|
Registerbaserede undersøgelser af mobilitet og uddannelse
|
| bet | 6/54 | | Sana | 04.04.2017 | | Hajmi | 0.8 Mb. | | #3003 |
Social mobilitet og samfund
Samfundet kan, og bliver det også, opfattet som et demokratisk styret samfund med lige muligheder for alle, hvad angår uddannelse, arbejde osv., blot man arbejder hårdt og flittigt nok i livet. Det har vist at være noget af en påstand, jævnfør internationale undersøgelser1 og undersøgelser primært foretaget af Erik Jørgen Hansen fra Socialforskningsinstituttet (Hansen, 1995 m.fl.), hvor det vises, at den sociale mobilitet, underforstået den opadgående mobilitet ikke er så stor som ideologisk og politisk ønsket.2 Eller sagt på en anden måde: livschancerne er ikke lige store for forskellige befolkningsgrupper.3 Social mobilitet er derfor muligheder for opstigning eller nedstigning, hvis man sammenligner med social oprindelse. Man har generelt forestillinger om, at individer og sociale grupper kan opstige eller nedstige socialt. Det forudsætter, at man kan tale om sociale grupper og individer. Det accepterer jeg, men som teorihistorien viser, er der mange forskellige teorier om sociale grupper eller sociale klasser og tilhørende mobilitetsstudier. Der har op igennem efterkrigstiden været omfattende mobilitetstudier af samfundsformationer og grupper i de vesterlandske nationer, hvad jeg i det følgende kommer nærmere ind på.4
Nu er det ikke ligegyldigt hvilket land denne problematik diskuteres i forhold til. Gøsta Esping-Andersen har forsøgt at vise Danmarks måde at fungere på sammenlignet med andre lande i et politologisk og velfærdsstatsperspektiv (Esping-Andersen 1990). Danmark, som så mange andre lande, har i for sig ikke en ’karaktér’ eller nationalkarakter, men man kunne sige, at landet Danmark virker ud fra et system af dispositioner, der er konstitueret historisk (Mauger/Pinto [Bourdieu] 1994: 317-318) blandt andet i form af en specifik velfærdsstatform. Således er det for at analysere dette system af dispositioner ligeledes nødvendigt at analysere på positionsrelations-niveau. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at analysere de forskellige fordelinger over sociale klasser, indkomst, geografi og den særlige tilknytning mellem parti [socialdemokratiet] og fagforeninger i Danmark. Her savnes også en analyse af de såkaldte ’eliter’, herunder uddannelsessystemet, der er garant for produktionen og reproduktionen af ’eliterne’. Der er ikke foretaget særlige mange analyser af eliterne i Danmark5, men det er relevant for at kunne beskrive et land som det danske, herunder de forskellige former for rekonversion og social mobilitet, der løbende finder sted. Derudover peges der på teoretiske analyser af staten (jf. Højrup 1995; Tilly 1996), som dog ikke bliver behandlet her.
|
| |
