Talentspotning af grundforløbselever på smede- og industriteknikeruddannelsen på Learnmark Tech Talentspotning og talentforståelse på smede- og industriteknikeruddannelsen

Vi ønsker at spotte hvilke elever, der formår at kombinere fagteori og fagpraksis på henholdsvis smede- og industriteknikeruddannelsen i en så tilfredsstillende grad, at man kan tale om fagligt talentpotentiale. I relation hertil vil vi bl.a. spotte:

Et andet væsentligt parameter i talentspotningen er elevernes indstilling til den faglige opgaveløsning på værkstedet og i teori, da vores forundersøgelser entydigt peger på, at en konstruktiv og ambitiøs indstilling til opgaver og faglige udfordringer er vigtig i forhold til at udvikle talent. Vores forundersøgelser peger også på, at samarbejdsevne er vigtig for talentelever, så vores talentspotning vil ligeledes vurdere elevernes relationelle kompetencer.

Med henblik på talentspotning af elever på Produktion og udvikling har vi valgt at lægge hovedvægten på en værkstedsafklaring, der bl.a. belyser elevernes kognitive og praktiske forudsætninger/kompetencer ud fra målsætningen om at kombinere fagteori og fagpraksis i en progressiv og refleksiv arbejdsproces. Dette betyder dog ikke, at vi udelukker øvrige vurderinger, indtryk og afklaringer i forhold til talentspotning af elever. Fra første dag vil vi helt naturligt indsamle personlige og professionelle vurderinger/indtryk af eleverne, og vi vil bl.a. også vurdere elevens præsentation af sig selv, ambitioner og motiv til at starte på uddannelsen. Skolens øvrige standardiserede afklaringer – herunder en matematikafklaring, en læseforståelsesafklaring og en PAS-screening - vil også blive inddraget i vores vurderinger, når vi spotter talentpotentiale. Vi vil gøre os observationer i forhold til elevernes sociale omgang med øvrige elever og lærere samt løbende vurdere deres indstilling til arbejdsopgaver. Vi vil også over tid vurdere, om eleven er stabil i forhold til fremmøde, psyke og deltagelse/arbejdsindstilling – da en vis stabilitet også bør forudsættes, hvis en elev skal gennemføre et talentforløb.

Forud for værkstedsafklaringen mener vi, at det er vigtigt, at eleverne opnår en vis tryghed i forhold til de nye rammer på uddannelsen, inden vi igangsætter en egentlig afklaring. Første dag vil der være en elev- og lærerpræsentationsrunde, hvor der bl.a. spørges ind til elevernes motiv for valg af uddannelse. Eleverne vil få en rundvisning på skolen og i værkstedet samt praktiske informationer. De sidste to lektioner (ud af seks daglige lektioner) vil eleverne blive præsenteret for en lille opgave i forhold til at lære at aflæse en skydelære samt udføre nogle små øvelser med retvinklede projektionstegninger.

Den første rigtige opgave som eleverne bliver præsenteret for på dag to på uddannelsen, har vi valgt at kalde ”Bliv dus med værkstedet og introduktion til fagteori”. Her er hovedformålet, at eleverne for første gang får materialer, værktøjer og maskiner i hånden – samt at de får en kort introduktion til en lille del af den fagteori, de vil møde på uddannelsen.

Herunder følger en kort beskrivelse af den indledende opgave, der er placeret forud for værkstedsafklaringen:

Tidsramme: 5 dage

Præsentation af opgaven: Lav en kantridser. Opgaven udføres på værkstedet efter instruktion i teori og på værkstedet af faglærere. Herefter skal eleverne tegne målfaste projektionstegninger over kantridseren ud fra udleveret tegning. Herefter følger en introduktion til og udførelse af en individuel skriftlig opfølgning på praktisk opgave:
a. Hvad er formålet med opgaven?
b. Beskriv din fremgangsmåde trin for trin
c. Er der særlige ting, man skal tage højde for, når man arbejder ved en søjleboremaskine (sikkerhed)?
d. Kantridseren er lavet af ”blankstål” eller ”automatstål”. Ved søgning på fx www.fagteori.dk skal du beskrive, hvad du kan finde om dette materiale.
e. Beskriv dine erfaringer med opgaven: Hvad gik godt? Hvad gik ikke godt? Er der noget, du vil ændre, hvis du skulle lave opgaven igen?

Introduktion til afklaring og talentspotningsmål:

Eleverne skal introduceres til værkstedsafklaringen og bevidstgøres om vores differentieringsformål, der bl.a. har et mål om at spotte talentelever på forløbet og tilbyde dem et talentforløb, hvor de forpligter sig til et differentieret uddannelsesforløb med flere faglige udfordringer og muligheder.

