetsgrænserne.



    Affaldshåndtering på afdelingen:

    Med hensyn til overstående lovkrav, findes der følgende protokoller på plads på afdelingen til håndtering af radioaktivt affald:



    • affaldet (brugte sprøjter, pipetter osv.) kasseres og mærkes med isotopens type og dato. Den lukkede kasse står til henfald på hylden i affaldsrummet (Herning) / i blyskab (Holstebro), indtil aktivitetens niveau er faldet under grænsen for fast radioaktivt affald. Det er vigtigt at radioaktivt affald sorteres efter forskellige typer isotoper, og de forskellige isotopers henfaldstider.

    • På afdelingen i Holstebro, hvor der findes en særlig radioaktivitetsbeholder, bliver brugte kilder sorteret efter isotopens type og opbevaret i forskellige affaldsbeholdere.

    • Restaffald fra Holstebro medicinsk forsknings afdeling (125I), står enten til henfald på deres afdeling, eller i opbevaringsrummet i kælderen, før den udsmides.

    • Langlivede isotoper, f.eks. ubrugte 131I eller 89Sr til behandling, registreres og stilles til henfald i det bly- forede opbevaringsskab i affaldsrummet, Herning, ligeså kilder til kvalitetsmålinger, f.eks. 57Co, 137Cs & 241Am. Kilderne stilles efter deres identifikationsnummer, så de nemt kan findes.

    • For at holde styr på mængden af radioaktive kilder, vi har på afdelingen, findes der en lagerbeholdnings liste og en fortegnelse over alle kilder der står til henfald på afdelingen. Derfor registreres og noteres alle kilder, der opbevares og stilles til henfald, med hvornår og hvordan de bortskaffes fra afdelingen.

    • Bioanalytikeren der stiller en kilde til henfald, eller opbevaring, har ansvar for at registrere kilden og indføre den i afdelingens dokumentationssystem. Den ledende bioanalytiker tager ansvar for korrekt bortskaffelse af kilden, når den er henfaldet, og sørger for at kilden fjernes fra afdelingens dokumentation system.


    2.2.1.6Transport af radioaktive stoffer

    Transport af radioaktive stoffer, eller forbrugsartikler der indeholder radioaktive kilder, er omfattet af dansk lovgivning for transport af farligt gods, specifik sundhedsstyrelsens krav for transport af radioaktive stoffer. Der findes bestemte lovkrav afhængigt af formen for transport, f.eks. sø-, luft-, jernbane- eller vejtransport, og pakker må kun sendes med godkendt transport eller fragt firmaer. Normalt er det ikke tilladt at sende radioaktivitet med posten.


    Transport af radioaktive stoffer kræver godkendelse fra myndighederne. Både personer der sender, og personer der modtager, radioaktive kilder skal opnå de relevante tilladelser før enhver transportering af radioaktivt stof mellem to steder foregår. Udover disse tilladelser, kan forskellige lande have forskellige regler og krav for overførselen af radioaktivitet, både for transport i ind- og til udlandet, der betyder at de relevante skemaer der skal udfyldes, og tilladelser der skal indhentes fra myndigheder kan være forskellig afhængigt af hvilke lande man sender eller importerer radioaktiviteten til/fra. Der findes normalt forskellig dokumentation/krav for transport indenfor europæiske lande (EF-lande) og andre lande, f.eks. USA.
    En radioaktiv kilde sendes som en ”kolli”, der er en beskrivelse for den komplette pakke der skal sendes, dvs. indhold emballage (indpakning advarselsskilter). En kolli er klassificeret som en bestemt type, dels afhængigt af typen og mængden af radioaktivitet den indeholder, og dels hvor farligt radioaktiviteten er. Der findes forskellige krav for dokumentationen og emballagen der skal anvendes til kollien afhængigt af dens klassifikation. Visse radioaktive kilder kan sendes som en undtagelseskolli, f.eks. hvis pakken indeholder en meget lille mængde radioaktivitet og er en lukket kilde.
    En nuklearmedicinsk afdeling vil normalt modtage pakker der indeholder radioaktive lægemidler, Tc-generatorer eller radioaktive kilder til kvalitetssikring af udstyr på afdelingen. Det er den ansvarlige leder der holder den relevante tilladelse fra SIS for indkøb og modtagelse af radioaktivitet. Hver pakkes emballage består af relevant afskærmningsmateriale, og er markeret med relevante advarselsskilte der beskriver pakkens indhold/hvor farligt indholdet er, og al nødvendigt dokumentation følger med pakken (radioaktivitets beskrivelse evt. kopi af nødvendige tilladelser). Se Figur 2-3 (d) & (e) for eksempler på radioaktive kollier, der modtages af vor afdeling.
    Specifikke lovkrav der omfatter overførselen af radioaktive stoffer findes i følgende bekendtgørelser:

    • Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse 993 af 2001 om transport af radioaktive stoffer,

    • Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse 546 af 1993 om overførsel af radioaktive stoffer,

    • SIS vejledning af 1995 vedrørende overførsel af radioaktive stoffer, og

    • Bekendtgørelse 729 af 2001 om vejtransport af farligt gods.


