Introduktion til afklaring og talentspotningsmål

Eleverne skal introduceres til værkstedsafklaringen og bevidstgøres om vores differentieringsformål, der bl.a. har et mål om at spotte talentelever på forløbet og tilbyde dem et talentforløb, hvor de forpligter sig til et differentieret uddannelsesforløb med flere faglige udfordringer og muligheder.

Herunder følger et udkast til en masterplan for værkstedsafklaringen:

Uge 2: Værkstedsafklaring: Sammenføjningsopgave

Samlet tidsramme: 7 dage

1. 
   Præsentation af afklaring og mål med afklaring
   
2. 
   Overordnet præsentation af opgaven trin for trin med angivelse at tidsramme (udlevering af skriftlig opgaveformulering). Det præciseres over for eleverne, hvad vi lægger vægt på/kigger efter i vores vurdering/talentspotning (se skemaoversigt).
   
   1. 
      Individuel tegneopgave af hver enkelt del i sammenføjningsopgaven (1 dag)
      
      1. 
         Præsentation fra faglærer i forhold til vigtigheden af teknisk projektionstegning/tegningsforståelse inden for faget.
         
      2. 
         Gennemgang af snittegning, lille toleranceøvelse m.m.
         
      3. 
         Ud fra udleveret skitse med angivelse af målestoksforhold skal eleverne tegne delene i sammenføjningsopgaven efter korrekte målestoksforhold på tegnebræt.
         
3. 
   Planlægningsproces i grupper af fire (1 dag):
   
4. 
   Præsentation ved faglærer: Hvorfor er planlægningsprocessen vigtig i smede- og industriteknikerarbejdet? Der gøres opmærksom på, at der skal gøres notater, der skal bruges i den efterfølgende rapportskrivning. Det præciseres over for eleverne, hvad vi lægger vægt på/kigger efter i vores vurdering/talentspotning (se skemaoversigt).
   
   1. 
      Eleverne skal først indhente nødvendige informationer om materialer, teknikker og sikkerhed i forhold til opgaven:
      
      1. 
         Beskriv hvad en ”morsekonus” er?
         
      2. 
         Hvorfor bruger man i nogle tilfælde en ”rival”?
         
      3. 
         I hvilken forbindelse bruger man en ”spidsforsænker” og ”topsænker”?
         
      4. 
         Hvad forstår man ved en tolerance?
         
      5. 
         Du skal bore et Ø 12-hul i plade: Hvor mange omdrejninger skal du køre? Skriv også hvordan du kan finde frem til det.
         
      6. 
         Du skal lave M 16 gevind og M 5 gevind: Hvor stort et hul skal du bore til disse 2 gevind? Hvor stor er stigningen på disse gevind?
         
      7. 
         Er der særlige sikkerhedsaspekter, der skal tages højde for, når man arbejder med køle-/smøremiddel (kig evt. på AT – Arbejdstilsynets hjemmeside).
         
   2. 
      Eleverne skal herefter sammen drøfte og beskrive formål med opgaven og ønsket fremgangsmåde ved den praktiske opgaveløsning trin for trin ud fra tegning og forsøge at angive et tidsestimat.
      
   3. 
      Ude på værkstedet skal gruppen beskrive fremgangsmåde trin for trin i opgaven for faglæreren med efterfølgende feedback. Eleverne skal også evaluere på gruppens samarbejde (ca. 10-15 minutters fremlæggelse per gruppe).
      

2. 
   Praktisk sammenføjningsopgave på værkstedet (4 dage):
   
   1. 
      Præsentation og instruktion i dele af opgaven fra faglærer/e. Eleverne bliver først instrueret i teorilokale med brug af tavle og små forberedende opgaver om tolerancer m.m. Herefter instrueres der i opgaven trin for trin ude på værkstedet. Det præciseres over for eleverne, hvad vi lægger vægt på/kigger efter i vores vurdering/talentspotning (se skemaoversigt).
      
   2. 
      Eleverne udfører sammenføjningsopgaven med udgangspunkt i deres tegninger og beskrivelser af fremgangsmåde. Lærerne instruerer, hjælper og observerer løbende eleverne. Lærerne godkender den praktiske sammenføjningsopgave og taler med eleverne om resultatet.
      

3. 
   Rapport om sammenføjningsopgave to og to (1 dag):
   
   1. 
      Præsentation af rapportskrivning fra faglærere/vejleder. Hvorfor rapportskrivning? Der lægges vægt på, at rapporten er en dokumentation for fagviden og samtidig en efterbearbejdningsproces med vægt på refleksion, som betyder meget for den fortløbende udvikling af fagkompetencer og -indsigt. Det præciseres over for eleverne, hvad vi lægger vægt på/kigger efter i vores vurdering/talentspotning (se skemaoversigt).
      
      1. 
         Formelle krav til rapport (struktur og layout)
         
      2. 
         Vægt på indholdssiden: Kan eleverne forholde sig beskrivende, analytisk og reflekterende til arbejdsprocessen?
         
   2. 
      
      
   1. 
      Rapporten afleveres, og læreren forbereder konstruktiv kritik. Mundtlig fremlæggelse dagen efter for læreren, hvor der gives feedback.