Herunder følger et udkast til en masterplan for værkstedsafklaringen:

Uge 2: Værkstedsafklaring: Sammenføjningsopgave

Samlet tidsramme: 7 dage

1. 
   Præsentation af afklaring og mål med afklaring
   
2. 
   Overordnet præsentation af opgaven trin for trin med angivelse at tidsramme (udlevering af skriftlig opgaveformulering). Det præciseres over for eleverne, hvad vi lægger vægt på/kigger efter i vores vurdering/talentspotning (se skemaoversigt).
   
   1. 
      Individuel tegneopgave af hver enkelt del i sammenføjningsopgaven (1 dag)
      
      1. 
         Præsentation fra faglærer i forhold til vigtigheden af teknisk projektionstegning/tegningsforståelse inden for faget.
         
      2. 
         Gennemgang af snittegning, lille toleranceøvelse m.m.
         
      3. 
         Ud fra udleveret skitse med angivelse af målestoksforhold skal eleverne tegne delene i sammenføjningsopgaven efter korrekte målestoksforhold på tegnebræt.
         
3. 
   Planlægningsproces i grupper af fire (1 dag):
   
4. 
   Præsentation ved faglærer: Hvorfor er planlægningsprocessen vigtig i smede- og industriteknikerarbejdet? Der gøres opmærksom på, at der skal gøres notater, der skal bruges i den efterfølgende rapportskrivning. Det præciseres over for eleverne, hvad vi lægger vægt på/kigger efter i vores vurdering/talentspotning (se skemaoversigt).
   
   1. 
      Eleverne skal først indhente nødvendige informationer om materialer, teknikker og sikkerhed i forhold til opgaven:
      
      1. 
         Beskriv hvad en ”morsekonus” er?
         
      2. 
         Hvorfor bruger man i nogle tilfælde en ”rival”?
         
      3. 
         I hvilken forbindelse bruger man en ”spidsforsænker” og ”topsænker”?
         
      4. 
         Hvad forstår man ved en tolerance?
         
      5. 
         Du skal bore et Ø 12-hul i plade: Hvor mange omdrejninger skal du køre? Skriv også hvordan du kan finde frem til det.
         
      6. 
         Du skal lave M 16 gevind og M 5 gevind: Hvor stort et hul skal du bore til disse 2 gevind? Hvor stor er stigningen på disse gevind?
         
      7. 
         Er der særlige sikkerhedsaspekter, der skal tages højde for, når man arbejder med køle-/smøremiddel (kig evt. på AT – Arbejdstilsynets hjemmeside).
         
   2. 
      Eleverne skal herefter sammen drøfte og beskrive formål med opgaven og ønsket fremgangsmåde ved den praktiske opgaveløsning trin for trin ud fra tegning og forsøge at angive et tidsestimat.
      
   3. 
      Ude på værkstedet skal gruppen beskrive fremgangsmåde trin for trin i opgaven for faglæreren med efterfølgende feedback. Eleverne skal også evaluere på gruppens samarbejde (ca. 10-15 minutters fremlæggelse per gruppe).
      

2. 
   Praktisk sammenføjningsopgave på værkstedet (4 dage):
   
   1. 
      Præsentation og instruktion i dele af opgaven fra faglærer/e. Eleverne bliver først instrueret i teorilokale med brug af tavle og små forberedende opgaver om tolerancer m.m. Herefter instrueres der i opgaven trin for trin ude på værkstedet. Det præciseres over for eleverne, hvad vi lægger vægt på/kigger efter i vores vurdering/talentspotning (se skemaoversigt).
      
   2. 
      Eleverne udfører sammenføjningsopgaven med udgangspunkt i deres tegninger og beskrivelser af fremgangsmåde. Lærerne instruerer, hjælper og observerer løbende eleverne. Lærerne godkender den praktiske sammenføjningsopgave og taler med eleverne om resultatet.
      

3. 
   Rapport om sammenføjningsopgave to og to (1 dag):
   
   1. 
      Præsentation af rapportskrivning fra faglærere/vejleder. Hvorfor rapportskrivning? Der lægges vægt på, at rapporten er en dokumentation for fagviden og samtidig en efterbearbejdningsproces med vægt på refleksion, som betyder meget for den fortløbende udvikling af fagkompetencer og -indsigt. Det præciseres over for eleverne, hvad vi lægger vægt på/kigger efter i vores vurdering/talentspotning (se skemaoversigt).
      
      1. 
         Formelle krav til rapport (struktur og layout)
         
      2. 
         Vægt på indholdssiden: Kan eleverne forholde sig beskrivende, analytisk og reflekterende til arbejdsprocessen?
         
   2. 
      
      
   1. 
      Rapporten afleveres, og læreren forbereder konstruktiv kritik. Mundtlig fremlæggelse dagen efter for læreren, hvor der gives feedback.