    Afdelingens protokol for transport af radioaktive stoffer i mellem Herning og Holstebro:
    Nogle gange er det nødvendigt at sende radioaktive lægemidler, 99mTc-generatorer, eller kobalt-punktkilder mellem de to afsnitter i Herning og Holstebro. Der findes bestemte krav om indpakningen og dokumentationen der skal følge med, og instruks om hvordan man indpakker kilder og udfylder dokumentation, samt med en link til relevante skemaer, i metodebogen afsnit 8.26 ”Transport af radioaktive lægemidler”. Dokumentationen indeholder en ful beskrivelse af den radioaktive kilde – detaljer om aktivitetsmængden, kemisk form, transport index, osv., og pakken sendes, sammen med det udfyldte skema til Holstebro, eller Herning, vis Holstebro-taxaen eller fragtmand. Den må ikke sendes med posten.

    2.2.2Overvågning af personale dosis


    Ved at arbejde i overensstemmelse med gode strålehygiejniske principper, og at bruge strålebeskyttelses metoder, er det meget usandsynligt at årlige persondoser når op i nærheden af den tilladte årlige 20 mSv dosisgrænse. Men for at sikre at denne grænse ikke overskrides, og for at monitorere aktuelle persondoser, er der krav om at der skal foretage dosisovervågning af arbejdstagere der arbejde med stråling. Der skal også findes permanent dokumentation over modtagne doser.
    Persondosis overvågning sker normalt via at personen bærer en filmbadge, og eventuelt bruger et elektronisk persondosimeter også, (se 1.2.10.2 og 1.2.10.3 for en funktionsbeskrivelse af disse dosimetere). Der findes også en andet type dosismonitor, en TLD personmonitor46, der for nyligt er taget i brug nogle steder i Danmark. Man skal dog sikre sig at der kan aflæses en permanent rekord af den samlede dosis over tid, og at denne opsamlede dosis ikke er fordærvet, f.eks. ved uvæsentligt nulstilling af dosimeteret, eller at filmen efterlades i nærheden af en stor radioaktiv kilde, når filmen ikke bliver båret af personen.

    2.2.2.1Filmbadges






    Figur 2 37 Personel dosisovervågning via filmbadge. Filmbadge’en bares på kroppen for at måler bestrålingen til en person. 1) Filmen skiftes hver måned og placeres i den særlige filmholder, ii) filmen vendes korrekte i holderen, og iii) filmbadge bares, normalt, på bælte højde.

    Persondosis overvågning sker normalt via eksponering af en filmbadge. En personlig film bæres under medarbejderens normale arbejdsrutine, og den målte bestrålingsdosis til badgen giver en repræsentativ måling for den personlige dosis modtaget af arbejdstageren i den periode filmen bæres. Normalt er måleperioden for en filmbadge en måned, eftersom filmen udskiftes med en ny film, og den gamle sendes til SIS for aflæsning af den modtagne dosis i denne måned. Filmbadge’en måler den effektive dosis til en person, og kan registrere (i en begrænset måde), hvilke strålings type og energier modtageren blev udsat for. Den minimale dosis der kan registreres, er 0,1 mSv; dvs. modtagne doser mindre end 0,1 mSv bliver registreret som ingen modtaget dosis. Resultaterne sendes skriftligt til afdelingen, så personalet kan se hvor meget dosis de har modtaget i en given måned.


    Udover månedsdosis rapporter, sender SIS en gang om året en samlet oversigt over hver filmbadge holders årlige modtagne dosis, afdelingens middeldosis per person, og oplysning om gennemsnits doser for alle nuklearmedicinske afdelinger i Danmark. Nationale resultater kan sammenlignes med afdelingens resultat47. Hvis en afdelingens middeldosis ligger langt over den danske gennemsnits middeldosis, bør man kigge på afdelingens arbejdsrutine for at sikre at der ikke udføres arbejde på en ustrålehygiejnisk måde; man skal forstå hvorfor afdelingens gennemsnit er højere i forhold til andre afdelinger, og respondere derefter hvis nødvendigt.
    For at sikre at en filmbade måling giver en korrekt og repræsentativ måling af en persons modtaget dosis, er der et par vigtige huske-punkter (se Figur 2-1):

    • Filmen skal vendes korrekt i badge-holderen. Hver filmbadge har personens navn og et film ID-nummer på forsiden. Når filmen er vendt korrekt i holderen, kan både navn og ID nummer ses i gennem vinduet. Udover det, på nyere blå-badge holdere, er der skrevet ”BACK” på bagsiden af holderen; bagsiden af filmen skal passe med bagsiden af holderen.

    • Filmen skal bæres foran på kroppen, på ydersiden af tøj, ved en højde der giver den mest repræsentative måling af persondosis. Normalt vil filmen bæres på bælte højde, men, hvis arbejdet med radioaktive isotoper normalt forgår på en bænk, og udføres ved at sidde ned ved siden af bænken, f.eks. laboratorie arbejde, vil en filmbadge der bæres i brysthøjde give en mere repræsentativ måling af dosis til arbejderen. Gravide arbejdere skal altid bære filmbadgen på maven, for at måle bestrålingsdosis til det ufødte barn.

    Afdelingen bruger filmbadges for at måle personlige doser til arbejdere, der arbejder med stråling. Det er valgt at sekretærer ikke bærer filmbadge, pga. de aldrig bliver udsat for bestråling. Doser til sekretærerne er samme som til personer i den almindelige befolkning.


    2.2.2.2Elektronik persondosimeter

    Udover en filmbadge, kan personer på afdelingen vælge at bære en elektronik persondosimeter, for at advare om situationer hvor der er forhøjet risiko for bestråling. Det kunne være f.eks. til betjening af gammakameraer hvor der er mange patienter der har fået indsprøjtet høje aktiviteter (f.eks. myokardie patienter), eller preparations arbejde hvor man arbejder i relativ lange tidsperioder i nærheden af 99mTc generatoren, og med høje aktivitets kilder.


    E
    Figur 2 38 elektronik persondosimeter
    lektronik persondoimetret kan vise en akkumuleret dosis (Sv, mSv), eller en aktuel dosishastighed (Sv/h, mSv/h) i området hvor bioanalytikeren arbejder. Dosimeteret kan nulstilles, der giver muligheden for at overvågner modtagene doser under en bestemt arbejdsopgave, eller den akumulerede dosis modtaget i løbet af en arbejdsdag. Desuden kan monitoren indstilles med alarm niveauer, både for akkumuleret dosis og dosishastigheden, for at give en audibel alarm hvis bioanalytikeren modtager doser der overstiger presæt niveauer, eller for at advare om at hun arbejder i et område hvor der findes høje strålingsniveauer, og burde huske derfor at arbejde hurtigt og ikke blive for lang tid i nærheden af de store radioaktive kilder. Afdelingen anbefaler at gravide arbejdere bærer elektronik persondosimeter for at overvåge daglige modtagne doser, og for at give advarsel når de er i nærheden af høj aktivitets kilder, der kunne bidrage en stor dosis til barnet.

    2.2.3Advarsel

    For at advare personer der færdes i afdelingen, om steder hvor der findes strålingsfare, er der krav om at der tydeligt skal vises advarselsskilte alle steder hvor der anvendes radioaktive kilder. På afdelingen gælder det:



    • præparationsrum

    • isotoplaboratoriet

    • injektionsrum

    • gammakamerarum

    • affalds opbevaring steder

    • BMDrum (røntgen stråling).

    Figur 2-3 viser advarselsskilte i brug på afdelingen.

    Bemærk, for pakker eller emballage der ikke længere indeholde radioaktive isotoper48, skal alle advarselsmærker fjernes, eller annulleres, før udsmidning.










    (b)




    (a)




    (c)










    (d)

    (e)




    Figur 2 39 advarselsskilte der viser områder på afdelingen, hvor der findes strålingsfare: a) standard radioaktivitets advarselstegn, b) forskellige kategorier radioaktive kilder, afhængigt af aktivitetens mængde, c) advarsel på dør til radioaktive isotopers opbevaringssted/affaldsrum, d) markering på kassen der indeholder Tc-generator, e) markering på pakker der indeholder jod-behandlings kapsler.



    Download 1.17 Mb.
    1   ...   9   10   11   12   13   14   15   16   ...   22




    Download 1.17 Mb.

    Bosh sahifa
    Aloqalar

        Bosh sahifa



    Principper for strålingsbeskyttelse

    Download 1.17 Mb.